• Et øjeblik...,  Mavefornøjelser

    Blinis med stenbiderrogn

    Det ser ganske lækkert ud, når jeg selv skal sige det… jeg håber, at det også smager.

    IMG_0582

    Stenbiderrogn
    1 dl cremefraice
    1/2 finthakket rødløg
    1 dusk dild

    Blinis:
    2 dl mælk
    1/4 pakke gær
    100 g boghvedemel
    50 g spelt eller hvedemel
    1 æg
    1/2 tsk. salt
    Smør – til stegning

    Lun mælken lidt og rør gæren ud i den lune mælk. Pisk boghvedemel, hvedemel, salt og æggeblommen i dejen. Lad den hæve med et rent viskestykke over i ca. 30 – 45 min. Derefter pisker du hviden stiv og vender den i dejen.

    Varm smør på en god stor pande ved medium varme og kom små klatter dej på med en spiseske. Vend dem efter et minut eller to – eller bare når de er lækkert gyldne.

    De færdige blinis anrettes med stenbiderrogn, lidt hakkede rødløg, en klat cremefraice og en lille dusk dild.

  • Mavefornøjelser

    Næste uges menu

    God og billig take away fra kantinen – Guds gave til single kvinden, som synes madlavning er spild af tid.

    menup

    Jeg spiser ikke brød, pasta og kartofler, men supplerer i stedet menuerne med grøntsager og salat, så helt lukket er mit køkken altså ikke 😉

  • Mavefornøjelser

    Onsdag på langs…

    Onsdag bringer flasback til nytårsdage med ondt i håret og skihop i flimmeren.

    orig_35370

    Forskellen er bare, at grunden til jeg ligger under dynen og ser OL i skihop er langt mindre munter end dagen på en nytårsaften.

    Jeg blev pludselig syg i aftes med smertefulde mavekramper, opkastninger og diareé… det holdt mig ‘munter‘ det meste af natten og nu ligger jeg her, mat og træt – men ellers helt ovre, hvad der nu end ramte min mave. Jeg har kun spist hvad der blev serveret i firmaets kantine; hamburgerryg og kogte grøntsager og det kan vist ikke lave så store ulykker…

    Jeg er klar igen lige om lidt og håber det bare var en éndags fornøjelse!

  • Jul,  Mavefornøjelser

    Julebagemode

    Hovedpinen, jeg gik i seng med, er mere insisterende end jeg lige havde regnet med. I hvert fald er den fulgt mig ind i søndagen.

    Mens jeg venter på at et par Pinex gør gavn, har jeg bagt Julecookies efter en opskrift som Cirkusprinsessen sendte mig i aftes.

    cookiespage

    Min chef har som tidligere nævnt udskrevet en bag-selv-julesmåkagekonkurrence og jeg er derfor gået i bagemode. Jeg har ikke smagt endnu men de dufter helt ustyrligt godt.

    Jeg tænker, at jeg senere i dag også skal prøve Madam Mangors Vanillekranse eller Miss Muffins Kaneljulekiks som også lyder tosset lækre… hvis altså hovedpinen vil slippe taget. Hvis ikke ‘tågen’ letter, tror jeg sofaen, en god film og måske en enkelt julecookie vinder og så må julebagningen udsættes til i morgen.

    Lige om lidt, når de sidste cookies forlader ovnen, drager hundene og jeg en tur i mosen. Måske kan frisk luft også have en gavnlig virkning på hovedet.

    Hav en herlig 3. søndag i advent (:

  • Mavefornøjelser

    Mere tomat

    Der bliver fanjensme meget tomatsuppe ud af 2 kg. tomater…

    IMG_6608

    Tomatsuppe er ikke noget jeg tidligere har været specielt begejstret for, men denne her smager super godt – og så er den selvfølgelig lavet på hjemmedyrkede tomater, løg og basillikum… øko og fritgående (:

    Opskriften er fra ‘…er du sulten‘ (uden gulerødder) – og der er rigeligt at gemme i fryseren til en kold vinterdag.

  • Mavefornøjelser

    WipAway

    I sidste uge, hvor Poden var hjemme, bestilte jeg to dage – med stor succes – mad med hjem fra vores kantine.

    I denne uge har jeg bestilt mad til mandag, torsdag og fredag.

    • Hamburgerryg med aspargessauce, kartofler og sommergrønt med løvstikke
    • Oksecuvette med svampesauce, kikærter og sommerkål i spidskommen
    • Kylling grill diablo med ristede kartofler og dijonsauce

    Tre lækre og varierede måltider for i alt kr. 105,-

    makrel
    Stegt makrel i krydret tomatsauce – var også en af mulighederne.

