-
Dyg-tig
Både lørdag og søndag formiddag har jeg været i selskab med Solveig og hendes mor.
Lørdag inde og søndag på legepladsen.
20 måneder er hun nu og de første små ord er begyndt at dukke op. Jeg har f.eks adskillige gange fået at vide, at jeg er ‘dyg-tig’.
Solveig er ikke sådan en pige, der gider sidde stille i ret lang tid af gangen. Hun er næsten konstant i bevægelse og hendes grovmotorik er ret veludviklet, så legepladsen er et skønt sted at brænde noget krudt af.
Ugen strøg hurtigt – det samme gjorde weekenden og lige om lidt er det igen arbejdsdag. Vi har fået ‘ny’ mand i afdelingen og det har gjort, at jeg igen har fået lidt mere frihed til at arbejde hjemme. Eller jeg har taget mig friheden til igen at arbejde mere hjemme. Jeg har ikke spurgt, men med en kollega, der er indbegrebet at stabilitet er der altid en på kontoret, som var det, der var udfordringen med mine hjemmearbejdssdage.
Jeg har stadig rengøringshjælp om mandagen, så den kedelige aktivitet har jeg ikke brugt krudt på i weekenden. Istedet har jeg brugt tid på at lave mad, strikke, lege med hundene, fotografere, rydde op i gårdhaven, plante lidt forår i krukkerne, lytte til ‘Mesteren fra Mors’ og alle de andre ting, der gør mig glad.
-
Fastelavn er mit navn
Mor har udtænkt kostumet, kreeret kammen og mormor har været udførende på fjerdetaljen… indholdet står Solveig selv for og det kunne næppe have været sødere.
Nu mangler vi bare at lære hende at sige GOK GOK, så er hun fuldstændig klar til februars fastelavnsfester 🙂
. . .
Der har – af mange årsager – været stille herinde.
Solveig har været syg med høj feber, Nanna har fået opereret en visdomstand ud med trælse følger, jeg selv har været ramt på fordøjelsen og så døjer vi stadig med Bobs øje.
På onsdag kl. 10 bliver han afleveret hos Dr. Dyr. Vi har forsøgt alt, men kommer ikke udenom en operation af det øje.
Desværre.
Jeg har fået det arrangeret sådan, at jeg kan arbejde hjemme i de ca. 14 dage hans øje skal være syet sammen.
Dyrlægen mente nu nok, at han kunne være alene hjemme, men jeg har det bedst med, at han er under opsyn, så længe han skal gå med skærm.
Om onsdagen har min dyrlæge mulighed for at få hjælp fra en dyrlægekollega. En ældre og meget erfaren dyrlæge, som er ekspert på øjenområdet, så han kommer i gode hænder.
Når vi er ude på den anden side skal det overvejes nøje, hvor hundene skal luftes fremover. Det er slut med at løbe vildt i skoven – i hvert fald for Bob.
Jeg har kigget på alverdens alternative muligheder for at beskytte hans øjne… briller, masker og hvad har vi… men jeg tvivler på, at det vil fungere i længden.
Har du erfaringer må du meget gerne give mig et tip.
-
Nu bæres lyset frem
Det har været den dejligste fødselsdag. Jeg har som regel fri på min fødselsdag – bare fordi – og også i år. Til morgen mødtes jeg med Nanna og sammen fik vi gjort kål på en del af indkøbene til årets julefrokost.
Inden vi kom dertil gav jeg mig selv en fødselsdagsgave … jeg søgte om retten til tidlig pension. Jeg forestiller mig, at min ansøgning er lige til højrebenet. Jeg ved de blandt andet bruger ATP indbetalingerne som dokumentation for antallet af år jeg har været på arbejdsmarkedet og her er uden ophør indbetalt siden 1981, så det burde være ret ligetil.
Mens vi gik ude i Bilka tikkede der billeder ind fra Solverigs dagplejemor. Hun havde arrangeret luciaoptog – eller i det mindste forsøgt på det. Det er ret ambitiøst med 5 piger under 2 år 🙂
Solveig burde bære glorie hver dag.
Til aften var jeg inviteret på dejlig mad hos de unge mennesker og nu sidder jeg så her efter en lang og skøn dag, læser fødselsdagshilsner og ser VM i håndbold.
-
2. søndag i advent
Her har duftet af julebag både lørdag og søndag.
Lørdag bagte jeg en milionmilliard pebernødder og i dag Mette Blomsterbergs vanillekranse. Mit første førsøg ud i den disciplin og de blev ret vellykkede, hvis jeg skal sige det selv.
Jeg havde læst, at man kunne bruge sprøjtepose med hendes opskrift og det lykkedes fint. Til en anden gang skal jeg lige huske ikke at fylde al dejen i posen. Det er så meget nemmere at sprøjte ud, når man deler dejen ud i mindre portioner.
Søndag formiddag var vi til juletræsfest i firmaet med klippeklister, julemand og juleband.
