-
Man må lide for skønheden
Er der ikke noget med, at det skal være skidt før det bliver godt?
Resultatet af fredagens laserbehandling er blevet til et par gedine væskeophobninger under øjnene. Den ene så voldsom, at den generer synsfeltet.
Jeg har holdt is på med jævne mellemrum, men det ser ikke ud til at gøre nogen forskel. Det er godt jeg kan arbejde hjemme for jeg er bestemt ikke til pæn brug 🙁
-
Små reparationer
Tilbage i marts var jeg til forundersøgelse på Laserklinik Nord. Jeg var ved at være træt af mine rødmossede karsprængte kinder, som jeg har brugt krudt på at dække med consealer og havde egentlig regnet med et ‘quick fix’, så jeg kunne gå sommeren i møde med let makeup.
Det kunne jeg så ikke, for kort efter min forundersøgelse lukkede klinikken for sommeren. Man skal være helt hvid/bleg når man skal behandles, så laseren er slukket om sommeren og derfor fik jeg først en tid til i dag.
Behandlingen var ikke smertefri, men slet ikke som frygtet og desuden ganske kortvarigt. Max. 10 minutter tog selve behandlingen.
Jeg har en tid igen 17. november – om det bliver nødvendig vil tiden vise. Resultatet kan nemlig først vurderes om 3-4 uger.
Lige nu er kinderne varme som var jeg blevet solskoldet og mere røde end før behandlingen, men det skulle gerne fortage sig i løbet af en dags tid.
Nu kan jeg så bare ærge mig over, at jeg ikke har fået det gjort for længe siden.
-
Verdens bedste Nanna
Medierne er ved at flyde over med forberedelser til Dronningens fødselsdag – men nu skal det altså ikke alt sammen handle om hende. I dag er der nemlig en fødselsdag, der er mindst lige så vigtig… vigtigere faktisk… nemlig HKH Podens.
I dag kan det godt ærgre mig lidt, at jeg ikke klemte ballerne sammen og ventede med den fødsels til over midnat. Tænk bare at have fødselsdag sammen med Dronningen, hvor der flages festligt over alt, på offentlige bygninger, på busserne osv.
Men den fredag aften tror jeg ikke lige jeg havde Dannebrog i tankerne… den fødsel skulle bare overståes. NU! Men havde hun ikke fået et skub, i form af fosterhindesprængning og et enormt varmt og langt karbad – tror jeg såmænd hun havde ventet til dagen efter. Eller også var hun blevet derinde… sådan føltes det i hvert fald.
Noget andet er, at jeg havde en aftale med min jordemor om at det netop skulle være den 15. april. Og jeg plejer at holde mine aftaler. Det var da også hendes første ord, da hun kom ind på fødestuen: det er da rart med nogle mennesker man kan lave en aftale med.
Det har været et vildt år hendes 29.
Hun er selv blevet mor – større bliver det vist ikke.
Jeg har sagt det før, men det tåler sagtens en gentagelse.
Jeg glæder mig hver eneste dag over det menneske, hun er blevet.
Smilende, imødekommende, rummelig, betænksom, omsorgsfuld, sjov, kærlig, positiv, varm..!
Jeg føler mig meget meget heldig over at være blevet mor til lige præcis den her Nanna.
Tillykke min skat ♥
-
Hende selv
Indimellem må der et nyt profilbillede til både her og der, som viser den aktuelle status på aldring, hårlængde og noget!
Jeg forstår godt, at rigtig mange ikke bryder sig om at bliver fotograferet – jeg har det på helt samme måde. Synes altid, at det er mine mindre flatterende sider, der bliver fremhævet på billeder eller også er det alderstegnene, der pludselig bliver alt for tydelige. Et eller andet er der i hvert fald altid galt.
Tror der blev taget 70-80 stykker. 4 fandt nåde for mit kritiske blik – 2 af dem får I her, så I kan se hvordan sådan en 56 årig Halsbo ser ud netop nu 🙂
Og så er det allerede torsdag og weekenden nærmer sig. I dag skal vi orienteres omkring salget af virksomheden til NEC og forhåbentlig blive lidt klogere på, hvad de japanere vil med os.
-
Flade patter og en slags jubilæum
På Aalborg sygehus mammograferer (kan man sige det) man også om lørdagen.
Jeg har en aftale om at få klemt brysterne lige over middag.
Jeg kunne ellers godt have ønsket mig, at fejre mit 10 års jubilæum som fraskilt på en lidt mere festlig måde. Og uden flade patter 🙂
Jeg må tage revanche i aften, drikke en G&T, danse på bordet og ønske mig tillykke til mit livs bedste beslutning.
Det falder nogen for brystet at jeg fejrer dagen, det er jeg ganske klar over – men det er mennesker, der ikke kender en dyt til mit ægteskab. Set i bagklogskabens klare lys havde jeg gerne fejret 20 års jubilæum – så meget for længe varede det – men det gider jeg ikke ærgre mig over.
I stedet vil jeg glæde mig over, at jeg har lagt det så langt bag mig, at jeg ikke skænker den tid mange tanker. Undtagen hvert år den 3. februar.
