-
Solveig kom forbi
Øjenkontakt, smil og grimasser.
Udviklingen går så enormt hurtigt – fra at ligge passivt hen i vuggen er hun nu vågen og nysgerrig på verden omkring sig. Løfter jeg hundene op til hende og de slikker på hendes hænder smiler hun.
I dag er hun 2 måneder gammel og har været til månedens fotografering.
Det gør mig varm om hjertet, at opleve min datter hvile i sin nye rolle som mor.
Hun mærker efter hvad der fungerer for dem og hvad hun mener er bedst for Solveig. Hun sparrer med sundhedsplejersken, men lader sig ikke ellers påvirke af alle de ‘gode råd’, der kommer om dette og hint fra de, der mener, at de er klogere.
Det er stærkt og rigtigt – og jeg ser en lille lækker pige, der stortrives i den familie hun er landet i ❤️
-
En lille snas af lørdagen
Nanna har lavet den lille video, der viser en snas af den fineste dag i haven. Min niece har skrevet de fine ord, der blev læst op inden Solveig fik vand i håret og bagefter blev der råbt hurra og de lidt trætte balloner blev sendt til vejrs.
Kære lille Solveig
I dag er vi samlet for at fejre dig og markere din navngivning med en uhøjtidelig og helt unik ceremoni.
Vi, din familie og dine venner, har alle ventet i spænding på dig lige siden vi fik at vide du var undervejs.
Vi har holdt vejret mens din mor var i veer og din far ved hendes side. Vi har jublet og glædet os – og fældet et par tårer – da du endelig kom ud til os – fin og nuttet og en lille smule buttet. Helt helt perfekt.
Og alle vi glæder os til at tage del i din videre færden i livet, til at se dig vokse op, og til at dele alt det bedste vi har med dig.
Vi har glædet os til at være med her i dag, og jeg har særligt glædet mig til at holde denne lille tale for dig, og om lidt forsegle dit navn med blomster og glimmervand – helt efter din mors ønske – helt i din mors ånd.
Nok ikke helt i din fars ånd. Men kærligheden mellem dem, og til dig, er så stor, at det får ham til at gå med på den værste.
Du er en rigtig heldig lille en.
Nu vil Sofie og jeg udføre den lidt uortodokse handling. Og bagefter læser jeg et lille vers op inden vi allesammen råber et trefoldigt leve, så vi kan sende Solveigs kærlighedsballoner op og ud i universet i den allersmukkeste stemning.
Jorden drejer
og hjerteBallonerne svajer
Den glade ståhej, her i dag er for dig
Vi håber du lader dig betage
og ønsker du får,
de smukkeste år
De lyseste minder og dage
Solveig Ingeman Bech længe levehurraaa hurraaa hurraaa
-
Første måned
En måned gammel vejer Solveig 4700 gram og er 56 cm cm lang. Hun er veltilpas, spiser godt og sover længe.
Nanna og jeg har aftalt, at hun det første år skal fotograferes på sine måneds dage.
Første gang var så i dag.
Vi startede ud med, at hun bare lå på ryggen/siden, men det var først da vi fik hende lagt på maven, at vi fik de fine billeder.
Det er slut med de kedelige ‘ligge’ billeder – Solveig vil frem i verden.
Hun er ferm til at løfte hovedet allerede, men det ér rigtig svært samtidig at skulle holde styr på øjnene 🙂
-
Absolut ingenting
Weekenden er gået med absolut ingenting. Der har simpelthen været for varmt til at foretage sig noget som helst.
Vi har opholdt os i skyggen i gårdhaven og kun bevæget os ud i de tidlige morgentimer og sene aftentimer.
Jeg har strikket, lyttet til min lydbog og ikke ret meget andet. Støvsugning og rengøring må vente til en regnvejrsdag.
I eftermiddag har jeg haft selskab i gården af Solveig og hendes mor.
Også små mennesker døjer med varmen og det kan være lidt svært at finde ro, men hun virker nu ret tilpas med ikke bare at ligge på ryggen i barnevogne.
Bob finder det lille menneske meget spændende og med tiden er jeg sikker på, at det bliver gensidigt.
-
Hverdagen er tilbage
Hele ‘butikken’ er nu kørende efter ferien og både kantinen og p-pladsen ved firmaet var fyldt.
I løbet af sommeren har vi kunnet møde lidt senere, gå lidt tidligere og stadig passe vores job.
Nu er det alvor, kalenderen er igen fyldt med møder og opgaverne triller ind i en lind strøm.
. . .
Hjemme ventede et lille besøg af Solveig og hendes mor.
I dag var den unge dame til en afveksling vågen og vi fik vendt den lille verdenssituation.
I morgen er hun tre uger gammel og virker som om hun er ret tilfreds med tilværelsen.
Hun er blevet god til at fastholde øjenkontakten og da hundene skabte sig, var det tydeligt, at hun var interesseret i hvor lyden kom fra.
