• I haven,  Mavefornøjelser

    Fra have til mave

    965a3146_500

    Æbletræet bugner med frugt og det skal selvfølgelig udnyttes.

    I dag har jeg prøvet at lave

    Æblesirup

    3 dl ufiltereret og gerne friskpresset æblemost
    1 1/2 dl rørsukker
    1/2 vaniljestang

    Skrab kornene ud af vaniljestangen, og bland vaniljen med sukker. Kog det hele sammen i en gryde til konsistensen er sirupsagtig (det var det længe om og kogte ind til nærmest ingenting).

    Efter sigende skulle det være lækkert til pandekager og æbleskiver, på morgengrøden eller på skyr.

    Det tror jeg på.

    Det næste kilo æbler skal bruges til en æblecrumble med kanel og kardemomme. Serveret med kold flødeskum. Men først til weekenden.

  • Mavefornøjelser

    Fastelavn er mit navn..

    IMG_1017“Vi har lige besluttet, at den næste der kommer ind af døren gi’r fastelavnsboller”

    Kantinen fristede med hjemmelavede fastelavnsboller lavet på økologisk fløde, mel og smør – og i 4 smags varianter:
    Sveske & æble
    Chokoladeganache på mørk belgisk chokolade
    Hindbær & vanille
    Nougat & nødde krokant

    Mine kolleger er meget meget meget kageglade, så da mailen med tilbuddet tikkede ind var der ingen tvivl – vi skulle selvfølgelig smage.

    Chefen var den heldige giver..!

    (hvem ellers)

  • Mavefornøjelser

    Jeg overgår virkelig mig selv i år..

    Arjmen ikke bare har jeg syltet løg, jeg har sørme også begået en hjemmelavet leverpostej efter min oldemors opskrift… jeg håber, at den smager som når min mor lavede den.

    IMG_3812

    I ægte madblogger stil skal I da også lige have opskriften:

    Bebe’s leverpostej
    600 g svinelever
    300 g fersk spæk
    1-2 løg
    3-4 ansjoser
    50 g margarine
    4 dl. mælk
    2-4 æg
    3-4 tsk. salt
    ½ tsk. peber
    1 tsk. allehånde

    Lever, spæk, løg og ansjoser hakkes 3-4 gange gennem kødmaskinen. Af mel og mælk laves en afbagt eller jævnet sovs, der afkøles før levermassen røres i. Sidst tilsættes æggene under kraftig piskning.

    Levermassen tilsmages med krydderier og hældes i smurte forme. Ovenpå leverpostejen kan lægges tynde skiver spæk eller bacon. Bages i ovnen ved 170-180 gr. i ¾ – 1 time. Om nødvendigt efterbrunes et par min. ved 200 gr.

  • Eyecandy,  Mavefornøjelser

    Undskyld jeg leger med maden..

    Det var temaet til dagens ‘Round Table’ i kantinen, hvor jeg og 4 kolleger var særligt indbudte.

    roundtable111115-6

    Jeg lader billederne tale for sig selv – og vil bare sige Tak for mad og tak for oplevelsen!

    roundtable111115-7

    “Pop up” is på hønsegranité & slikkepind af syltet rødbede med fyld af Sturegon White kaviar

    page2

    Granrøget kammusling, med dehydreret kammusling, granpuré og kirsebær

    pageny

    Andeconsomme med andeconfit og æblegele (legomændene) tilsmagt med tørrede figner og diverse krydderurter (klip selv fra bordet)

    roundtable111115-18

    Havtaskehale sous vide i brunet smør, med grillet dansk æble, jordskokkeskæl, rødbededesifom og blomster.

    roundtable111115-22

    Citrontærte også kaldet ‘Oops I dropped ny Lemon tart’

    One cannot think well.
    Love well, sleep well.
    If one has not dined well.

  • Mavefornøjelser

    En gastronomiske oplevelse om det runde bord

    12118645_10207551301719139_7859035377472727550_n»En gang i kvartalet, er der gastronomisk legestue i kantinen. 5 inviterede gæster får deres daglige frokost byttet ud med en gastronomisk oplevelse på 30 minutter med et budget på kr. 5000. Bordet åbnes kl. 12.00, hvorefter en af wip’s dygtige kokke vil lave en frokost kun til dem. Det eneste gæsterne behøves er, at møde op med et åbent sind og en tom mave. Vi sørger for resten.«

    Jeg er inviteret som gæst omkring det første runde bord og skal forvente, »at himmel og hav bliver sat i bevægelse for at give DIG en oplevelse«.

