• Jul,  Mavefornøjelser

    Med rosmarin???

    Jeg faldt over Liselottes opskrift på Italienske Fristelser – en lille småkage med appelsin, pistacie OG rosmarin.

    Rosmarin i en småkage har jeg alligevel aldrig hørt om, men med alle de positive erfaringer kommentarsporet bugner med turde jeg godt kaste mig ud i dem.

    Dejen blev lavet i går og har siden hvilet i køleskabet.

    I dag var det så tid til at bage og jeg må sige, at jeg er positivt overrasket. De er nemme at lave og smager tosset lækkert.

    Det fremgår ikke af opskriften om de 3 spsk. frisk rosmarin er før eller efter det er hakket. Jeg var bange for at 3 spsk. hakket rosmarin var i overkanten, så jeg beherskede mig … har du bagt dem, ved du det måske?

    Jeg tænker, at jeg i aften skal prøve dem sammen med ‘et fornuftigt glas portvin’ som Liselotte kalder det – man er vel (næsten) pensionist 😉

  • Mavefornøjelser

    Simre

    I denne uge skal der skiftes vinduer i firmaets kantine.

    Det betyder, at der bliver lavet ‘take away’ menuer på sammen måde som under corona, hvor vi ikke måtte sidde i kantinen. Det betyder desværre også, at der bliver lukket ned for bestilling af mad til at tage med hjem.

    Jeg er derfor nødt til at åbne køkkenet på Aalborgvej. Godt forberedt havde jeg købt ind hos nemlig.com til to simreretter, som også er gode at fryse. Bøf Stroganoff og Skipperlapskovs.

    Eller dvs. jeg troede jeg havde købt ind til Strognoff, men da jeg fandt opskrift og ingredienser frem fredag eftermiddag passede pengene ikke rigtig. Jeg havde i stedet fået købt ind til Gullash. Det smager heldigvis også godt.

    Jeg er ikke nogen ørn i et køkken, men jeg slap faktisk ret godt fra de to simreretter. Også fra kartoffelmosen, som var min debut ud i den disciplin.

  • Mavefornøjelser

    slanke … sjaske … slaske

    – det fald mig åbenbart temmelig svært at huske navnet på Lo Østergaards boller.

    De hedder Slaskeboller og de skulle prøves til weekenden.

    Det er godt nok nemt at røre sådan en dej sammen og om morgens sætte nogle klatter på et bageplade. Jeg har prøvet det før, men de andre opskrifter jeg har prøvet har jeg ikke haft den store succes med. Enten er de blevet for bastante eller også har de været smagsløse.

    Min niece havde bagt disse til en fødselsdagsbrunch for nylig og de var virkelig gode.

    Fredag aften rørte jeg en halv portion sammen.

    Jeg skiftede hvedemelet ud med manitobamel, brugte over halvdelen af den anbefalede mængde gær, og jeg havde også en pose med kerner, frø og nødder i skuffen, som jeg tilføjede lidt af.

    Lørdag morgen bagte jeg 4 boller af halvdelen af dejen og her søndag morgen 3 af resten.

    Jeg kunne godt have fået 9-10 boller ud af det for lørdagens boller var lidt store i det.

    Resultatet var fine luftige boller med en rigtig god smag.

    Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg bruger 10 minutter fredag aften på at foreberede weekendens morgenmad.

  • Jul,  Mavefornøjelser

    1. søndag i advent

    Nanna har lavet den lille snemand til mig i adventsgave og jeg synes, at den er skøn. Jeg har en lille flok snemænd og nu endnu en samlingen.

    Den turkise hue startede jeg på i går – og i dag står der en færdig filtet spidshat. Er du i panik og ikke fået fat i en af de hypede Tinkahuer til dine unger, så kan du sagtens nå at strikke en inden 1. december.

    Jeg har brugt knap 2 nøgler Sandnes Fritidsgarn og opskriften er fra Garnudsalg – her hedder den Jonathan´s filtede Nissehue. Det er den falske julefarve, men det var hvad restekurven lige kunne byde på… måske kunne jeg brodere på den og gøre den lidt mere julet. Måske.