-
Venteæbler
Jeg ved ikke, om jeg skal glæde mig over, at der rent faktisk er udsigt til en aftale. Eller om jeg skal være træt af, at ventetiden er længere end hos lægen.
Nåmen noget af ventetiden kan vel bruges til at bage en kage. Med æbler. De er alt for gode til bare at lade ligge i haven. Fredag fik min niece en pose fuld. I går kogte jeg to kg. til æblemos, som i morgen skal fornøje munden hos mine kolleger i en gammeldags æblekage. I dag står den på Eric’s mors norske æblekage – den er nem og smager tosset godt.
150 g smør
250 g sukker
piskes hvidt3 æg blandes i et af gangen
200 g mel og
1 tsk. bagepulver blandes i til slut3-5 æbler skrælles, snittes og trykkes ned i dejen.
Sukker og kanel drysses over.
170-180 gr. i ca. en time. -
Er åbenbart sådan en
- der ikke kan sove, når det er fuldmåne
- der hører Bob Dylan midt om natten
- der klarer de smalle sager
- der starter en samling af stel
- der blokerer Dyrenes Beskyttelse på mobilen (jeg ér medlem og gider ikke prakkes mere på)
- der godt tør tage en konfrontation, selvom den er ubehagelig
- der lader som om jeg ved, hvad at ‘kaste den varme sten i vandet‘ betyder
Åbenbart!
-
Just do it…
Det eneste man fortryder, er de chancer man ikke tog..!
Det tror jeg på – og derfor tog jeg i aftes et, for mig, stort og vigtigt skridt udi ukendt land.
Fortsættelse følger… når jeg er klar til det (:
-
Hmmm
Har du tænkt over, hvad der giver dig robusthed og som kommer inde fra dig selv…Sådan spurgte Anne på Facebook i sidste uge.
Umiddelbart svarede jeg: Egentlig ikke… men nu du spørger, tror jeg, at glæden og robustheden kommer af min evne til at klare mig selv i alle situationer og min accept af, at det er helt okay at være mig.
Jeg har funderet nærmere over det og jeg tror mit spontane svar rammer meget godt.
2008 blev skelsættende for hvor jeg er i dag. Jeg blev skilt i februar 2008 og alvorligt syg samme sommer.
Specielt sidstnævnte gjorde noget ved mig som menneske. Det første år var præget af angst, grådlabilitet og søvnløshed men på den lange bane har det været en vigtig process for mig og jeg er blevet meget mere bevidst om, at leve lige nu og her.
Min meget forstandige ven Jens sagde til mig da jeg dukkede op til overfladen igen i 2009: Jeg er sikker på det seneste år har fyldt mere end de foregående 10, og du har sikkert også flyttet dig et kvantespring.. Sådan er det at tage tunge beslutninger og føre dem ud i livet, det man får tilbage er ofte meget større…
Og det har han ret i.
I dag ved hvad jeg vil, jeg har meldt mig ud af flinkeskolen (somom jeg nogensinde har gået i den) og jeg gider ikke bruge tid på ting og mennesker, som ikke gør mig/vil mig godt.
Jeg har ryddet op, luget ud, og de få mennesker, der får lov at komme under huden på mig er mennesker, der acceptere og respektere mig nøjagtig som den jeg er.
I dag er jeg fyldt med ro, smil i stemmen og fred i hjertet… jeg tænker, at det også er en slags robusthed.
-
Sukker junkie
Jeg har længe være glad for kage, slik og chokolade. Alt for glad og alt for meget. Og det har de sidste år kunnet ses på vægten.
Ikke sådan, at jeg er i overhængende fare for at dø af hverken fedme eller dens følgesygdomme, men nok til at jeg ikke har følt mig godt tilpas.
Jeg ejer ikke en vægt, så jeg ved ikke, hvad jeg vejer og det er i øvrigt også ret ligegyldigt.
Vægt er, lige som alder, bare et tal. Langt vigtigere er det at kigge sig selv i spejlet og det er dette syn, jeg ikke længere bryder mig om. Okay alderen sætter selvfølgelig også sine spor, men det kan man ligesom ikke gøre så meget ved – men fedtdepoterne omkring på kroppen, dem er jeg sørme selv herre over.
I mit tilfælde er sukker helt sikkert den store synder og derfor tog jeg for 14 dage siden en kold tyrker.
Siden har jeg ikke rørt sukker og stivelse overhovedet.
Ikke den mindste vingummi eller bid brød har fundet vej til min mund.
Og ved I hvad… jeg har ikke haft det bedre længe.
Når jeg kom hjem fra job tidligere kunne jeg støvsuge huset for noget sødt. Kunne blive helt desperat, hvis jeg ikke kunne finde noget.
I dag – bare 14 dage senere – er mit blodsukker langt mere stabilt og jeg føler ingen som helst trang til at kaste mig ud i et sukker orgie.
Min smukke datter, som desværre det seneste år også er blevet temmelig rund, har også taget skridtet – og selvom vi ikke længere bor sammen, har vi støttet hinanden og erfaringsudveksler dagligt.
Poden har f.eks. ikke rørt Cola i 14 dage – et MEGET stort skridt for den unge dame i den rigtige retning. Mor er stolt ♥
