-
Holy moly
Fordi jeg nu har bestemt mig for at tage turen Bergen – Kirkenes – Bergen i foråret er jeg begyndt at forberede mig. Det er en del af glæden ved at rejse.
I aften skal jeg f.eks. detage i et webinar ‘Bli kjent med Havila Kystruten’.
En anden ting jeg har gjort er at melde mig ind i to facebook grupper Havila Voyages Official Travellers’ Group og Havila Voyages Solo Travellers’ Group. Her udveksles erfaringer og stilles spørgsmål til turen, skibet, maden, udflugterne…
Det er så fint alt sammen – bortset fra, at jeg også har erfaret, at jeg nok skal forvente, at en stor del af mine rejsefæller er amerikanere. Jeg ved ikke helt, hvilken sten de lever under ‘over there’, men sjældent har jeg oplevet sådan en ignorance og manglende evne/vilje til selv at undersøge, hvad det er for en rejse de skal på og hvad der er for et land de skal besøge.
Det fremgår ret tydeligt af Havilas hjemmeside – også på engelsk – at det er et skib, hvis hovedformål er at fragte post, varer og passagerer mellem de norske kystbyer – IKKE et krydstogtskib.
De spørger ind til ting, som hører til på et typisk cruise; underholdning, aftensnacks, drinks – og undrer sig over de mange og meget korte stops, hvor man dårligt kan nå af skibet.
Hvilken type fruit flavored herbal tea tilbydes? Hvad er temperaturen i restauranten? Er der myg på skibet? Er der plads i kahyttens skab til at medbringe sine egne pop-up hylder?
Mon jeg kan håbe på, at det i det mindste ikke er nogle af de der hillbillytrumptyper…
-
Med kors og bånd
Min teamleder stillede mig pludselig nogle lidt uventede og underlige spørgsmål i mandags … der gik ikke længe før det gik op for mig, at han var ved at skrive indstilingen, så jeg (forhåbentlig) kan bliver tildelt belønningsmedaljen.
Sikke et punktum at sætte på sit arbejdsliv.
Det betyder også, at man frivilligt kan komme i audiens hos Kongen.
Om jeg skal det?
Det kan du bande på, at jeg skal.
Det bliver jo først i forbindelse med min fratrædelse, at jeg modtager medaljen og derfor først i 2025, at jeg kan besøge Frederik.
Jeg overvejer, om jeg kan strikke mig et par hvide handsker. Og måske brodere monogram på.
-
Ethundredeogfemogtyve
– så mange arbejdsdage har jeg tilbage. Det lyder ikke af meget, men fraregnet weekend og feriedage så er det ikke flere.
Mine kolleger er ikke alle lige tilfredse med min beslutning. De glædes på mine vegne, men er kede af det på egne og afdelingens.
De ved også godt, at der sikkert ikke kommer en ny ‘Mette’ – altså en administrativ medarbejder til at holde hånd i hanke med de ting, som ikke er en teknikers spidskompetence… dokumentation, sagsstyring, indkøb, lagerstyring osv.
Som det ser ud nu skal mine opgaver fordeles ud på eksisterende medarbejdere og jeg bruger derfor en del tid på at lave små vejledninger og lister med nyttige noter.
229 dage i alt, men altså kun 125 arbejdsdage… det er svært at få armene ned 🙂
-
Bergen – Kirkenes – Bergen
En af de ting der i mange år har stået næsten øverst på min bucketliste er turen ad vandvejen fra Bergen til Kirkenes og retur.
Den ser sørme ud til at kunne blive krydset af i foråret 2025.
Problemet med den slags rejser er ofte, at der skal betale omtrent det dobbelte fordi man rejser alene, men Havila sælger solo billetter med 50% rabat 100 dage inden en given afrejsedato.
Skulle der være udsolgt på den ene dato, så er der måske plads på den næste… det er ikke afgørende for mig om det bliver den ene eller den anden måned … jeg får jo tiden til det.
