-
Det er fandeme ikke i orden
I februar blev vi fra firmaet side pludselig mødt med en opsigelse af vores 25 lokalaftaler. Det er goder, som er blevet tikæmpet ved overenskomster gennem en lang årrække. Det protesterede vi selvfølgelig voldsomt over og det fik ledelsen til forhandlingbordet sammen med vores tillidsfolk.
I går blev vi så igen indkaldt til møde og blev præsenteret for resultatet af forhandlingerne. Firmaet er ikke til hverken at hugge eller stikke i og der var kun blevet slækket på ganske få krav.
Det betyder blandt andet, at jeg i januar 2015 går fra at være forud til at være bagudlønnet og at der i samme måned kommer til at stå et stort rundt NUL på min lønseddel.
Med kun én indtægt – og en i forvejen stram økonomi – ved jeg squ ikke lige, hvordan jeg skal komme gennem januar.
Derudover forringes vores pension og vores feriegodtgørelse, vi skal funktionslønnes (ingen fast arbejdstid), den betalte frokostpause afskaffes, senior ferieugen afskaffes, omsorgsdage afskaffes osv. osv. Det er en lang række af forringelser i vores løn og arbejdsvilkår, som bliver trukket ned over hovedet på os, uden at få noget som helst i kompensation.
Jeg er dybt skuffet over at blive behandlet sådan 🙁
-
Ikke min dag
Inden torsdagen nærmest var begyndt sad jeg med en kvart kindtand i hånden og et gabende hul i munden. En opringning til tandlægen kl. 8 var lige så deprimerende… han er nemlig på kursus og først tilbage i næste uge.
Han har en tandtekniker ansat, som ville kigge på den og konstatere om det skulle laves akut hos en anden tandlæge eller om det kunne vente til Mogens tandlæge er retur.
Heldigvis er resten af tanden og fyldningen intakt så det eneste hun gjorde var et lægge noget midlertidig ned i hullet og lige pudse de skarpe kanter. Det føles som hullet er enormt, men tungen har vist med at sende temmelig overdrevne signaler til hjernen.
Indtil midt i næste uge kan jeg leve i lykkelig uvidenhed om vi snakker krone eller blot plastfyldning… jeg satser på det sidste!
-
Jeg er ikke vred… bare skuffet!
Min mor har lært mig, at hvis ikke man har noget pænt at sige, skal man holde sin mund.
Det er (meget) langtfra altid jeg er i stand til at følge hende råd… men i dag sætter jeg mig på mine hænder og lader min galde få frit løb et andet sted.
Man skal nemlig passe på, når man ytrer sig offentligt… man ved aldrig, hvem der læser med!
-
Er du idiot eller hvad..?
Motorvejen var tætpakket til morgen.
I ydersporet lidt foran mig dannede en lille Citroën Saxo bagtrop.
Bagfra kom der en stor Mercedes/BMW/Audi/whatever susende, blinkende med det lange lys og da han nåede Saxoens kofanger blinkede han til venstre for at komme forbi…
Frem mod tunnellen lå der 75-100 andre biler i ydersporet… hvad havde han egentlig forestillet sig… at han med sin attitude kunne skabe fri bane på en morgentravl onsdag?
Sådan en mand får jeg lyst til at hive ud ved kravetøjet og råbe ham ind i fjæset om han er idiot eller hvad..?
NÅ
-
Det er en ommer…
Jeg synes bare vi skal annullere den her onsdag… den har blot bragt uheld og tisse dyre regninger med sig 🙁
ØV.
Det er en ommer!
-
Grrrrrr
Jeg håber, ‘de’ har følt en stor dyb tilfredsstillelse, fået afløb for deres aggressioner eller i det mindste fået bevist overfor hinanden, hvor seje de var, da de ødelagde min postkasse!!!
Mig pisser det bare af af.
Fordi ‘de’ er nogle idioter skal jeg nu til at bøvle med at låne pælebor, grave, save pæle og ofre penge på en ny postkasse 🙁
-
Arrggggg
Der er kun ganske få ting i verden, der virkelig kan pisse mig af… en af dem er at vente.
Jeg haaader at vente.
I formiddag have jeg en aftale om hjælp til at pille min opvaskemaskine ud og og sætte køkkenets originale skab tilbage.
