• Ninjaen og Lillebror

    Piller og sår, der skal hele

    Min nabos hus blev ransaget af politiet i nat. Et voldsomt opbud af politi faktisk… og mens jeg kiggede på gennem tagvinduet i soveværelset, så jeg naboen, en ung mand, løbe ned i haven, sluge en pille og idet han lægger sig ned pustes hans mave op som en kæmpe ballon for derefter at eksplodere…

    Drømmelandet lægger sommetider scene til en noget livlig fantasi.

    I virkeligheden var der helt fredeligt i nabolaget i nat.

    I virkeligheden har det været en overordentligt fredelig (læs: kedelig) dag… så jeg tænker, at det er godt nætterne indeholder en smule drama.

    IMG_5380

    Det er ikke den slags eksplosive piller Lillebror er på (hvor får man dog sådan nogle vilde drømme fra?).  Men piller får han. Han er nemlig fortsat i salve og penicillin behandling for ‘hotspot‘.

    Men det er stærkt på retur.

    Kunsten består mest i at sørge for, at han ikke klør sig i det og dermed rykker såret op.

    Om natten og når jeg ikke er hjemme, har han sådan en fin blå badering om halsen. Den generer ham ikke… overhovedet. Jeg tvivler på, at han er klar over han har den på.

    Som dyrlægen siger, så er hunde uhæmmede i deres kløen og hellere 10 dage med ‘badering’ end måneder med et sår, der ikke får lov at hele.

    Måske skulle jeg afprøve om den virker på de sår jeg har, der ikke rigtig vil hele (:

  • Ninjaen og Lillebror

    Nu med fyrtårn

    Den nuværende badevandstemperatur er temmelig opreklameret… jeg mener at have hørt, at når temperaturen når 19 grader, så taler man om en ‘badedag’.

    Hrmpf… badedag… somom.

    Jeg ved ikke hvad temperaturen er ved Hals… bare ‘skide koldt‘ efter min mening og ingen skal bilde mig ind, at de synes det er behageligt at svømme i. Som hurtig opfriskning på en varm sommerdag er det sikkert dejligt, men det er ikke noget vand man padler rundt i med badedyr og hvad har vi – og slet ikke en tidlig morgen, hvor lufttemperaturen heller ikke er ret høj.

    Jeg ved det, for jeg har været der. Til morgen.

    IMG_4724-Edit

    Hundene har fået nyt vandlegetøj. Et fyrtårn som har den smarte egenskab, at det står oprejst i vandet og derfor er let at se. Desuden har det en snor i toppen, så det er muligt at kaste det ret langt.

    IMG_4751

    Og det gjorde jeg så… kastede det ret langt.

    Så langt at Ninjaen foretrak at svømme til en af de små øer, som langt fra er tilgængelig i gummistøvler, i stedet for at svømme retur til stranden.

    Bagefter nægtede hun hårdnakket at svømme tilbage. Pludselig usikker på det dybe vand. Eller hvad ved jeg.

    Og så måtte hendes matte lægge tøjet og bjærge hende 😐

    Det var squ koldt. Og vådt. Og klamt bagefter at forsøge tage tøj på en våd krop.

    IMG_4749

    Så blev jeg så klog… i morgen leger vi et sted uden synligt fast-grund-under-fødderne udover det, hvor jeg befinder mig.

  • Ninjaen og Lillebror

    Skal vi lege?

    Når temperaturen falder vågner de to røde kommoder til leg og styrketræning… det ser voldsomt ud, men jeg kan forsikre at ingen kom til skade under optagelserne (:

    IMG_4166-vert

  • Ninjaen og Lillebror

    Kan de snart have mere pels

    Hvis Deres hund fælder, skal De blot dyppe den i fernis.

    ~ Garfield ~

    Med to hunde som begge er i færd med at skifte pels kunne det godt være nødvendigt med en gang lak.

    Jeg børster og børster og børster… og bruger både ferminator og hestestrigle og alligevel kan jeg feje en halv hund op indendørs hver eneste dag. Det er godt man ikke er allergisk over for den slags.

    Nåmen på positiv siden, så har de da valgt at fælde på samme tid – det forkorter forhåbentlig sæsonen en smule.

    IMG_3102

    Dyrene… de er kolde som jordbæris!