-
Badedyret
I denne måned er det et år siden Lillebror flyttede fra Skive til Hals. Kun ét år. Det føles som om han har været her altid… han er gledet ind som en naturlig del af vores lille familie og helt ind under huden på os.
Da jeg først blev kontaktet af hans opdrætter troede jeg, at det var et midlertidigt hjem han havde brug for, mens hans ‘minitær far’ er udstationeret.
Det var det ikke… og dét er jeg sørme glad for i dag.
Tanken om at skulle sige farvel til ham igen om nogle måneder, når Henriks ophold i England er ovre ville da være helt forfærdelig.
Mine betænkeligheder ved at tage en voksen hund til mig blev hurtigt gjort til skamme og mine hårdnakkede holdning til, at jeg ALDRIG skulle have en han bordeaux er nu ændret til, at næste gang skal jeg også have en hanhund (:
Hvis der altså bliver en næste gang.
Han har på det ene år udviklet en svaghed for vand. Da vi først slæbte ham med til stranden var han ikke til at drive længere ud end til ‘anklerne’.
I dag behøver han ingen opfordringer, men springer glad og gerne i både sø og hav… og ser oven i købet ud til at nyde det!
Han er fortsat sådan lidt uden for pædagogisk rækkevidde. Når jeg kalder på hundene kigger Ninjaen i det mindste lige op og gør opmærksom på, at hun har hørt mig og at hun kommer, når hun er færdig med det hun har gang i.
Lillebror er kold som jordbæris og fortsætter uanfægtet med sine gøremål.
Nåmen udover det er han nem at have med at gøre. Han går pænt i snor, løber ikke på væggene og er sød og mild, når han møder andre hunde og nye mennesker… mere tænker jeg ikke, at man kan forlange af en bordeaux (:
-
Jeg undres…
Jeg tænker, at det har omtrent samme effekt, som at tage håndklædet med ind under bruseren…
-
Og sådan gik den skærtorsdag i hundene
-
Møgkøtere…
Der måtte citronshampoo… masser af citronshampoo… til for at overdøve stanken af gylle i Ninjaens pels.
Jeg skal hilse og sige de to pelsraketter IKKE er i kridthuset i dag..!
-
Dagens hund(e)
-
Vandhund
Da jeg kom hjem i går havde den gamle fået sig forvildet ovenpå – det er aldrig sket før. Trappen er temmelig stejl og desuden åben, så det var lidt af en kunst, at få hende helskindet ned igen. Det lykkedes dog uden at nogen kom til skade.
Da jeg stod op til morgen var de også i stuen og jeg kunne se at den gamle havde hygget sig i sofaen.
Hvad kan man så lære af det? Huske at lukke børnegitret ind til stuen!
Det husker jeg nu!
Lillebror har udviklet sig til noget af en vandhund. Den lille sø i mosen er blevet et stort hit og jeg er lidt spændt på, om han har planer om at tage sit nyfundne mod med til stranden. Her er vandet noget vildere og opfattes muligvis som mere farligt.
Efter en tur i det iskolde vand skal der varme i kroppen igen… det klarer de også helt selv (:
Alle dagens billeder er uploadet i fotoalbum
-
Vinterbadere
-
Bordoodle
Det er så moderne med de her “special dogs”; cavapoo, labradoodle, goldendoodle osv. som i virkeligheden ikke er andet end gadekryds, der sælges til horrible priser. Jeg har set hvalpene udbudt til kr. 10.000… så har du en labrador, der er kommer galt af sted, så kryds fingre for, at det er med naboens puddel, så er der nemlig penge i skidtet.
Nåm, her mit bud på en Bordoodle… en blanding mellem en Dogue de Bordeaux og en plysbjørn.
Jeg tænker, at det er den vej man skal gå – så slipper man for avlsrestriktioner, stambogsføring, kennelinspektioner osv…. men tror du de her hvalpe ville sælge? (:
Doodlerne ligger nu på hver side af mig og snorker højlydt. De har været på lang tur til stranden i dag. Poden og kæresten har vinterferie og kom og hentede dem. Det nød de. Allesammen.
-
På den tredie dag blev der lys
Jeg har haft besøg af det sødeste menneske i weekenden og har fået hængt (længe ventede) lamper op i mit bryggers, som erstatning for det grimme lysstofrørarmatur huset vist er født med.
Nu hænger der klædelige fotolamper i fine pink stofledninger.
Anders er ikke så begejstret for de to røde kommoder, så de måtte – til deres store skuffelse – nøjes med at se ham arbejde gennem børnegitret i deres værelse.
På grund af deres fladmaste snuder og smalle næsebor – særligt udpræget hos Ninjaen – er de fulde af snorkelyde. Det bliver ofte mistolket af både mennesker og hunde, som tror de knurre. Intet kunne være mere forkert. Lydende er tværtimod nærmest at sammenligne med en kats spinden og er ofte et udtryk for velbehag.
Aggressivitet ligger dem meget fjernt og selvom de er store, så er de overordentligt fredelige – men jeg respekterer selvfølgelig, at ikke alle er lige så begejstrede og hundene accepterer uden vrøvl, at måtte følge med gennem tremmerne.
Poden har Poloen. Igen. Det betyder, at mosen og stranden må vente og i stedet hopper jeg i løbeskoene. Den gamle orker ikke de lange ture mere, så det bliver kun Lillebror og jeg, der tager den lange runde Sønderskovvej/Måholtvej/Aalborgvej.
-
Søndagsbilleder