-
Tiden løber
Som sand mellem fingrene løber tiden og selvom foråret er fyldt med fridage, så synes jeg slet ikke, at jeg når alt det, som jeg gerne vil.
For et par aftener siden var jeg på et spændende webinar arrangeret af Velliv – mit pensionsselskab.
Webinaret var delt i to. Først præsenterede en rådgiver den økonimiske del og bagefter var tv-lægen Peter Qvortrup Geisling vært for en samtale mellem to mennesker, som havde valgt hver deres måde at gå på pension på. Det var ret spændende, for det er ikke kun økonomien, der skal overvejes, men også hvilket type tilværelse man ønsker.
Selvom jeg har mistet en del de sidste par år på min opsparing, har jeg alligevel en del mere end de 6-7 årslønninger man anbefaler at have opsparet, så jeg er ret fortrøstningsfuld for mit seniorliv.
Og så får jeg tid nok!
Jeg vil jo slemt gerne have mulighed for at være sådan en ‘rigtig’ mormor med tid og overskud til at være noget for Solveig.
Hendes tid går også alt for hurtigt og om lidt skal hun i dagpleje. Der viste sig ikke en kommunal dagpleje, hvor hendes forældre havde lyst til at aflevere hende, så i stedet bliver det lidt uden for byen i en privat pasningsordning.
Det er på en gård med et større dyrehold af køer, grise, geder, katte, heste, hunde, høns, kaniner, gæs, marsvin og hvad har vi…
Hun er helt klar til at bevæge sig væk fra mors trygge favn og blive en del af en lille børneflok med al den læring, der ligger i det.
-
Ni
Verdens sødeste Solveig bliver ni nåneder i dag og har i den anledning været forbi til fotografering. Det er en tid med 8 tænder, nye opdagelser og ingen tid til at sidde stille.
Hun er evigt interesseret i verden omkring sig, et lille menneske som ønsker at se og røre alt.
Hun har en stor appetit på livet og på mad – al mad – hvilket ses på hendes lårbasser og på vægtens 11,2 kg 🙂
Hun er i en sweater jeg strikkede i sommers af resterne fra min pizzabluse.
Hun er også skøn i grønt ❤️
-
Hestepige in spe
At dømme ud fra ansigtsudtrykket vil jeg mene, at Solveig har arvet sin mors kærlighed til heste.
Nanna har redet på Zindy siden hun var 8-9 år – og både hest og rytter bliver 29 i det her forår.
Jeg kan se, når jeg bladrer tilbage, at Sofie red på Zindy første gang da hun var 4, så jeg har da et lille håb om at Zindy lever så længe, at også Solveig kan få lidt fornøjelse af den gamle krikke 🙂
-
Little miss sunshine
Vi har været på legepladsen. Kort… for der var hundekoldt.
Rutsjebanen var for sjov, synes Solveig.
-
Stille weekend
Det har været en lidt begivenhedsløs weekend. Et besøg af Nanna og Solveig søndag eftermiddag var hvad den kunne svinge sig op til. Et besøg af de to er altid velkommet – og så har jeg vel bare trængt til at lade op til den nye uge, der truer.
Søndagen startede i hundeskoven. Irma trængte til at bliver kruttet af og det blev hun.
I modsætning til Bob har hun et stort behov for at få lov at løbe igennem. Vi gør det så tit som muligt og med langt mere dagslys er der også en mulighed for at hun kan få muligheden på hverdage.
Strikkepindene står heller ikke stille.
Lørdag røg en lille sommerbluse til Solveig af pindene og den er blevet erstattet af starten på en Sorgenfri jakke – også til Solveig – i noget blommerosa garn jeg havde liggende til et projekt, hvis indhold fortaber sig i glemslen. Nu bliver det brugt.
-
Otte
Den store glæde ved at bo så tæt på min datter og hendes lille familie er at kunne følge Solveigs opvækst helt tæt.
Vi ses flere gange om ugen. Nogle gange kun lige en halv time, hvor de lige stikker næsen forbi. Andre gange længere tid til snak eller fotografering.
For et par dage siden var det til fotografering. Otte måneders fotografering.
Herlige lille unge.
-
Strik og briller
Hos Sandnes garn hedder farven Sunny Lime – og efter formiddagens besøg i en af Aalborgs modebutikker kan jeg konstatere, at jeg ikke har strikket helt ude af trit med moden.
Samme farve var nemlig at finde overalt – i øvrigt sammen med orange, som også er en farve jeg synes er fed.
Jeg har strikket en Anker Sweater til mig selv i Sunny Lime og af resterne er der blevet en identisk sweater til en 2 årig Solveig OG en Sunday Balaclava.
Jeg blev lokket til byen af det fine vejr og en sms fra Profil Optik.
Mine nye briller – forhåbentlig denne gang med de rigtige glas – var klar til afhentning.
De passer meget meget bedre i styrken og mine øjne fandt straks ro. Hvad der præcis er gået galt med de første ved jeg ikke, men det fungerede bare ikke.
Inden jeg overhovedet havde fået dem i hånden opdagede optikeren så desværre en ridse i kanten af det ene glas.
SUK.
Der bestilt et nyt højre glas. De briller har været en dyr fornøjelse for ‘nogen’.
-
SYV måneder
Sødeste Solveig har igen været forbi til månedsfotografering ❤️
-
Over al forventning
Fredag aften debuterede jeg som barnepige.
Det var ikke bare min debut, men også Solveigs. Jeg var mindst lige så spændt som forældrene på, hvordan det ville gå, men det gik over al forventning.
Efter et par timer var hun træt. Meget træt, men at sove, nægtede hun.
Jeg forsøgte alle mine mormortricks, men det endte bare med, at hun fik sig selv kørt så højt op, at hun kampsvedte og måtte have en tør natdragt på.
Jeg gav op og så hyggede vi i stedet med legetøj og X-faktor indtil mor og far trådte ind af døren.
Nanna fortalte til morgen, at hun gik fuldstændig kold kl. 22 og først vågnede kl. 8 til morgen 🙂
-
Så gik den weekend
Tiden stryger afsted når jeg er aktiv og samtidig har en god bog i headsettet.
Jeg rydder op og rydder ud. Lige nu i skuret. Der tages billeder og sættes ting på både DBA og vores gratis side Værsgo Hals. Sidstnævnte er der klart mest gang i. Folk henter de utroligste ting. Alt jeg satte på siden i dag er væk. Også en stor kasse vin og øl af tvivlsom alder og oprindelse.
Hundenes eftermiddagsskovtur blev kortere end planlagt. Helt uden grund gav Irma et hvin fra sig og var pludselig trebenet. Efter at have hvilet lidt kunne hun gå igen, men vi listede ud til bilen og kørte hjem så hun kan få lidt ro. Der er ikke noget at se mere, så jeg tror/håber vi slap med skrækken.
I fredags var skovturen uden hunde, men med kamera og i selskab med mine to brunøjede piger.
Begge dele kan noget.
Nanna er aldrig blevet fotograferet af en professionel fotograf andet end de håbløse billeder, der blev taget i skolen – og så længe jeg kan holde kameraet og stille nogenlunde skarpt, tror jeg heller ikke, at Solveig bliver det.
Det er så nemt – endnu – hun flytter sig ikke ud af stedet. Vælter højst. Når vi til sommer skal på legepladsen bliver jeg mere udfordret, men billeder taget under leg er altså langt at foretrække fremfor de opstillede fotografbilleder. Efter min mening.
Forude venter weekendens højdepunkt… VM finalen i håndbold mellem Danmark og Frankrig. Må man godt håbe på, at Dika Mem har en lille smule ondt et eller andet sted?!?
