Ja, så lå jeg pludselig på hjerteafdelingen på Aalborg Sygehus Syd og der opstod en absolut ufrivillig pause på bloggen.

For at starte hvor jeg slap… Jeg havde en tid ved lægen kl. 14 i torsdags. Da hun hørte min historie og så mit hjertekardiogram blev hun tilsyneladende straks alarmeret og ringede til vagthavende kardiolog på sygehuset, og efter en kort samtale blev der tilkaldt en ambulance og så gik det ellers stærkt. Inden der var gået få timer havde jeg været gennem scanninger og diverse andre undersøgelser. Det blev desværre konstateret, at jeg havde blodpropper i begge lunger, der stammede fra venstre ben (som jeg havde haft smerter i i 14 dage), hvor der fortsat sad/sidder blodpropper. Jeg blev sat i 1½ times intensiv behandling med blodprop-opløsende medicin (Trombolyse), mens jeg hele tiden var overvåget af to sygeplejersker, som hvert andet minut spurgte hvordan jeg havde det, tog blodtryk, målte iltning osv. Risikoen ved denne kraftige behandling var blødninger, både ydre og indre, så det var vigtigt at jeg var under konstant overvågning. Da de 1½ time var gået, var jeg som født på ny, min galoperende puls var faldet, iltningen af mit blod var næsten normal og min stakåndethed var væk.

Det var helt ærligt lidt en forskrækkelse at få og jeg kan bestemt heller ikke sige mig fri for at ha’ været meget bange.

Jeg er blevet “løsladt” for weekenden HVIS jeg selv er i stand til at sprøjte mig med det blodfortyndende medicin – og selvfølgelig er jeg det (det er afprøvet under overvågning af en sygeplejerske) – hvad gør man ikke for at slippe ud af sådan et hospital? Sikke et held min mave er godt polstret – der er som at stikke en nål i en pakke smør og lige så smertefrit 😉

Jeg har også fået piller med hjem, og jeg bliver ikke rigtigt udskrevet, før der er fundet den helt rigtige dosis af disse – der går lidt tid, hvor jeg skal møde jævnligt op til blodprøvetagning på afdelingen – men kan jeg være hjemme ind i mellem er jeg godt tilfreds.

Vores Kreta tur står lidt hen i det uvisse. I flg. lægen der gik stuegang i går er der ingen helbredsmæssig risiko forbundet ved at rejse – men der er ingen forsikringsselskab, der vil røre mig med en ildtang nu. Jeg afventer lige en samtale med en læge på mandag og hvis han synes, det er en dårlig ide jeg rejser, vil vi forsøge at overføre min billet til Jes’ navn – så får Nanna i det mindste en ferie ud af det.