20. december bød på den skønneste tur til København i selskab med Ann, Anette, Claus, Jan og 2 x Martin – mine fantastiske kolleger.

Der skulle siges endegyldigt farvel til arbejdslivet og jeg skal lige love for, at det blev der.

Vi startede med morgenmad på La Glace, hvor jeg fik de flotteste gaver, chefen holdt tale og overrakte mig den kongelige belønningsmedalje. En stor overraskelse, at den lige skulle nå frem til denne dag.

Min far ville have været stolt

Efter morgenmaden besøgte vi Museum of Illusions på Strøget – en vild og anderledes oplevelse. Hvis du vil opleve, hvordan din hjerne kan spille dig et puds, så vil jeg anbefale et besøg. Der blev taget en masse fotos, som jeg håber at få tilsendt på et tidspunkt.

Vi sluttede dagen med frokost i et propfyldt Grøften i Tivoli. Her havde Ann lavet en julequiz, som jeg i vanlig stil vandt – mine kolleger glædede sig over, at de næste år har en chance 😉

Mens vi sad og spiste kom der to Tivoli kontrollører hen til vores bord og spurgte om der sad en Mette? Det gjorde der jo og de bad mig følge med til en kontrol. Midt inde i Grøften bad de mig så løfte armene og gjorde klar til en kropsvisitering… og så brød de ud i latter og det gjorde mine kolleger også. Skrev jeg egentlig ikke lige ‘fantastiske kolleger’?!?

Jeg var PÅ i 16 timer i går – det trætter i den grad, at jeg nok skal bruge et par dage på en opladning – men hold da op en dejlig dag og afslutning på et langt arbejdsliv.

Det var dét – arbejdslivet er endegyldigt slut. Mit arbejdsliv.

Jeg holder ferie resten af året, en ferie jeg ikke kommer retur fra.

Det har ikke ramt mig endnu, men jeg formoder, at det kommer på et eller andet tidspunkt. Jobbet har fyldt rigtig meget de sidste knap 44 år og det lægger man nok ikke bag sig uden en eller anden form for reaktion.

Foreløbig holder jeg ferie – i en 3-4 måneder og så må vi se, hvad der skal ske 🙂

Tågen lå så tæt over Hals til morgen, at jeg kom hjem med vådt hår efter morgenlufteturen.

I kantinen hvor vi normalt har udsigt til Limfjordsbroen, måtte vi i dag kigge langt efter den i tågen.

Det lakker mod enden for den udsigt. 12 arbejdsdage har jeg tilbage og det er inclusive den 20. december, hvor vi skal hygge os i Tivoli/Grøften og hvor jeg skal sige farvel til mine kolleger fra hele landet.

Der er flere, der spørger hvordan jeg har det med det og forstår ikke helt, hvordan jeg nu skal få tiden til at gå. De kender mig ikke ret godt.

Knap 44 år sætter selvfølgelig aftryk, men jeg føler ingen vemod ved at skulle sige farvel. Jeg kommer helt sikkert til at savne samværet med mine kolleger, men arbejdet, besparelserne, de stigende krav … not so much.

Har du læst med herinde ved du sikkert, hvor usikre og turbulente de sidste 10 år har været – det bliver så skønt at slippe den del.

Den ‘datoberegner’ jeg har sat min lid til i min nedtælling af tilbageværende arbejdsdage ved ikke, at vi har nogle fridage omkring jul/nytår, som ikke alle har – og jeg har heller ikke været opmærksom.

Det er heldigvis til min fordel og i stedet for at have 19 arbejdsdage tilbage har jeg reelt kun 15.

Al frihed – feriedage og feriefritimer – er registreret og jeg har 12 minutter tilbage, som firmaet nu skal have besværet med at udbetale.

Pensionsrådgiveren fra Velliv havde stillet mig i udsigt, at jeg nok først ville modtage udbetalingsmailen fra dem efter jul.

Men den kom allerede i dag – kun godt 3 uger efter vores møde. Den er underskrevet, returneret og jeg er snart helt klar til mit nye liv som arbejdsfri.

Der er mange ting, der allerede ér klaret … udmelding af fagforening og arbejdsløshedskasse, regulering af bilforsikring, oprydning i budgettet og registrering af de sidste feriedage.

Så snart det bliver muligt skal jeg have lavet ny forskudsregistrering og så prøver jeg at søge boligydelse, selvom jeg måske godt ved, at det bliver der ikke noget af før jeg flytter i noget mindre, men prøves skal det.

Det jeg ikke helt kan forberede mig på, er det jeg skal fylde i mine dage, når min tid ikke længere er bundet af et arbejdsliv.

Jeg har fået opfyldt mit kontaktbehov på jobbet og som introvert har det været alt rigeligt til mig. Dén del af mit liv forsvinder også og det er da en smule angstprovokerende.

Kan jeg finde ud af at give mit liv et indhold, der gør mig glad og giver mening?

Jeg forestiller mig at begynde året med bare at holde ferie et par måneder eller tre … efter 44 år på arbejdsmarkedet må det være på sin plads at lave ingenting.

Dagens tal: 71/32

Fremover bliver der bedre tid til lange ture i mosen eller skoven. Med ganske få arbejdsdage tilbage har jeg indgået en aftale med min teamleder om nedsat arbejdstid.

Det betyder, at jeg de næste – eller rettere sidste 44 dage har en arbejdstid, der hedder 09:00 til 14:00.

Hundene kan blive luftet, mens det er lyst, både morgen og eftermiddag, samtidig med at jeg slipper for myldretiden på motorvejen. Den ordning er jeg fint tilfreds med.

Selvom jeg stort set har overdraget alle mine opgaver synes man ikke, at man kunne undvære mig helt på nuværende tidspunkt. Det kommer ret meget bag på mig. Om kort tid begynder jeg afvikling af min resterende ferie – en ferie jeg ikke kommer retur fra, så…?!?

Nå, det skal jeg heldigvis ikke bryde mit hoved med.

Billederne er fra weekenden, hvor vi havde det skønneste vejr. Jeg gad nu godt snart et par nætter med lidt frost i luften. Der er så mange myg heromkring og jeg er ved at blive bims af at slå myg ihjel om aftenen.