    Hvis jeg ville, kunne jeg bestille mad til alle septembers hverdage for kr. 735 – det kan man vist ikke gøre ret meget billigere selv – slet ikke, når man kun er én person i husstanden.

     

  • Mavefornøjelser

    Sommer på glas

    Vores kantine havde fået fingrene i to paller fine danske jordbær, som de solgte i frokostpausen.

    Til spotpris.

    Kr. 15,- for 500 gram – det er dyleme billigt – så jeg købte to kilo.

    Inden jeg gik hjem havde jeg dog foræret en bakke til en kollega, som ikke nåede købe inden de var væk. Tre bakker var alligevel rigeligt til mig.

    1,5 kg danske jordbær er nu omsat til dejlig marmelade efter Klidmosters opskrift.

    strawbpage

    Et stort glas til mig selv med hele bær. Og to mindre – blendede – til nogen, der ikke kan li’ klumper (:

    IMG_3031

    Jeg gemte en lille håndfuld af de fineste bær, som dyppet i chokolade afventer, at det bliver kaffetid (:

    IMG_3025

  • Mavefornøjelser

    Rheum rhabarbarum

    Halvanden kilo rabarber forvandlet til 2 liter rabarbersaft.

    IMG_2098

    Frugtkødet er gemt i glas og er i følge Charlotte lækker følgeskab til en ostemad eller sammen med et syrnet mælkeprodukt.

    Jeg glæder mig allerede til det er kølet af…

  • Mavefornøjelser

    Hverdagsmad

    Lidt inspiration til hverdagsmaden…

    Klassiske kødboller i tomatsovs

    Til 4 personer

    Kødboller:
    400 g hakket kalvekød eller oksekød
    ½ bdt. frisk basilikum, finthakket
    1 alm. løg, pillet og finthakket
    2 fed hvidløg, finthakket
    2 blommetomater , finthakket uden kerner
    1 spsk. olivenolie

    Kom alle ingredienserne i en passende skål og bland det godt. Form så ca. 16 små kødboller. Lad kødbollerne “trække” i køleskabet ca. 45 minutter. Herefter tages de ud og steges i oliven olie på alle sider.

    Tomatsovs:
    600 g tomater , flækket og uden kerner, eller 2 dåser flåede tomater
    ½ l fond eller kogt vand med bouillon
    1 løg, pillet og finthakket
    1 rød peberfrugt, befriet for kerner og finthakket
    50-60 g bladselleri (kun det lyse, dvs. bunden af en stængel), finthakket
    50 g smør
    2 spsk. hvedemel
    ½ bdt. basilikum, grofthakket
    2 fed hvidløg, finthakket

    Smelt smør i en stor tykbundet gryde og pisk melet i.

    Tilsæt løg, selleri, peberfrugt og hvidløg. Det skal svinges godt rundt.

    Der tilsættes ½ l vand med en bouillonterning.

    Tilsæt tomater og basilikum. Lad det koge i mindst 10 minutter og smag til med salt, peber og sukker. Du kan med fordel stavblende det hele – og så lige smage til igen.

    Tilbehør:
    300 g fuldkornsspaghetti
    100 g parmesan, revet

    Server det hele rygende varmt med revet parmesan på toppen.

  • Mavefornøjelser

    Mere rabarber

    Rabarber koldskål

    Rabarber mos:
    200 g. rabarber (skyllede & fint snittede)
    50 g. sukker
    1 vaniljestang
    1 dl. vand

    Vaniljestangen flækkes på den lange led og vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv og mases sammen med 1 tsk. af sukkeret på bordet med en palet, således at kornene skilles ad. Vaniljesukker, den tomme vaniljestang, sukker, snittede rabarber og vand koges mørt under låg, ca. 15 minutter. Den tomme vaniljestang fiskes op. Blend til mos og afkøl.

    Rabarber koldskål:
    100 g. pasteuriserede æggeblommer
    50 g. sukker
    ½ l. tykmælk
    ½ l. kærnemælk
    Al rabarber mosen

    Æggeblommer og sukker piskes til tyk “snaps”. Tilsæt den afkølede rabarbermos, mens der piskes. Tilsæt tykmælk og kærnemælk, mens der piskes.

    Serveres fuldstændigt afkølet med sprøde kammerjunker.

    Jeg ender som den rene Mette Blomsterbergs og resultatet er… if I may say so… ret marvellous (: