I dag holder jeg fri fra hospitalet – til gengæld skal jeg så lige møde til samtale hos min egen læge, så vi kan få styr på fremtidige aftaler om regelmæssig blodprøvetagning. Samtidig skal jeg også ind til naboen i lægehuset, nemlig tandlægen, og have afyst den tid jeg har i august til at få lavet en krone. Så længe jeg er i behandling med blodfortyndende medicin skal jeg helst undgå at kaste mig ud i ting, hvor der er risiko for blødning og skader – og den krone kan sagtens vente til efter jul, hvor jeg gerne skulle kunne leve helt normalt igen.

Morgenen startede i det fineste solskin, men nu begynder det da at se trist ud. Jeg skulle gerne prøve om jeg kan cykle ned til byen, så det har bare af at holde tørt!

Hav en god dag.

Dagens undersøgelser er ovre og jeg er igen hjemme.

Den medicin jeg får er åbenbart ikke så nem at styre for i dag var INR-værdien endnu højere end i går, så jeg ikke skal tage hverken piller eller sprøjter de næste to dage. De vil ikke helt slippe mig, men når en indlæggelse kan foregå på denne her måde med at jeg møder om morgenen og kan tage hjem til mig selv ved middagstid, så kan de såmænd beholde mig så længe de lyster.

For at få hurtigt svar blev jeg sendt ned i ambulatoriet til blodprøvetagning. Der ventede en noget ubehagelig oplevelse. Da jeg nu er indlagt og afdelingen ønskede at få hastebehandlet min prøve fik jeg et andet nummer end de andre ventende. Da jeg havde siddet max. 10 minutter blev jeg råbt op og da jeg rejste mig, var der en mand, som, for øjnene af sin synligt pinligtberørte teenagedatter, tændte helt af på sekretæren… han havde ventet i så og så lang tid, han havde en anden aftale, hvorfor kunne jeg komme ind med det samme… Jeg ved godt, hvor frygtelig irriterende det er, at få en tid kl. 08.10 og så kl. 09.10 sidder man der stadig. Jeg tror personalet gør hvad de kan, og det er svært at tage højde for akutte ting (som mig f.eks,) der pludselig skal presses ind. Jeg ved ikke, hvad historien endte med – han var væk, da jeg kom ud igen – måske er han skredet derfra eller også har de skyndt sig at få ham ekspederet. Man må da håbe for datterens skyld, at han bare havde en dårlig dag!