    Efterfølgende er det min opgave, at prikke en kollega på skulderen, som så får en invitation næste gang.

    Behøver jeg at sige, at munden allerede glæder sig…

  • Mavefornøjelser

    Vi er så forkælede..

    Jeg slæber fyldte poser ud i bilen indeholdende alskens lækkerier, der skal fornøje maven: middagsretter, kød, frugt og grønt, kager og brød, marmelader, juice, koldskål, is og alverdens specialiteter.. alt sammen hjemmelavet og økologisk.

    Med et minimum af forberedelse kan de lækreste retter sættes på bordet og vi kan bruge tiden på alt det andet, som (for mig) er meget sjovere end at lave mad.

    IMG_9171

    I dag var der lun æble- eller pæretærte lige til at tage med hjem… perfekt til kaffen og Touren.

    Vi er så forkælede.

  • Mavefornøjelser

    Kald mig bare Mette Blomsterbech

    Opskriften på ‘verdens bedste hindbærsnitter’ er hentet hos Lone og hendes mormor.

    IMG_8759

    Den er forholdsvis nem at gå til – selv for en amatør som mig – men den tager tid. Dejen skal køle både før og efter bagning, så det er ikke kager man bager i en håndevending når kaffegæsterne allerede er på vej.

    Jeg rørte dejen på maskine og selvom det længe ligner noget, der ALDRIG kommer til at hænge sammen, så sker det alligevel lige pludselig. Bagefter har jeg kæmpet lidt med at pladerne knækker men de smager skønt og så er det vel en mindre bagatel, at de skal spises med teske.

    Jeg har også en anden opskrift og den tror jeg skal prøves næste gang – selvom det så ikke er ‘verdens bedste’ – måske er den nemmere at lægge sammen og skære ud.

  • Mavefornøjelser

    Lang fredag

    Fredag var en af dem, der trak store veksler på min energikonto.

    Jeg forlod min seng kl. 5 og var derefter ‘‘ til kl 22.

    Det er bestemt ikke noget, der huer min temmelig dominerende introverte side – men det var en hyggelig dag alligevel, hvor vi var samlet hele banden på vores hovedstadslokation til afdelingsmøde og socialt samvær.

    Vi fik hilst på vores nye chef, som er en umådelig nydelig (!!!) og meget sympatisk yngre mand. Vi fik hørt om hans visioner for fremtiden i vores afdeling og vi fik luftet vores frustrationer og fik givet input til, hvor vi synes vi skal hen.

    Efter den faglige del var ovre kørte vi ind til København. Jeg var kommet på bagsædet hos en af de lokale teknikere og han var bestemt ikke kommet til byen for at kigge på kulørte lamper eller lade sig stoppe af højresvingsforbud og hvad har vi. Det var lige så nervepirrende som at køre taxa i sydeuropa. Men frem til Rosenborggade kom vi. Uden skrammer.

    pricefoto

    Der var bestilt bord til os hos Brdr. Price.

    Det var et utroligt hyggeligt sted, superbetjening og lækker lækker mad.

    Kan varmt anbefales.

     

  • Et øjeblik...,  Mavefornøjelser

    Blinis med stenbiderrogn

    Det ser ganske lækkert ud, når jeg selv skal sige det… jeg håber, at det også smager.

    IMG_0582

    Stenbiderrogn
    1 dl cremefraice
    1/2 finthakket rødløg
    1 dusk dild

    Blinis:
    2 dl mælk
    1/4 pakke gær
    100 g boghvedemel
    50 g spelt eller hvedemel
    1 æg
    1/2 tsk. salt
    Smør – til stegning

    Lun mælken lidt og rør gæren ud i den lune mælk. Pisk boghvedemel, hvedemel, salt og æggeblommen i dejen. Lad den hæve med et rent viskestykke over i ca. 30 – 45 min. Derefter pisker du hviden stiv og vender den i dejen.

    Varm smør på en god stor pande ved medium varme og kom små klatter dej på med en spiseske. Vend dem efter et minut eller to – eller bare når de er lækkert gyldne.

    De færdige blinis anrettes med stenbiderrogn, lidt hakkede rødløg, en klat cremefraice og en lille dusk dild.