Solveig havde en fest med at løbe i den store kantine, smage på både vinduer og gulv og ellers holde både mor og mormor beskæftiget med at forhindre hende i at pille ved alt.
Næste år tror jeg, at hun får langt mere ud af sådan et par timer. Eller i hvertfald mere ud af formiddagens egentlige formål 🙂
-
Snevejrssøndag
-
Fredagsfridag
I dag skulle jeg til mit første bedsteforældre arrangement i dagplejen, så weekenden var udvidet med fredag.
Gandruphallen var fyldt med børn og bedsteforældre. Det blev en rigtig hyggelig formiddag og skønt at møde de børn, som jeg hører omtalt næsten dagligt.
Jeg kan ikke påstå, at vi fik julet så meget, men kan man egentlig forvente et barn på 16 måneder er i stand til at deltage i at lave juledekorationer. Næppe.
Jeg gjorde en observation, mens vi var der. Solveig stortrives tilsyneladene med at gå og lege for sig selv. Kun indimellem og ganske kort interagerede hun med et af de andre børn … trillede en bold eller løb efter hinanden i den store sal.
Jeg er selv introvert og kan sagtens se mig selv i hende. Nu tænker jeg på, om man allerede i hendes alder vil kunne se de introverte træk?
Efter formiddagens arrangement havde Nanna og jeg nogle udendørs julerier på tapetet.
Jeg fik lavet et par små moskugletræer og sammen lavede vi et juletræ til Nannas terrasse af gran bundet på hønsenet. Det blev noget så fint.
Vi nåede slet ikke det, som vi havde planlagt. Dels var der skide koldt og dels havde jeg fra morgenstunden været nødt til at bestille en akut tid ved dyrlægen som jeg måtte af sted til.
I aftes kunne jeg se at Bob var lidt irriteret i det ene øje og til morgen var det helt slemt.
Jeg talte med dyrlægen til morgen og nogle af de øjendråber jeg havde i skuffen kunne heldigvis afhjælpe den værste irritation. Men der var ingen vej udenom et senere besøg.
Det viste sig, at han have et større sår på hornhinden, som nu skal behandles med både øjendråber og penicillin.
Godt vi kom af sted.
Mogens Dyrlæge havde ikke meget forståelse for, at jeg havde besluttet ikke at bruge penge på Black Friday overhovedet. Han gav dog lidt rabat 🙂
Da jeg landede hjemme på egen matrikel, havde jeg været på benene i 10 timer. Det bløde tøj blev fundet frem og så har jeg ikke tænk mig, at jeg skal noget som helst før søndag.
-
Little miss sunshine
På 3 kvarter nåede vi cirka 50 ind i skoven, men sådan er det når alt på vejen skal undersøges og smages på.
-
Åbent landbrug
Solveig var ikke en pind interesseret i hverken kalve, heste, køer eller høns – hun fandt halmen på gulvet langt det mest interessante ved åbent landbrug i Ulsted.
Og så at trave frem og tilbage på staldgangene selvfølgelig.
Når man har lært at gå skal det dæleme også øves.
-
Jeg har ikke ligget på den lade side
Weekenden har været særdelses aktiv. En masse af de små irriterende hængepartier, som har ligget alt for længe er klaret… jeg er så tilfreds med mig selv.
I en pause blev jeg inviteret med på skovtur.
Det gad jeg godt.
Solveig er efterhånden ret sikker på benene. På et fladt underlag. Skovbunden var udfordrende, men hun var vedholdende og uanset for mange gange hun faldt rejste hun sig og fortsatte.
Til sidst måtte hun have både bukser og trøje af for hun svedte af anstrengelse så nakkehåret krøllede.
-
Og så kom Solveig …
Jeg tror nok Nanna havde drømt om en lille mild pige, der ville sidde stille, tegne eller lave perleplader … og så kom Solveig!
Her er både temperament og fysik som på ingen måde matcher med noget stillesiddende. Når hun finder fidusen ved løbecyklen hun fik i fødselsdagsgave, tror jeg ikke længere, at det er sikkert at være fodgænger i Hals.
Til morgen havde vi en aftale ved stranden. Selvom vi er færdige med månedsbillederne så skal hun selvfølgelig stadig fotograferes.
Jeg ved ikke hvad der gik galt, men jeg kom hjem med så mange kiksede fotos. Stedet og lyset var ellers perfekt, men fokus og farverne var bare piv ringe.
Weekenden har været af de stille. Meget stille. Efter de sidste to uger på jobbet og sidste weekends megen aktivitet var det tiltrængt med et par dages opladning.
Faktisk kunne jeg godt have brugt en uges ferie oven på de to uger alene på kontoret.
Jeg starter ugen ud med en hjemmearbejdsdag. Ikke mindst for lige at få Kaptajn Haddock skyen jeg har hængende over hovedet til at fordufte inden jeg igen mødes ansigt til ansigt med mine kolleger.