Behøver jeg at sige, at jeg er vild med Solveig?
-
Hvad hjertet er fuld af
Det er ikke helt sunket ind endnu, at jeg er blevet mormor, at min datter blevet mor – og alt det nye bruger fortsat en stor del af min energi. Jeg kunne se det på jobbet i dag… i går havde jeg haft hovedet under armen og i dag måtte jeg rette op på nogen af de fejl, jeg havde lavet.
Måske kan en mormor også få ammehjerne!
Vi har haft en lille fotoseance med Solveig, som netop i dag er 2 uger gammel.
Der er allerede mange herlige ansigtsudtryk og nogle øjne, der stadig er lidt svære at styre 😉
Da de ankom var hun i mormorstrik. En lille trøje som jeg strikkede før vi vidste Solveig var på vej. Det er så dejligt at se de små trøjer og huer i brug.
I aftes måtte jeg hurtigt strikke en ny lille djævlehue til hende. De to jeg havde strikket på forhånd er lige i det mindste, men hvem havde også lige regnet med hun var sådan en lille flæsketerning 🙂
-
Atypisk ferie
Det har afgjort ikke været den typiske sommerferie, men nogle gange sker der ting som man ikke selv er herre over og så tilpasser man sig til de anderledes omstændigheder.
Jeg har kørt mange gange mellem Hals og Sygehus Nord, har bragt vasketøj til og fra samme sted, har gået mange mange ture med tre hunde, har arbejdet en time her og en time der, været tidligt oppe og gået i seng helt tømt for energi.
Jeg trænger til ferie, men efter weekenden starter hverdagen igen. Mandag starter jeg lidt forsigtigt ud med 4 timers arbejde. Tirsdag arbejder jeg hjemme og herefter skulle min lille verden igen gerne blive normal.
Eller helt som det var bliver den ikke. Jeg er blevet nogens mormor og selvom hun ser temmelig skeptisk ud, så skal vi nok blive gode venner ❤
Jeg kommer til at savne mit nye frokoststed, Azzurra. Da jeg trådte ind af døren i dag, sagde manden bag disken ‘sandwich’ med et smil og et spørgende blik… jeg hader at være forudsigelig, så i dag tog jeg en frokostpizza med hjem 🙂
-
En Ingrid til Solveig
På Instagram går der ikke en dag uden jeg ser adskillige Ingrid Sweatre i alle størrelser.
Jeg vil sørme ikke stå tilbage for nogen og med 4 projektløse nøgler Filcolana Highland Wool i kurven var der ikke langt fra tanke til handling.
Jeg er ikke voldsomt imponeret. Måske kunne jeg have sagt mig selv, at den dobbelt rib trækker sig meget sammen og havde jeg det, havde jeg freestylet på de stykker og fået et pænere resultat.
Tror jeg.
Det er som det er – og så blev jeg så klog.
Modellen, der skal i sweateren er der til gengæld ikke noget i vejen med. Her er der også indbygget rib i form af elastikker på de småfede lår, men det er anderledes charmerende.
Begge mine piger fik en lidt hård medfart under fødslen tirsdag nat. De er derfor fortsat indlagt og bliver puslet om af det dygtige personale på neonatal.
Lige om lidt skal hun ikke bruge sonden mere for hendes mor lægger rigelig mælk ned – hun skal bare lige lære at tage ordentligt fra og også det får de hjælp til.
♥♥♥
-
Kald mig bare mormor
Solveig må have hørt, at de havde tænkt sig at tvinge hende ud for meget tidligt mandag morgen gik vandet og da mandagen netop var blevet til tirsdag og supermånen hang stor og orange over byen kom den fineste lille pige til verden.
4042 gram og 54 cm
Mor, far og barn har det godt.
Ja, og også mormor’en.
-
Vi venter stadig
Mens vi (stadig) venter på Solveig nyder vi solen i gården. Eller rettere, hundene nyder solen… jeg arbejder.
I dag så jeg en lille mus derude og nu overvejer jeg, om det er så god ide at fodre fugle!?!
Det er ikke fordi der er meget spild fra fuglene, så det kan være en tilfældig strejfer. Alligevel har jeg brugt dagen på at flytte krukker og feje alle tabte frø væk, så må vi se om den vender tilbage.
Jeg forestiller mig min jagthund Irma nok skal vise om den gemmer sig et sted derude.
. . .
Lige nu ser det mest ud til at Solveig skal tvinges ud. Foreløbig er hun gået 9 dage over tiden og hendes mor er træt nu. I morgen skal hun undersøges på hospitalet med henblik på igangsættelse på tirsdag. Jeg kunne godt have ønsket mig for Nanna, at hun var kommet af sig selv. Baby er vurderet til at veje 4200 gram, så det er bestemt ikke fordi hun ikke er færdigbagt.
Vi får se, hvad de siger i morgen og krydser fingre for et fint forløb.