    Maven er fortsat ikke på toppen. Meget bedre end torsdag/fredag, men jeg er stadig kvalm og har ikke rigtigt lyst til mad. Det er blevet til lidt ristet brød, te og cola – mig som ellers ikke drikker cola, men jeg har ladet mig fortælle, at det er ret godt til en mave, der skaber sig. Og det gør min.

    I går deltog jeg i kranse-bindings-hyggen hos min niece og det var virkelig hyggeligt. I dag har hundene og jeg gået en time i mosen, så det går bedre. Der er bare lige det med appetitten. Ikke at det gør så meget – jeg har så rigelig huld at tære på 😬

  • Baby,  Jul,  Mavefornøjelser,  Solveig

    Nedlagt

    Mavekramper og opkastninger… velbekomme, så ved I hvordan min torsdag/fredag er gået. Sovet har jeg heller ikke 🙁

    I dag måtte jeg have Nanna forbi og lufte hundene, så de kom ud andet end i gården. De har ellers været søde, stille og undrende studeret mig når jeg har ørlet.

    Nu et døgn efter går det bedre. Jeg har spist en banan og drukket noget vand, så jeg tror godt jeg tør tage en knækbrød og en kop te senere. Alene det, at jeg kan tænke på at putte noget i munden, er positivt.

    Jeg SKAL være klar til i morgen, hvor min niece har trommet til julehygge og kransebinding. Materialerne står klar og så skulle pokker da stå i det, at jeg ikke vil kunne deltage.

    Verdens sødeste lille julenisse skal også deltage. Hun er en lille selskabspapegøje og virker som en, der trives ved at være med. Hun er så småt begyndt at blive introduceret til grød og har også lignet en der var parat til at ørle 🙂 Der er mange nye smage og konsistenser hun skal vænne sig til. Gulerod og pastinak er indtil videre det foretrukne.

    Nu vi er ved det der jul… alle julegaver og adventsgaver er i hus.

  • Mavefornøjelser

    Fra have til mave

    Jeg er en anelse for tidligt ude med at plukke havens æbler, men kogt til grød med sukker så er der ingen, der bemærker at de godt kunne have hængt et par uger endnu.

    Et kilo blev skrællet, kogt til grød og bagefter lagt i lag med æblerasp og toppet med flødeskum.

    Dét er jeg også god til 🙂

  • Mavefornøjelser

    Pizza Bianco

    Kartoffel, rosmarin, frisk mozzarella, olivenolie og flagesalt.

    Opskriften fandt jeg på nettet og uanset hvilken side google finder er opskriften nærmest enslydende.

    – ny yndlings!.

  • Mavefornøjelser

    Kald mig bare Mette Blomsterbech

    Jeg har fundet min madniche: mormormad.

    Det er faktisk noget af det, som jeg lykkes med i mit køkken.

    Vi har længe snakket om citronfromage, som var en hyppig dessert i det Harboeske hjem. Jeg er selv ret begejstret for netop den dessert og tænkte, at det måtte da jeg kunne finde ud af.

    Resultatet virker ret overbevisende selvom opskriften indeholdt både husblas og hvad har vi.

    Det krævede desuden en pokkers masse skåle, men er alt besværet værd (jeg har smug smagt).

    Opskriften jeg har brugt er fra Valdemarsro.

  • Mavefornøjelser

    Her laves mad

    Jow jow, i anledning af lørdagens gæstebud er køkkenet på Aalborvej åbent. Jeg har lavet italienske kødboller i tomatsauce. Jeg har ikke oplevet, at det ikke falder i smag… og så er det en ret, der kan være forberedt i god tid, så jeg slipper for at blive grebet af panik før lukketid.

    Jeg har købt de bedste råvarer… økologisk kød, friske krydderurter, den bedste parmesan og Mutti tomater.

    Det simrer på komfuret og en flaske af den gode vino er åbnet – der mangler blot selskabet, som er lige på trapperne.