• Sure opstød

    PISOSSE

    Jeg tror ikke vi kommer til Sverige i morgen.

    Poloen lader ikke på batteriet og nu holder den ude i carporten og er død 🙁

    UPDATE
    Guidet af Bent via mobilen fik jeg konstateret, at det er en sprunget kilerem… han har fundet en og dukker op i aften. Håber det lykkes, at få gang i den gamle inden længe.

  • Sure opstød

    Torsdags træls

    Torsdag blev med et akut indbygget tandlæge besøg.

    dentistpage

    Endnu engang har jeg mistet en tyggeknude på en kindtand. I foråret var det i venstre overmund… denne gang i højre. I øvrigt i den tilsvarende tand.

    Med hullet i Polo in mente, håber jeg ikke, at det er startskuddet til at endnu en række uheld skal vælte ned over hovedet på mig.

    De plejer desværre at komme i stimer og det har jeg ærlig talt ikke tid (læs: råd) til lige nu.

    Kr. 1.438 lød regning på… behøver jeg at sige, at jeg nemt kunne ha’ fundet noget langt sjovere at brug dem til?

  • Set i nyhederne

    Flueknepperi

    Ord som speltfeminister og flueknepperi røg rundt i P3’s morgenstudie.

    Årsagen var at ‘Drengeakademiet’ er meldt til Ligebehandlingsnævnet for diskrimination af piger.

    For ikke så længe siden var det ‘kvindeetagen‘ på et hotel og frisørenes differencering mellem en herre og en dame klipning, der blev erklæret i strid med Ligebehandlingsloven.

    Herunder er et lille udpluk fundet på Ligebehandlingsnævnet side:

    • Det var i strid med ligestillingsloven, at en bar tilbød fri bar til alle gæster i dametøj. Klager fik derfor medhold.
    • Det var i strid med ligestillingsloven, at en swingerklub havde forskellige priser for mænd og kvinder. Klager fik derfor medhold.
    • Det var i strid med ligestillingsloven, at mænd kunne komme gratis ind på en strikkefestival, mens kvinder skulle betale 50 kroner.
    • Det var i strid med ligestillingsloven, at et træningscenter ikke tillod mænd at træne i stroptrøjer. Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 2.500 kr.
    • Der er klaget over, at et firma, der er specialiseret inden for specialrengøring, på deres firmabiler har et billede af en bikiniklædt kvinde, der er ledsaget af teksten “Lad ikke en kvinde klare en arbejdsmands opgave”.

    Jeg tænker lidt om folk da ikke har noget mere meningsfyldt at gå op i… og om behandling af den slags klager er den optimale måde at bruge samfundets penge på?!?

  • Sure opstød

    Live – Love – Bark

    Det sidste gør vi ikke så meget i… kun hvis der er fremmede, der nærmer sig matriklen eller Beaglen i baghaven formaster sig til at gø af dem.

    Gøen er der til gengæld masser af i nabohaverne. Særligt genboens (den anden genbo) Beagle er slem. Den, jeg har boende i baghaven har ansvarlige ejere, der tager hensyn, mens dem på modsatte siden af gaden lader deres stå og gø i timevis. I sidste weekend i 5-6 timer, mens de i øvrigt selv var væk. Flot!

    Det er bare ikke i orden – hverken overfor hund eller omgivelser – hvilket jeg også har gjort dem opmærksom på og siden har jeg ikke set skyggen af hunden.

    Jeg er sikkert ikke populær derovre… men det er jeg sådan set ligeglad med, hovedsagen er, at vi har fået ro (:

    IMG_4008

    Måske har jeg sagt det før men jeg gentager det gerne: det er min forbandede pligt som hundeejer at sørge for, at mine hunde ikke genere andre.

    Det er mit valg af have hund, ikke naboens!

    IMG_3989
    Hmmm… de ser mig noget småfede ud i den her positur, men det er de altså ikke (:
  • Sure opstød

    Så la’ da vær’…

    Der bliver øffet alle vegne om, at der kun er en ‘rigtig‘ studenterhue og om at det faktum, at alle uddannelser efterhånden har en hue udvander studenterhuen.

    Det er ikke de andre huer, der udvander den. Tiden har udvandet den.

    Det er den oprindelige hue, ja… men det gør den ikke mere ‘rigtig‘ end de blå der kom til senere og nu de gule, grønne og lilla.

    I dag søger 73 procent af folkeskoleeleverne ind på en af de fire gymnasieuddannelser.

    Der opstået en opfattelse af, at alle ”skal” i gymnasiet, og at det nærmest er lidt taber-agtigt, at vælge en anden uddannelsesretning.

