Efter sommerferiens utilfredsstillende pensionsrådgivningsmøde, hvor jeg ikke blev ret meget klogere, har jeg nu booket et nyt… og denne gang et fysisk møde i firmaet.

Jeg var så heldig, at en af mine kolleger vidste, at Velliv ville komme til Aalborg i september og der var lige to tider tilbage – en af dem nappede jeg.

Det er ret vigtigt for mig at få et overblik over økonomien inden udbetalingerne starter i januar og det var rådgiveren på sommermødet overhovedet ikke klædt på til. Tværtimod virkede han total uforberedt og havde end ikke kigget på de udtræk fra pensionsinfo, som jeg var blevet bedt om at lave.

Jeg forventer en helt anden velforberedt rådgiver denne gang.

Dagens tal: 133 dage heraf 74 arbejdsdage.

Jeg forsøger på alle måder at gøre mit exit fra firmaet så nem som mulig for mine kolleger. Jeg laver små guides og dokumenterer mine opgaver.

Jeg forsøger at gøre mig selv undværlig.

En lidt underlig opgave, men med kun 79 arbejdsdage tilbage skal mine kolleger sørme til at tage over og hellere i dag end i morgen. Jeg håber, at de benytter muligheden, mens jeg fortsat er på kontoret til at hjælpe og til at svare på spørgsmål…

… inden de bliver mødt af denne!

Sommeren har været stille på kontoret, men nu hvor skolebørnene er tilbage i skole, er forældrene også tilbage på job. Det kan man tydeligt mærke på motorvejen om morgenen.

Heller ikke dét skal jeg forholde mig til fremover. Jeg skal heller ikke stå op om morgenen på en snevejrsdag og overveje om jeg skal køre ud i det eller bliver hjemme.

Har jeg fået sagt, at jeg glæder mig?

I formiddag havde jeg et længe ventet møde med en pensionsrådgiver fra Velliv. Jeg har sparet op hele mit arbejdsliv og det er den opsparing, der kommer mig til gode nu.

Selvfølgelig havde økonimien været bedre, hvis jeg havde ventet 5 år, men jeg er ret tilfreds. Jeg bliver ikke en fattig pensionist. Heller ikke en rig, men jeg kommer ikke til at gå sulten i seng.

Det var et noget skuffende møde. Jeg var blevet bedt om at forberede mig og havde sendt en rapport fra pensionsinfo.dk og havde derfor forventet, at vi skulle kigge på nogle tal. Det skulle vi åbenbart ikke og jeg var ikke ret meget klogere en halv time senere.

Resten af første fridag gik med noget praktisk arbejde. Jeg fik sat et par ekstra hylder ind i et skab, renset et afløb og et par andre hængepartier.

Helt uden for nummer var jeg på kontoret på en fredag. Anledningen var, at vi skulle tage afsked med en kollega/chef. Et festligt menneske, en no bullshit type, altid med et smil og en kæk kommentar.

Der blev serveret Rosé på terrassen, men efter en halv time måtte vi rykke indenfor da regnen begyndte at sile ned.

Min chef spurgte om jeg ønskede en afskedsreception – men det gør jeg ikke. Vil han opfylde mit ønske om en sidste tur i Tivoli/Grøften i december sammen med mine nærmeste kolleger, så er jeg glad og tilfreds.

Og et besøg hos Kongen selvfølgelig 🙂

Fordi jeg nu har bestemt mig for at tage turen Bergen – Kirkenes – Bergen i foråret er jeg begyndt at forberede mig. Det er en del af glæden ved at rejse.

I aften skal jeg f.eks. detage i et webinar ‘Bli kjent med Havila Kystruten’.

En anden ting jeg har gjort er at melde mig ind i to facebook grupper Havila Voyages Official Travellers’ Group og Havila Voyages Solo Travellers’ Group. Her udveksles erfaringer og stilles spørgsmål til turen, skibet, maden, udflugterne…

Det er så fint alt sammen – bortset fra, at jeg også har erfaret, at jeg nok skal forvente, at en stor del af mine rejsefæller er amerikanere. Jeg ved ikke helt, hvilken sten de lever under ‘over there’, men sjældent har jeg oplevet sådan en ignorance og manglende evne/vilje til selv at undersøge, hvad det er for en rejse de skal på og hvad der er for et land de skal besøge.

