-
Maj blæst
Vi trodsede eftermiddagens regn og blæst og kørte en tur i mosen.
Det er mit foretrukne sted at lufte hund om foråret – inden insektsæsonen for alvor sætter i gang. Om sommeren er der helt forfærdeligt med store mængder fluer som sværmer omkring ansigtet og det er også på det tidspunkt man for alvor kan blive ædt op af klæg.
Men om foråret er stedet dejligt. Grønt og frodigt, og ofte kan man gå derude i timevis uden at møde nogen.
6 måneder gammel og halsbåndet generer fortsat. Rundt om går en rute på 6-7 km. En dejlig tur, som jeg vil glæde mig til at trave igen når Irma engang har en alder, hvor hun kan det.
Resten af lørdagen har stået på det rene dovneri og brugt på strik og ikke meget andet.
Jeg havde ellers lige besluttet at mit restetørklæde var helt rigtigt fordi det var garnet, der fik lov at bestemme resultatet.
Efterfølgende købte jeg en ny lækker vinterdynefrakke på udsalg. RØD. Og så passede restetørklædet pludselig ikke. Nu nørkler jeg på et nyt i seks forskellige farver. Støvet oliven, flamingo, granatæble, hokkaido, sennep og flaskegrøn merino fra Knitting for Olive. Et nøgle garn = en stribe.
En af mine venner er vild med Doctor Who tørklædet (som han kalder det) og har spurgt om han må købe det… det er under overvejelse.
-
Corona tørklædet
Det er garn fra Knitting for Olive, Filocana, Sandnes, Isager og Garnudsalg, der udgør mit resteprojekt som er strikket under ‘nedlukningen’ og jeg derfor vil huske som Corona tørklædet.
Det er ikke garn med samme overflade og struktur, og heller ikke helt samme strikkefasthed, men det passer mig ganske glimrende, at det ikke er alt for pænt.
Jeg har været lidt fristet af at købe garn og strikke et i smukke og harmoniske farver, men det ville bare ikke være det samme. Det særlige er netop, at kunne pege på hver enkelt stribe og vide hvilket projekt resten stammer fra.
-
Marius votter
Jeg sagde det jo… når jeg ikke kan finde sommerstrikkeopskrifter jeg har lyst til, må det blive strik til vinteren 20/21.
Til en messe i Nordkraft i vinter købte jeg et par filtede vanter. Netop pga. filtningen er de nærmest vindtætte og enormt varme.
Sådan nogle måtte jeg selv kunne strikke. Og filte.
Det tog ikke mange timer før der lå et par færdige Marius Votter klar til filtning.
Og så skal man bare gøre det, man ellers ikke må med strik: i maskinen med dem, et almindeligt program på 40 grader og med helt almindeligt vaskemiddel.
Vupti så var der et par nye filtede handsker klar til næste vinter. Eller en kold april morgen.
Hvis jeg supplerer med et nøgle Okker er der til et par i modsatte farve og dermed to par vanter for kr. 140. Det er da okay.
Oprikriften fra Sandnes har jeg hentet her og garnet er det originale, som nævnt i opskriften.
-
Autonome striber
Det vokser. Mit reste projekt, som jeg blev stærkt inspireret af Anne og Liselotte til at strikke, selvom jeg som ‘nystrikker’ sikkert ikke har nær den samme variation af rester.
Det er strikket på pind tre og i uldgarn af varieret struktur og kvalitet. Der er merinould, lamme uld, alpakka og forkellige blandinger. Hovedsagen er at få resterne brugt og så gør det ikke noget, at det bliver lidt vildt.
Det er jo vild en verden vi lever i lige nu så på den måde passer det fint.
Det er en verden, der må mange måder bryder sammen, og på andre måder viser en helt ny form for sammenhold. Der er ligesom en fælles tro på at det nok skal blive godt igen.
Det er en tid, hvor man samler på gode ting og gode historier og altså strikker vilde striber.
Måske vil halstørklædet fremover hedde Corona.
-
Okker gokker
Den blev så fin min okkerfarvede sweater.Ribben i halsen ser så skide elegant ud på billedet af modellen, men når man nu ikke har svanehals går det elegante fløjten.
Jeg har derfor lagt den dobbelt og den løsning er jeg ret tilfreds med.
Jeg har lovet Nanna en Copenhagen Cardigan og ville gerne strikke den i originalgarnet.
I dag var jeg derfor i Design Værkstedet på Boulevarden i Aalborg. Der var 25% på ALT garn torsdag, fredag og lørdag.
De havde ikke den farve Nanna ønskede sig, men jeg bestilte og betalte og fik dermed også de 25%. Fin service synes jeg.
Indtil det lander har jeg kastet mig over restestrik.
Hos både Anne og Liselotte har jeg se de fedeste stribede halstørklæder og sådan et har jeg slået op til. Jeg forestiller mig, at de to garvede strikker har en restebunke en del mere omfattende end min, men har jeg ikke rester nok, så kan det blive et resteprojekt, der kan vokse over længere tid.
-
Regn og rusk
På en scala fra 0-10, hvor begejstrede tror I så hundene var for udsigten til at skulle ud i regn og storm her til morgen?Som deres ansigter måske antyder var den ikke stor, det kan jeg godt afsløre.