    Beklager, men jeg synes hele huediskussionen udtrykker både smålighed og snobberi – og når jeg til januar kan sætte en lilla hue på min Pode, gør jeg det med samme stolthed, som havde det været den ‘rigtige’. Hun har kæmpet lige så meget for sin eksamen på HG, som enhver anden student.

    Der skal også være nogen, der klipper vores hår, reparerer vores biler og ekspederer os i Salling… og hvorfor skal de unge, der vælger de uddannelser ikke have lov at være stolte af deres valg og flashe en hue.

    Det var bare lige det, jeg ville sige… hej!

  • Sure opstød

    En anden slags udfordring

    Jeg er ret tilfreds med, at jeg tog mod Podens udfordring i går og ikke besluttede at vente. I går var der nemlig ikke ret meget vind og det var derfor ikke koldt at springe i bølgen blå… det ville det til gengæld ha’ været i dag, hvor det blæser en del ved kysten.

    IMG_2012

    I dag var dagens udfordring af en helt anden slags. Jeg måtte nemlig opbyde al min viljestyrke for ikke at hvæse irriteret men smile forstående til teknikeren hos iRep, som har min ‘nye’ iPhone 5 til rep. Jeg var nemlig stået op, gjort klar og kørt til Aalborg alene med det formål at afhente den.

    ‘Nogen andre har været i den’, påstår de. Jeg ved ingenting. Jeg ved bare, at det ikke er mig. Der var en par skruer, der var ødelagt og de var nødt til at have ‘it-chefens’ godkendelse før de kunne gå videre. It-chefen er så mine kolleger Kasper og Jesper… jeg tror, de bliver glade for at høre, at de er blevet forfremmet… mon der følger lønforhøjelse med 😉

    Kunne de for pokker ikke ha’ ringet og sagt der var problemer, så jeg var sluppet for turen til byen.

    Arrrggg!

  • Sure opstød

    Det er fandeme ikke i orden

    I februar blev vi fra firmaet side pludselig mødt med en opsigelse af vores 25 lokalaftaler. Det er goder, som er blevet tikæmpet ved overenskomster gennem en lang årrække. Det protesterede vi selvfølgelig voldsomt over og det fik ledelsen til forhandlingbordet sammen med vores tillidsfolk.

    I går blev vi så igen indkaldt til møde og blev præsenteret for resultatet af forhandlingerne. Firmaet er ikke til hverken at hugge eller stikke i og der var kun blevet slækket på ganske få krav.

    Det betyder blandt andet, at jeg i januar 2015 går fra at være forud til at være bagudlønnet og at der i samme måned kommer til at stå et stort rundt NUL på min lønseddel.

    Med kun én indtægt – og en i forvejen stram økonomi – ved jeg squ ikke lige, hvordan jeg skal komme gennem januar.

    Derudover forringes vores pension og vores feriegodtgørelse, vi skal funktionslønnes (ingen fast arbejdstid), den betalte frokostpause afskaffes, senior ferieugen afskaffes, omsorgsdage afskaffes osv. osv. Det er en lang række af forringelser i vores løn og arbejdsvilkår, som bliver trukket ned over hovedet på os, uden at få noget som helst i kompensation.

    Jeg er dybt skuffet over at blive behandlet sådan 🙁

  • Sure opstød

    Ikke min dag

    Inden torsdagen nærmest var begyndt sad jeg med en kvart kindtand i hånden og et gabende hul i munden. En opringning til tandlægen kl. 8 var lige så deprimerende… han er nemlig på kursus og først tilbage i næste uge.

    Han har en tandtekniker ansat, som ville kigge på den og konstatere om det skulle laves akut hos en anden tandlæge eller om det kunne vente til Mogens tandlæge er retur.

    Heldigvis er resten af tanden og fyldningen intakt så det eneste hun gjorde var et lægge noget midlertidig ned i hullet og lige pudse de skarpe kanter. Det føles som hullet er enormt, men tungen har vist med at sende temmelig overdrevne signaler til hjernen.

    Indtil midt i næste uge kan jeg leve i lykkelig uvidenhed om vi snakker krone eller blot plastfyldning… jeg satser på det sidste!

  • Sure opstød

    Jeg er ikke vred… bare skuffet!

    Min mor har lært mig, at hvis ikke man har noget pænt at sige, skal man holde sin mund.

    Det er (meget) langtfra altid jeg er i stand til at følge hende råd… men i dag sætter jeg mig på mine hænder og lader min galde få frit løb et andet sted.

    Man skal nemlig passe på, når man ytrer sig offentligt… man ved aldrig, hvem der læser med!