• Mette,  Solveig

    Historien om et navn

    Jeg faldt over en artikel på Danmarks Statistik, som jeg har tilladt mig at låne nogle afsnit fra.

    Mette er i første omgang dannet som en nedertysk kortform af Mechtild som kommer fra oldtysk og er sammensat af navneelementer der betyder ‘magt, styrke’ og ‘kamp’. I vore dage har Mechtild udviklet sig til Mathilde, men kortformen Mette har været brugt som pigenavn i Danmark siden middelalderen. I den sene del af middelalderen – i løbet af 1400-tallet – har navnet Margrethe (dannet til det græske ord margaron ‘perle’) også givet anledning til en hjemlig dannelse af kortformen Mette, og således har navnet altså to mulige oprindelser.

    Mette blev efter middelalderen et af de mest udbredte pigenavne i Danmark. I en undersøgelse af første fornavn hos alle indbyggere i Danmark i folketællingen fra 1801 var Mette det sjettehyppigste pigefornavn, og ca. 5 % af alle piger og kvinder i Danmark på den tid hed Mette.

    Navnets store popularitet i 1900-tallet giver fortsat den effekt at det er et af de allerhyppigste pigenavne i Danmark når man ser på landets samlede befolkning. Således var Mette ifølge Danmarks Statistik det tredjehyppigste pigenavn i Danmark den 1. januar 2019. Derved ser det ud som om navnet er mere udbredt i dag end det var i 1801, men det er nu ikke tilfældet. I 1801 hed langt flere de samme navne: De 10 hyppigste pigenavne blev dengang båret af ca. 85 % af alle piger og kvinder i landet!


    På min årgang var der ingen Metter, men 10-15 år senere skal jeg da love for at det tog fart, hvilket stemmer helt overens med, at der findes flest Metter i alderen 40-49 år.

    Selvom der er 38.389, der hedder Mette er navnet nu helt ude med kun 3 piger, der blev døbt Mette i 2020.

    Måske blev det bare for almindeligt, men vil du give dit barn et navn, der bliver helt unikt for hende i hendes årgang, så er det nu du skal slå til 🙂


    De unge menneskers valg af navnet Solveig til deres første barn – mit første barnebarn – deler helt sikkert vandene.

    Jeg synes, at det er det fineste navn – både til en lille pige og til en stærk kvinde.

    Solveig er kendt endnu længere tilbage end Mette. Det har sin oprindelse i det ‘norrøne’ navn Sǫlveig og det vil sige, det er brugt så langt tilbage som i perioden ca. 800-1350. Det var dengang, der var vikinger til.

    Sol menes at stamme fra ét af de norrøne ord:
    “salr” – hus/hjem
    “sól” – sol
    “sólr” – sol-farvet

    “Veig” er det oldnordiske ord for styrke, eller magt.

    Et stærkt vikinge navn.

  • Et øjeblik...,  helbred

    Ingen suspekte forandringer

    I går kontaktede jeg Hudklinikken i Brønderslev og i dag kl. 9:00 forlod jeg klinikken to modermærker fattigere.

    Det havde jeg ikke forventet..

    Hverken at komme til så hurtigt eller at det lige var noget de fiksede med det samme.

    Jeg glad og taknemmelig for at have en sundhedsforsikring.

    Der var heldigvis ingen malignitetssuspekte forandringer, men når jeg nu var der, mente han vi skulle fjerne dem og sådan blev det.

    To små lokalbedøvelser, som var det eneste jeg kunne mærke og kort efter var de væk og jeg kunne køre hjem.

  • Mette

    Foran kameraet

    Det er ikke så ofte jeg befinder mig foran kameraet, men i dag havde jeg selskab i hundeskoven af en, som gerne ville afprøve Fuji.

    Det blev til temmelig mange billeder. Af mig. Af Bob. Af os.

    Det er lidt skræmmende at komme så tæt på sig selv. Rynkerne, de tunge øjenlåg, den slappe hud på halsen… forfaldet bliver så uhyggelig tydeligt  i den høje opløsning.

    Om nogle få måneder bliver jeg 57 og trods alle Podens forsøg med cremer, der nærmest lover evig ungdom, så ville det vel være for mærkeligt, hvis alderen overhovedet ikke kunne ses.

    Der er bare det, at jeg ikke helt er klar til forfaldet endnu.

    Mistforstå mig ikke – jeg trives fint med min alder, jeg gad bare godt at det ikke var så tydeligt udenpå.

  • Mette,  Mor-stuff

    Hende selv

    Indimellem må der et nyt profilbillede til både her og der, som viser den aktuelle status på aldring, hårlængde og noget!

    Jeg forstår godt, at rigtig mange ikke bryder sig om at bliver fotograferet – jeg har det på helt samme måde. Synes altid, at det er mine mindre flatterende sider, der bliver fremhævet på billeder eller også er det alderstegnene, der pludselig bliver alt for tydelige. Et eller andet er der i hvert fald altid galt.

    Tror der blev taget 70-80 stykker. 4 fandt nåde for mit kritiske blik – 2 af dem får I her, så I kan se hvordan sådan en 56 årig Halsbo ser ud netop nu 🙂

    Og så er det allerede torsdag og weekenden nærmer sig. I dag skal vi orienteres omkring salget af virksomheden til NEC og forhåbentlig blive lidt klogere på, hvad de japanere vil med os.

  • Sure opstød

    Så kan jeg lære det!

    Så sent som i går var jeg så skide hellig og kålhøgen under kontorsnakken… jeg havde ikke brug for appen ‘fartkontrol’ for jeg var begyndt at bruge fartbegrænseren, som er indbygget i iGo.