Tidligere på morgenen var der tikket en sms ind fra hundetræneren. Formiddagens træning var aflyst pga. vejret.
Det tror jeg Irma er ret godt tilfreds med selvom hun er varmt klædt på i det dækken, som Bob også brugte som hvalp.
Jeg skal også love for at det rusker derude. Modsat sidste søndag, hvor vinden kom fra vinkel hvor den ikke berørte min matrikel så meget, kommer den denne gang så jeg er helt bange for om vinduerne holder.
Vi fandt et hul i regnen og gik en lang tur i mosen.
Resten af eftermiddagen forventer jeg ro til at drikke kaffe, se film og få det sidste ærme færdig i den lille drenge sweater jeg begyndte på i torsdags.
Det er PetitKnit Seaside Sweater, der er på pindene. Strikket Sandnes Sunday i farverne Wippet Cream med striber af Sailor in the dark og et touch That orange feeling.
-
Har du fået ny..?
Spørgsmålet gjaldede gennem Trekantskoven og nåede mig længe før jeg kunne se ham.
En lokal hundeven med en sharpei tæve var fulgt efter os i hestesporet rundt i skoven. En rod siger nogen, men jeg har aldrig mødt andet end imødekommenhed og masser af sjov snak om hvad der rør sig i byen. Og om hunde selvfølgelig.
Jeg kunne være hans mor og har tit undret mig over, at han gider følges med sådan en gammel krage, men hundene gør, at vi er medlem af den samme ‘klub’.
Er min teori.
Hjemme ventede en lækker garnpakke fra Yarnfreak. Fire nøgler garn smukt pakket ind som var det en gave.
I mandags, dagen efter bestillingen, modtog jeg en mail – en af de farver jeg havde valgt, havde hun ikke i samme parti… om jeg var ked af at vente til onsdag.
Jeg er vild med det.
Strikkeriet har ligget stille lige så længe som Irma har boet her. Nu oplever jeg, at der er ro på om aftenen, så jeg kan genoptage det hyggelige arbejde.
De fire nøgler er til en lille drengetrøje. Et overskueligt comeback projekt.
-
Man har en plan indtil man lægger en ny
Jeg havde jo købt garn til en trøje, som jeg længe havde ønsket mig at strikke.
Desværre viste garnet sig at være enormt svært at strikke med på pind 7. Der var overhovedet ingen flow i det og jeg sled med at få maskerne til at flytte sig på pindene. Da jeg havde strikket et halvt bærestykke gav jeg op og trævlede op.
Jeg har brugt et par aftener på at finde frem til, at det fungerer bedre på en pind 4 og med kun én følgetråd, så nu bliver det i stedet en Copenhagen Cardigan.
Jeg har strikket samme model tidligere – i merino og mohair – så denne her får et helt andet udtryk.
Cardiganen er et lidt længere projekt og lige nu og her manglede jeg en varm hue. Den skulle have samme farve som min Sunday Mohair Sweater; ‘Gråbrun’.
Samtidlig købte jeg garn til en sennepsfarvet. Også til mig selv.
Det blev et WAW da jeg åbnede pakken. De to farver er tosset flotte virkeligheden, langt flottere end billedet viser – og nu må den gråbrune altså vente.
Jeg skal helt sikkert strikke noget andet til mig selv i de to farver.
-
Endnu en ting jeg ikke forstår
Strikkeriet har været sat på standby siden den lille nissehue blev færdig.
Jeg har længe ønsket mig at strikke en særlig trøje i originalgarnet og en helt bestemt farve. Desværre kan det udelukkende købes i en webshop, som åbner med meget sjældne intervaller og sidder man ikke lige klar kan man være sikker på, at der er udsolgt på nul komma fem.
Det skete også denne gang.
Jeg nåede det ikke.
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår den måde at drive forretning på. Det fremgår ikke om fårene først skal klippes og garnet farves inden det når shoppen, men jeg begynder at tro, at det er sådan det foregår.
ELLER er det måske en måde at skabe hype omkring en vare, så man netop bare hiver den ned fra hylden uagtet, at det måske ikke lige var den farve man ønskede sig. Jeg ved det ikke, men faktum er, at der lynhurtigt meldes udsolgt.
Jeg er med på, at man kan løbe tør for en farve en kort periode, men her er det alt i hele shoppen. Selv er jeg meget utålmodig og gider ikke vente ret længe på at et garn/en farve bliver tilgængelig – så handler jeg et andet sted.
Det betyder, at jeg nu har købt opskriften og bestilt et alternativt garn hos Garnudsalg. Det bliver Reborn Tweed og Blackhill Superfine Alpaca i forhåbentlig skønt samspil. 🙂
-
Knitting for Eik
Nå okay en billig overskrift.. det er Knitting for Sif, der har lavet opskriften på nissehuen, som har 4 smalle (og super nemme) snoninger i hele huens længde. De skjuler samtidig på fineste vis indtagningerne.
Huen findes i 4 størrelser fra str. dukke til voksen. Denne her skulle gerne kunne passe 8 måneder gamle Eik, som er en vens første barnebarn.
Den er strikket i Filcolana Pernilla, farve 804 og der er brugt 50g.
Det er lige om lidt, det er december!