Det fremgår ret tydeligt af Havilas hjemmeside – også på engelsk – at det er et skib, hvis hovedformål er at fragte post, varer og passagerer mellem de norske kystbyer – IKKE et krydstogtskib.

De spørger ind til ting, som hører til på et typisk cruise; underholdning, aftensnacks, drinks – og undrer sig over de mange og meget korte stops, hvor man dårligt kan nå af skibet.

Hvilken type fruit flavored herbal tea tilbydes? Hvad er temperaturen i restauranten? Er der myg på skibet? Er der plads i kahyttens skab til at medbringe sine egne pop-up hylder?

Mon jeg kan håbe på, at det i det mindste ikke er nogle af de der hillbillytrumptyper…

Min teamleder stillede mig pludselig nogle lidt uventede og underlige spørgsmål i mandags … der gik ikke længe før det gik op for mig, at han var ved at skrive indstilingen, så jeg (forhåbentlig) kan bliver tildelt belønningsmedaljen.

Sikke et punktum at sætte på sit arbejdsliv.

Det betyder også, at man frivilligt kan komme i audiens hos Kongen.

Om jeg skal det?

Det kan du bande på, at jeg skal.

Det bliver jo først i forbindelse med min fratrædelse, at jeg modtager medaljen og derfor først i 2025, at jeg kan besøge Frederik.

Jeg overvejer, om jeg kan strikke mig et par hvide handsker. Og måske brodere monogram på.

– så mange arbejdsdage har jeg tilbage. Det lyder ikke af meget, men fraregnet weekend og feriedage så er det ikke flere.

Mine kolleger er ikke alle lige tilfredse med min beslutning. De glædes på mine vegne, men er kede af det på egne og afdelingens.

De ved også godt, at der sikkert ikke kommer en ny ‘Mette’ – altså en administrativ medarbejder til at holde hånd i hanke med de ting, som ikke er en teknikers spidskompetence… dokumentation, sagsstyring, indkøb, lagerstyring osv.

Som det ser ud nu skal mine opgaver fordeles ud på eksisterende medarbejdere og jeg bruger derfor en del tid på at lave små vejledninger og lister med nyttige noter.

229 dage i alt, men altså kun 125 arbejdsdage… det er svært at få armene ned 🙂

En af de ting der i mange år har stået næsten øverst på min bucketliste er turen ad vandvejen fra Bergen til Kirkenes og retur.

Den ser sørme ud til at kunne blive krydset af i foråret 2025.

Problemet med den slags rejser er ofte, at der skal betale omtrent det dobbelte fordi man rejser alene, men Havila sælger solo billetter med 50% rabat 100 dage inden en given afrejsedato.

Skulle der være udsolgt på den ene dato, så er der måske plads på den næste… det er ikke afgørende for mig om det bliver den ene eller den anden måned … jeg får jo tiden til det.

Havila sejler med spritnye færger, hvor der er gjort alverden ud af at beskytte miljøet. Drivkraften er el og naturgas, som udover at det gør noget godt for miljøet, så giver det også næsten lydløs sejllads.

Turen varer 12 dage og man besøger 34 havne.

Ruten bruges til transport af post, gods og passagerer mellem de 34 havne og er ikke det typiske cruise med larm og underholdning. Faktisk forestiller jeg mig, at det er så kedeligt, at det ikke er en tur børnefamilierne vælger – hvilket passer mig aldeles glimrende 🙂

Havila har et stort udflugtsprogram, meget afhængig af årstiden Nogle er af så lang varighed, at man står af i en havn og hopper på i næste.

I marts/april kan man bla. deltage i vintercruise til Geiranger, hundeslæde kørsel på arktis, fuglesafari nær Norkapp og en tur ad Atlanterhavsveien (herunder) – og det er dem jeg forestiller mig, at jeg absolut må deltage i.

Billederne er ‘lånt’ hos https://www.havilavoyages.com/