• Poden

    رمضان

    Vodskov er ikke en by, der ikke tiltrækker ret mange af anden etnisk herkomst og det mest eksotiske poden har mødt gennem sin skolegang i byen er en færing og en adopteret indisk pige.

    På Løvvangskolen hvor hun nu går i 10. klasse er der derimod en hel del og Ramadan (som vi befinder os midt i lige nu) er pludselig blevet en del af hendes vokabularium.

    I aften er der forældremøde og mon ikke det slutter til tiden..? Solen går nemlig ned kl. 20.53 og så skal der vist spises, drikkes, ryges og h**** 🙂

    Det er både sundt og spændende, at stifte nærmere bekendskab med disse unge fremmede, også selv om facinationen lige nu er helt nede på det plan, at drengene er i stand til at fremvise noget der ligner et fuldskæg i løbet af en skoledag 😉

    Positiv er hun i det hele taget… meget positiv… og til en forandring glæder hun sig til skoledagen (og mor havde ret… der er noget med et par brune øjne i en naboklasse ;-))

  • Poden

    Lidt har også ret

    Mor… jeg kan rigtig godt li’ frikvarterene på den her nye skole..!

    Godt så. Det er altid rart at kunne finde det positive.

    (jeg ved ikke noget… men hvis den her mor ikke tager meget fejl, har det lidt at gøre med en elev der går i naboklassen)

  • Poden

    Topkarakterer

    Der kom ikke til at stå 12 nogen steder på podens eksamensbevis. Men ved du hvad… det betyder ikke det fjerneste!

    Tilgengæld får hun

    12 for sine enestående sociale kompetencer
    12 for sine altid kvikke bemærkninger
    12 for sit søde og omgængelige væsen
    12 for at være en god kammerat
    12 fordi hun er en man kan stole på og regne med

    Egenskaber som vægtes højt… meget højt i min verden!

  • Poden

    Med diplomati og finesse

    Et kompromis er blevet indgået… ikke til voldsom stor begejstring for poden, men når mor og far er enige og har valgt argumenterne med omhu, er der ikke så meget at stille op. Og hun var lynhurtig til at regne ud, at alternativet var endnu værre. Så kompromiset blev accepteret uden de vilde protester.

    Der skal sluges rigtig mange kameler som forældre til sådan en voksen in spe. For vel skal hun have vide rammer og forbud tror jeg ikke ret meget på. Men hun er altså stadig kun 16 år og KAN ikke gå på vandet. Selvom hun tror det. Hun opfører sig fornuftigt. Hendes kammerater opfører sig fornuftigt. Men når de vil tilbringe en hel weekend på Hjallerup marked, så er der i 1000 vis af andre til stede, som (efter indtagelse af adskillige fadøl) måske ikke ved, hvordan man begår sig blandt andre… og det er dem, der bekymrer mig.  

    Tillid er alfa og omega… og det gælder i øvrigt begge veje. Jeg stoler fuldt og fast på, at de aftaler vi nu har indgået også bliver overholdt. Også dét alternativ er værre!

  • Poden

    En lille smule speciel…

    Lige et lille klip fra dagens Vodskov avis…

    – det er min pode, der er ophavsmand til overskrift og første afsnit! Og sammenholdt med gårsdagens spørgsmål: er det hashplanter? – da vi passerede en skov af bjørneklo… ja, så er jeg altså blevet en anelse bekymret.
     
    Hvad skal der dog blive af det barn? 😉

  • Poden

    De smukke unge mennesker

    Tænk bare… efter 10 år som elev på Vodskov Skole er det pludselig slut og det eneste, der mangler, er 4 mundtlige eksaminer.

    De to “osteassistenter” startede til morgen med at transformere sig til henholdsvis klovn og Wilma Flintstone.

    Kl. 8 blev der taget mod lærer Jesper, som var blevet afhentet standsmæssigt på sin bopæl i åben amerikanerbil.

    Efter fælles morgenmad, underholdning, karamelkastning og frokost var der kl. 11.45 samling ved “flagstangen”, hvor der blev sunget “De smukke unge mennesker” og “Det er et yndigt land”, grædt mange tårer og sagt endegyldigt farvel til en skole, hvor de fleste af ungerne har haft deres daglige gang i 10 år. Ikke alle var lige berørte, men Poden synes i hvert fald det var særdeles vedmodigt.

    Åh de smukke unge mennesker
    pludselig er de stukket af
    som legesyge sommerfugle
    den allerførste sommerdag
    hva det er de vil med livet
    det ka kun de selv forstå
    åh de smukke unge mennesker
    gid de længe leve må

    Herefter gik turen til Faarup Sommerland og arrangementet afsluttes med spisning og nattefest med bar, professionel DJ, underholdning osv. i nogle spejderhytter oppe på den nordjyske hede. Hele dagen og nattens indhold er planlagt af lærer, forældre og unger fra alle tre klasser i fællesskab. Og de har glædet sig, så vi nærmest ikke har hørt om andet de sidste mange måneder.

    Der var klovne, FBI agenter, russiske soldater, oliesheiker, feer, tegneseriefigurer, fodboldtosser, straffefanger… og så var der munken Sebastian… respekt til ham for at levere dagens mest gennemførte frisure… det kræver altså “balls” af en 16 årig knægt. Ja, og så var der også de få (drenge), som ikke havde klædt sig ud… synd for dem!

  • Poden

    Grøn er håbets farve

    MOOOOOOOOAR! Jeg har lige fået en grøn seddel!!!!!!!!! Jubiiiiii 😉
     

    Bob bob… grøn seddel..! Den måtte jeg lige have en forklaring på – selvom jeg overhovedet ikke var i tvivl om at det nok var positivt!

    Det viser sig så ikke at være tilfældet… faktisk er den et udtryk for, at Nanna faktisk har overtrådt skolen påbud om ikke at forlade skolens område.

    Og begejstringen handler vist om, at det er hendes første og at den falder på hendes 3. sidste skoledag – en så-nåede-jeg-også-det begejstring. Som vist igen mest er et bevis for, at hun har været snu nok til ikke at blive opdaget tidligere. Det tror jeg i hvert fald på!

    Og hvad pokker… hun har jo ikke solgt narko til børnehaveklasserne! Eller noget!

  • Poden

    Første eksamensresultat

    Poden har lige fået 7 (8-9 efter den “gamle” skala) til dagens geografi eksamen.

    Og her er det altså ikke floder i Europa og købstæder i Danmark vi taler om, men om stenarter, klimazoner og hvad har vi.

    Ganske flot synes jeg.

  • Poden

    Say Cheese

    I frokostpausen i dag sad jeg og øffede lidt om, at poden burde ta’ sig sammen og få søgt et fritidsjob, at hun altså er nødt til at søge uopfordret, at de jo ikke kommer og henter hende hjemme. Men samtidig sagde jeg, at det aldrig skulle undre, om hun var så heldig at nogen netop gjorde det.. altså hentede hende hjemme. 

    For ½ time siden kom hun drønende på knallerten: Moooor… gæt hvem der har fået job i ostebutikken? Jeg behøvede ikke mere end et gæt!

    Hun starter i “Bagbutikken” i morgen kl. 9.00. Hvor heldig har man lige lov at være?

    Osteassistent..!