Jeg var forholdsvis tidligt oppe og gøre klar, for ‘formiddag’ er i min verden før 12.
Klokken er nu 16 og jeg venter fortsat. Og har ikke hørt en lyd om, hvorvidt jeg er blevet brændt af, om aftalen er udsat eller…
Det er ganske enkelt p**** irriterende.
Ikke mindst fordi, at der er blevet ringet fra Hals, at jeg kunne komme og hente en nøgle – men når jeg ikke ved om hjælpen dukker op, kan jeg ikke ret godt køre nogen steder :-/
Selvom det er en vennetjeneste synes jeg bare ikke, det er i orden!
-
Der er i øjeblikket ikke forbindelse til mobilen
Jeg er forresten ukontaktbar på mobilen… periodisk!
Hurra for Telenor… :-/
(jeg modtog desuden endnu en check i dag… rod i regningerne har igen bevirket, at jeg har indbetalt for meget, denne gang knap kr. 400)
-
There is something rotten in Aalborg Kommune
Sidste år skrev jeg en mail til Teknisk Forvaltning i Aalborg Kommune (vedhæftet dokumentation i form af billeder) og gjorde dem opmærksom på, at der i Vodskov er en vej som simpelthen forsvinder, hvis de ikke gør noget.
Efter en månedstid (!!!) fik jeg en bekræftelse på, at de havde modtaget min henvendelse og at de godt kunne se at det ikke så for godt ud. De ville kigge på det, men kunne ikke love hvornår.
Som sagt vil jeg tro, det ligger et år tilbage og næsten som forventet er der intet sket. Overhovedet. Billederne herunder er taget i dag og viser med al tydelighed, at medmindre kommunen gør noget, så forsvinder Englundvej af landkortet. Eller i hvert fald indkørslen til Englundvej.
Gad vide hvordan det vil se ud i medierne, hvis der skulle indtræffe en ulykke og brandvæsen/ambulance/politi ikke kan finde vejen fordi Aalborg Kommune har forsømt deres vedligeholdelsespligt af offentlig vej – og at en borger oven i købet har gjort dem opmærksom på problemet?
Ikke godt tænker jeg!
Jeg bor altså ikke bare i Udkants Danmark, men også i Udkants Aalborg Kommmune.
-
Telenor min bare r**
For et par måneder siden hidsede jeg mig op over Telenors manglende evne til at levere ordentlig dækning 10 km nord for Danmarks 4. største by.
Det er jeg fortsat eventyrlig træt af og utallige henvendelser til Telenor har blot resulteret i, at jeg bliver bedt om at slukke for 3G nettet og dermed nøjes med “Edge”, så mobilen ikke bruger net på at forsøge finde det 3G, som de ikke kan levere her i udkants Danmark…
Man kan så spørge, hvorfor jeg ikke blot skifter selskab, men min mobil er en firmamobil med fri telefoni og jeg er derfor helt låst fast.
Poden har også et erhvervs Telenor abonnement købt gennem firmaets Personale -og Idrætsforening. Det har fungeret upåklageligt og er tilmed rørende billigt.
Telenor vælger så, for et halvt års tid siden, at lave deres regningssystem om og her går det så helt galt.
Regningerne har siden været fuldstændig uoverskuelige.
Jeg har f.eks en regning liggende, som skal betales 19/8, men i dag fik jeg så en ny regning med betaling 19/10, som også indeholder forrige regnings opkrævning (som altså ikke er forfaldet endnu). For en 3 uger siden fik jeg så pludselig en check på kr. 561… penge jeg havde betalt for meget. Og sådan er det gået slag i slag det sidste ½ år.
Og det er ikke kun undertegnede, der er fatsvag. Flere af mine kolleger er lige så irriterede. Telenor har sågar haft en medarbejder sendt ud i firmaet, som man så kunne rette sine regningsproblemer og frustrationer mod.
Uden det altså har hjulpet en fløjtende fis.
Jeg giver snart op og finder et andet sted at betale mine penge.
Men hvor?
Mobilmarkedet er næsten lige så uoverskuelige som Telenors regninger, så er der nogen, der kan anbefale det ene frem for det andet?
Det siger sig selv, at det skal være incl. 1Gb data, fri sms samt rimelig samtale pris.
Anyone?