    Til morgen kørte jeg ud i morgenmørket, skænkede den en tanke, men besluttede, at langt ude på landet kl. 6:30 en januar morgen var sandsynligheden for en fartkontrol nok ualmindelig lille.

    Nogle få kilometer fra Hals fik jeg pludselig sendt et skarpt rød lys lige i fjæset.

    PISOSSE!

  • Sure opstød

    Yndlings aversioner

    Jeg har i mange år haft det sådan, at når Caroline Wozniacki viser sig på mit tv, får jeg en fuldstændig uimodståelig trang til at finde en anden kanal.

    Hånden rækker pr. automatik ud efter fjernbetjeningen, zapper og vender først tilbage, når jeg er sikker på, at man er færdige med at interviewe hende.

    USA nye præsident udløser helt samme samme refleks.

    Jeg kan simpelthen ikke udstå synet hans selvtilfredse fjæs og helt slemt bliver det, hvis jeg også skal høre ham tale.

    Det bliver 4 meget lange år… tænker at chancen/risikoen for at møde ham på tv, er langt større end med Wozniacki.

    ZAP ZAP

  • Sure opstød

    Kan service blive ringere?

    Min Pode fortalte i går, at hun har købt en julegave på nettet, som skal afhentes på posthuset. Posthuset er i dette tilfælde Brugsen i Vejgaard.

    Hun henvender sig dernede tirsdag med adviseringen fra PostNord, der var smidt i hendes postkasse.

    Stregkoden på sedlen kan ikke maskinelt aflæses og hun kan derfor ikke få sin pakke udleveret, men bliver bedt om at henvende sig til PostNord.

    Onsdag forsøger hun igen i håb om, at en anden af Brugsens medarbejdere måske er lidt mere fleksibel og i det mindste gider kigger efter pakken ud fra navn og adresse, som er anført på udleveringsedlen.

    Men nej.

    Samme resultat.

    Stregkoden virker ikke og pakken kan ikke udleveres.

    Nu er det så kundens problem – altså Nannas – at den omtalte stregkode på et PostNord udleveret dokument ikke kan læses og det er nu kundens opgave at kontakte PostNord!!!

    (hvor der så sikkert er laaaang kø ved telefonen)

    Hold nu kæft (undskyld mit franske) det er dårlig service.

    UPDATE

    Efter en hel dags korrespondance med et par Servicemedarbejdere hos PostNord med skiftende usandsynlige forklaringer

    Der er desværre ingen scanninger på anmeldelsesnummeret, derfor kan posthuset ikke finde forsendelsen. Der er ikke sikkert , at de har modtaget den.
    Nej der er ingen scanninger da stregkoden ikke dur og selvfølgelig har de da modtaget den… Nanna står jo med en advisering fra PostNord i hånden.

    Jeg har nu kontaktet Posthuset Vejgaard Bymidte, desværre har de ikke kunne finde din forsendelse, det er jeg rigtig ked af. Kontakt venligst afsender, skulle du få udgifter ved ny fremsendelse, dækker vi portoen.
    Nej nu må I altså holde. Kan I ikke se af de vedhæftede billeder at posten har holdt pakken i hånden? Det er en vare der er købt og betalt og blevet væk i jeres varetægt og nu vil I dække portoen!!!

    Har du kontaktet afsender for at høre om de har modtaget forsendelsen retur ?
    Hvorfor skulle den være sendt tilbage til afsenderen? Man har vel 14 dage til afhentning inden en forsendelse returneres!

    Jeg ved godt, at det ikke er Servicemedarbejderens skyld, men I kan bande på jeg ikke er tilfreds med PostNord.

  • Mette

    Hende selv

    Jeg skulle bruge et nye profil billede i en professionel sammenhæng, så i dag har jeg sørme være foran kameraet.

    Det er sjældent det sker, men her er altså, hvordan jeg ser ud præcis i dag, hvor jeg er 19630 dage gammel.

    frkbechpage

    De er taget i firmaets reception og kun med det naturlige lys, der er ved fjorden. Håret er gråt og der er fuger omkring de grågrønne grumsede Limpopo flod’s farvede øjne… men hey, det er mig og det er ret okay.

  • Sure opstød

    En gammel sur krage.. måske

    Det er ikke ret meget mere end en måned siden, at jeg sad og fornøjede mig over en udsendelse i Anders Aggers serie ‘Indefra’.

    Jeg glædede mig over hans medmenneskelige ordentlighed og hans evne til at at tage fat i svære emner med en ærlig og respektfuld nysgerrighed.

    Mange kunne lære noget af Aggers måde at behandle sine ‘ofre‘ på. Blandt andet TV2, som lige nu sender anden række af udsendelser om tvillingerne Anders & Torben.

    Jeg beklager, men jeg bryder mig overhovedet ikke om måden de udstilles på i de udsendelser. Det minder i uhyggelig grad om de ulykkelige mennesker man engang fremviste på markedspladser.

    Som man kunne fascineres af.

    Grine af.

    Kald mig bare en gammel sur krage.. men jeg synes sq ikke, at det er i orden!

  • Sure opstød

    Se mig.. se mig!

    appleKender du ham, der fylder en hel Humac forretning for at flashe, at han altså har en MacBook… holder den op i luften, vender og drejer den, så vi alle sammen kan se beundrende til, mens han sutter på fingrene og fjerner ikke eksisterende støv… i øvrigt samtidig med, at han helt klart er utilfreds med, at blive ekspederet af en lille ung pige og derfor bliver ved med, at henvende sig til butikkens mandlige ekspedient trods det, at denne står med en anden kunde…

    Ham mødte jeg i dag!

    (mit blodtryk er faldet igen)