• Ninjaen og Lillebror

    Chill faktor -15

    Inde i byen, hvor der er læ for vinden, er temperaturen tålelig, men når man kommer ud på de åbne marker er chill faktoren -15 og så bider kulden altså seriøst.

    IMG_9249
    Der lokkes med godbidder som det ses af spejlingen i øjet (:

    Dagen er allerede tiltaget med over en time… og lige som kulden kan det mærkes.

    I dag gik jeg i mosen med hundene kl. 16:30 og der var fortsat lyst. Sneen bidrager selvfølgelig også, men ingen tvivl om at vi går mod længere dage.

    snepage

    Jeg fik en trist besked fra Daniel og Søren i dag. Hermione, den eneste tæve fra vores ‘Harry Potter’ kuld, blev aflivet i dag. Hun havde fået konstateret lungekræft og måtte aflives blot nogle få måneder før hun blev 7.

    Hermione er vokset op i Billund sammen med en kuldsøster til Arabella.

    Det er så fandens med de store hunde. De bliver desværre ikke ret gamle. Vores første hanhund blev knap 8 og vores gamle tæve, hende der blev mor til vores to kuld, nåede kun lige at blive 7. Når jeg reagerer på alle små forandringer hos Ninjaen, er det altså ikke uden grund. Hun er 7½ og jeg ved, at hver dag hun er rask og glad er en gave.

    Hermione vil blive savnet af Søren, Daniel og Ava, men jeg ved i mit hjerte, at hun har haft et vidunderligt hunde liv.

  • Et øjeblik...,  Ninjaen og Lillebror

    Hundeliv

    Lillebror er meget insisterende når det gælder at få sin matte ud af sengen om morgenen. Han ligger op af børnegitret, der holder hundene ude af stuen om natten… skubber lidt til det og piber samtidig. Ikke meget, men nok til at forstyrre min skønhedssøvn en tidlig lørdag morgen.

    IMG_8904

    Det kan ikke ignoreres og det holder ikke op, så der er kun én vej og det er ud af fjerene.

    I dag var der lyst udenfor og så kan jeg vel egentlig ikke forlange mere på den konto.

    IMG_8860

    Det blev tørt op af dagen og vi tilbragte et par gode timer ude med leg og træning.

    IMG_8857

    Ninjaens løbetid er ved at ebbe ud og det gør hende lidt mildere stemt overfor både leg og træning. Det har været hendes første løbetid efter Lillebror flyttede ind og det har været stort set uproblematisk. Han har selvfølgelig bemærket, at der har hængt en anden duft omkring hende, men så heller ikke mere.

    IMG_8441

    Ude i haven pibler det frem med forårsbebudere… jeg tror bare jeg drømmer lidt om sne, frost og klar himmel.

    Og rene hunde og hundepoter.

  • Ninjaen og Lillebror

    Fyyyyy

    Ser han specielt brødbetynget ud..?

    IMG_8425

    Nåmen det burde han!

    I aftes troede han gryden med stuvet hvidkål, der var sat til afkøling på terrassen (med låg på) var til ham og før Poden og jeg opdagede fadæsen, havde han ædt det meste. Behøver jeg sige, at der lukkes hvidkålsprutter ud i dag? :-/

    Han toppede ulydigheden i dag ved at tage jagten efter en flok rådyr – og kun fordi jeg skruede stemmen op på max-volumen fik jeg ham stoppet på halvvejen.

    Dumme Lillebror ♥

  • Ninjaen og Lillebror

    Vi bliver næppe lydighedschampions

    Nu har vi snart helt styr på “sit stay” – snart sagde jeg – og derfor avancerede vi i dag til “stå stay“.

    Men den er dæleme svær.

    Og endnu sværere når det også skal dokumenteres… specielt fordi jeg kun havde medbragt det store objektiv og derfor måtte mange meter bagud før jeg kunne rumme dem i søgeren.

    IMG_7245

    Men det lykkedes.

    Et split sekund…

    Og så gad de forresten ikke den dumme leg mere!

    IMG_7224-vert

  • Ninjaen og Lillebror

    Mor er ikke sur… mor er skuffet!

    Da jeg kom hjem i går eftermiddag lå sofapuderne på gulvet og min nyvaskede sofa bar tydeligt præg af, at der havde ligget en Ninja rullet sammen i hjørnet!!!

    Jeg havde flyttet hendes Biabed fra stuen og ind ved siden af Lillebrors… dét var tydeligvis en fejl.

    IMG_6962

    Til morgen efterlod jeg dem med børnegitret monteret i døråbningen til stuen, så de kun har adgang i den ene ende af huset… så kan de lære det.

    Eller noget!

    IMG_6998

    De er sikkert kolde som jordbæris… nøjagtig som i aftes da jeg forsøgte at være mere interessant end duftsporene i vejkanten!