Havila sejler med spritnye færger, hvor der er gjort alverden ud af at beskytte miljøet. Drivkraften er el og naturgas, som udover at det gør noget godt for miljøet, så giver det også næsten lydløs sejllads.
Turen varer 12 dage og man besøger 34 havne.
Ruten bruges til transport af post, gods og passagerer mellem de 34 havne og er ikke det typiske cruise med larm og underholdning. Faktisk forestiller jeg mig, at det er så kedeligt, at det ikke er en tur børnefamilierne vælger – hvilket passer mig aldeles glimrende 🙂
Havila har et stort udflugtsprogram, meget afhængig af årstiden Nogle er af så lang varighed, at man står af i en havn og hopper på i næste.
I marts/april kan man bla. deltage i vintercruise til Geiranger, hundeslæde kørsel på arktis, fuglesafari nær Norkapp og en tur ad Atlanterhavsveien (herunder) – og det er dem jeg forestiller mig, at jeg absolut må deltage i.
Billederne er ‘lånt’ hos https://www.havilavoyages.com/
-
Oldenborreår
I dag dukkede mit navn op på listen fra HR over medarbejdere, der har ansættelsesophør i 2024. Allersidst, da min dato hedder 31.12.24.
Jeg har håndteret i 1000vis af ansættelsesophør i løbet af de sidste 10 år – og når vi kommer længere hen på året, skal jeg håndtere mit eget.
Det er ikke helt gået op for mig endnu, men mon ikke det synker ind når vi nærmer os december.
Det er meget af min tid jeg har brugt på det der arbejde … man siger at et årsværk er 1924 timer – minus ferie er vi på 1665 timer x 44 år.
Det skal man vist ikke give sig til at regne på.
Noget af det, jeg skal bruge nogen af de mange timer på fremover, er fotograferingen. Ligesom alt andet skal det trænes og holdes vedlige og jeg kan se på mine resultater, at det ikke er noget jeg dyrker så meget i øjeblikket.
I formiddag måtte jeg dog ud med kameraet – en sjælden oldenborre var landet på fliserne i min lille gårdhave. Den er bygget som en kampvogn og inden jeg fik den reddet op på havebordet og i fotohøjde havde Irma trådt på den… uden den så ud til at have taget skade af det.
Da jeg var barn kørte jeg hvert år med min familie til Italien. Vi camperede ved Adriaterhavet min. 3 uger hvert sommer. Hvert 4. år var oldenborreår og jeg kan huske at billene i et kæmpeantal forlod jorden og sværmede brummende rundt.
Måske er det oldenborreår i år siden den pludselig fandt min vej.
-
Breaking news
Daisy skal ikke være alene om at abdicere i 2024, så i sympati med hende har jeg besluttet at stoppe på arbejdsmarkedet med udgangen af året efter knap 44 år på tronen.
Vi (min teamleder og jeg) besluttede det allerede den 6. marts, men at få hele aftalen forhandlet på plads har taget lidt tid og derfor er det først nu, at jeg med sikkerhed kan sige, at jeg har indgået en gensidig frivillig fratrædelsesaftale og abdicerer den 31.12.2024.
Jeg har så sikkert både ferie og feriefritimer, der skal afvikles – så jeg forestiller mig, at det bliver en tidlig juleferie – en juleferie, som jeg ikke vender tilbage fra.
Det er svært at få armene ned. Efter knap 44 år underlagt en masse regler og processer bliver jeg pludselig min egen chef og kan disponere over mine dage præcis som jeg vil.
Det er mere end en weekend. Mere end en ferie. Det er faktisk 1672 ekstra timer jeg som et trylleslag får forærende hvert år, som nu ikke skal bruges på arbejde og transport.
Jeg glæder mig vildt og er samtidig skræmt fra vid og sans.
Jeg har begyndt en ‘jeg-vil-liste’ med ting, som jeg kunne tænke mig at fylde i resten af mit liv, men først vil jeg planlægge den rejse, som jeg længe har drømt om – turen langs den norske kyst ad søvejen – så kan jeg sidde der på dækket og glæde mig til alle de muligheder, der har åbnet sig for mig 🙂
