Nogen har det bare i sig… det der med at få andre til at føle sig værdsat og godt tilpas (andre har det absolut ikke… men det er en anden historie).

Min date hørte afgjort til første kategori. Også uden at have hundene som fælles omdrejningspunkt flød samtalen let og ubesværet. Der blev grinet og flirtet til den store guldmedalje, mens vi spiste tapas, drak hvidvin og nød synet af solen gå ned i Vesterhavet.

Det var nemlig ikke på fin restaurant vi skulle, som jeg havde ventet, men på picknick i klitterne. En dejlig overraskelse og alene den forberedelse, der har skullet til, glæder mig… tænk at nogen gider gøre så stort et nummer ud af skulle tilbringe en aften med mig.

Vi havde nok siddet der endnu, hvis ikke nattekøligheden var sat ind. Vi sagde farvel med et godnatknus. Om vi skal ses på den måde igen er jeg ikke helt sikker på… det er en anelse for kompliceret til mig, så jeg afventer lige morgendagens mavefornemmelse.

Men uanset var det en rigtig dejlig aften!

Jeg kan nemt sidde med en snert af misundelse, når jeg hører og læser om folk, der flintre af sted på lækre ferier og fede fotokurser, som køber nye biler, nye møbler eller nyt kamera, som sender deres unger på efterskole eller studierejser eller som bare har det overskud i deres budget, der gør dem i stand til at vælge frit!

Med kun én indtægt er der ikke plads til den slags udskejelser. Jeg bor til leje i et lille bitte rækkehus, min bil er 19 år gammel, ferien består af 3 dage i Göteborg, møblerne er fra Ikea og kameraet efterhånden en oldsag.

Men ved I hvad… i virkeligheden og ved nærmere eftertanke gør det slet ikke noget. Jeg har en dejlig og velfungerende datter, bor midt i den skønneste natur, har folk omkring der kere sig om mig, et okay job og sidst men ikke mindst, så har jeg min frihed, som jeg ikke ville bytte for noget som helst!

Det er alt, hvad jeg har brug for. Jeg trives, jeg vokser, jeg lærer, jeg glædes. Jeg er rig!