-
Refleksion eller ej
Sidste år ved denne tid udtrykte jeg mig således
Jeg har ikke den fjerneste lyst til at reflektere over året, der er gået. Det har været et l**** år, rent ud sagt! Det skal glemmes hurtigst muligt – og der er kun én vej… ”gerade aus”!
2009 blev bedre – heldigvis – og alligevel synes jeg, at jeg ganske ofte gennem året befandt mig på vej op ad bakke.
Der var mange ting, jeg kunne ha’ gjort anderledes, mange ting jeg kunne ha’ undladt at sige, undladt at gøre… men det hjælper ikke at ærge sig set i bakspejlet. Det er for sent at lave om. Og jeg har jo lov at håbe, at 2010 bliver vendepunktet. For mig. Jeg vil i hvert fald gøre mit.
Jeg kom glad og positiv ind i det… så starten kunne ikke ha’ været bedre. Måske er det nu, det lykkes for mig!
Kryds lige fingre, ikk’..?
Fordi jeg selv kan og vil 🙂
-
Lyksagligheder… og så på en torsdag
Kylling Tandoori til frokost, Pariser bøf med hele svineriet til aftensmad, poden havde støvsuget og hunden var luftet…
– der mangler stort set kun en lækker mand, en whisky og en stor cigar for at gøre dagen fuldendt 🙂
-
Back and forth…
Det var godt og trygt at mærke og hvile i det blå blik igen… det var næsten som at ha’ været væk og så blive fundet igen!
-
Et særligt øjeblik…
– er det, når det går op for én, at mavefornemmelsen var helt rigtig.
Jeg tog ikke fejl af ham… det sagde jeg jo. Det gør mig glad helt ned i maven!
-
Fri weekend
Mens jeg traskede afsted i skoven, gik jeg og frydede mig over, at jeg i dag har fundet ro og glæde ved at være delemor – vel at mærke også i de weekends, hvor poden er hos sin far.
Det første lange lange stykke tid synes jeg, det var helt forfærdeligt, når hun drog afsted med tasken over skulderen fredag efermiddag. Jeg havde svært ved at finde ro og synes jeg mest af alt brugte mine weekends på at vente… hvad jeg ventede på fandt jeg aldrig helt ud af.
Jeg havde ikke levet alene i 17 år og jeg antager, at det ta’r tid at vænne sig til igen. Jeg mener… selvfølgelig kræver det tilvænning! Det ville vel være meget mærketlig andet.
I dag trives jeg med det. Jeg kan boble helt over ved tanken om, at jeg hver anden weekend er fri til at gøre lige nøjagtig, hvad der passer mig, uden at skulle tage hensyn til andre end den rødhårede.
Jeg er herre i mit eget liv..! Jeg klager ikke!
PS: og så glæder jeg mig i øvrigt til hun vender hjem igen mandag 😀
-
Bare fordi…
Humøret steg adskillige grader i dag. Bare fordi…
Og jeg siger ikke mere… så bliver fortryllelsen bare brudt!
(-og nu er det så Fru Bech… at du skal tage dig lidt sammen, så udviklingen fortsat er i positiv retning)
Jeg må hellere skynde mig at gå i seng, så keglen her ikke dummer sig mere… er der ikke noget med at “når man sover, synder man ikke”?
Godnat!
-
Erindringsbilleder…
Jeg var ikke et sekund i tvivl, da denne her for lidt siden tonede ud af min højttaler
Jeg kan ikke huske, hvordan han så ud, knap nok hvad han hed – men den her melodi er uløseligt knyttet til ham i mine erindringsbilleder.
Sentimentaliteten nærmest drev ud af højttalerne 😕 – er det mon blot fordi, det er længe siden, jeg sidst har flettet fingre..? Ham har jeg til gengæld et helt tydeligt billede af (…) og for pokker de øjne er smukke blå.
.
-
Gaver i utide
Nogen ville glæde mig og opfylde et af mine ønsker – selvom der er lææææænge til min fødselsdag. Det bragte denne dejlige Kusmi Julete til matriklen.
Og jeg skal hilse og sige at den både dufter og smager. 1000 tak!
Chinablanding, Congou, og Yunnan krydderet med naturlige aromaer
af appelsin, mandel, rose, vanillie og julens krydderier..
-
Nærmest lykkelig
Et kort øjeblik, lige der i tilstanden mellem drøm og virkelighed, kan man være nærmest lykkelig og vågne med varme og smil i kroppen.
Nattens drøm er velkommen til, at blive siddende i kroppen længe endnu 😀
.
-
Gensynsglæde
En af de store fordele ved at være single er, at man man kan gøre stort set som det passer én – selvfølgelig under hensynstagen til den almindelige moral 😉 og til familie og børn.
Men når nu jeg kan få både hund og barn afsat, er der absolut intet til hindre for, at planlægge og drømme om en tur til London på forlænget weekend for at mødes med et menneske, jeg ikke har set i 28 år!!!
Jeg vil glæde mig inderligt, for den sidste tids megen kontakt har vist, at vi trods den lange adskillelse stadig er helt på bølgelængde. Der ligger endnu intet fast omkring tidspunktet – men for søren, det kan kun gå for langsomt!
.
