-
Tre år senere
Det er tre år siden Lillebror sidst så Henrik og Patrick, men genkendelsen var ikke til at tage fejl af.
Jeg har googlet mig til, at hunde på det punkt har en glimrende hukommelse og så snart han hørte deres stemmer og fornemmede deres duft, var der da overhovedet heller ikke tvivl om, at han vidste hvem de var.
Det er hos Henrik og Patrick han er præget som hvalp og unghund og det er dem jeg kan takke for, at jeg har verdens nemmeste og sødeste Lillebror.
-
Lørdag med plads til mig
Otte kilometer langs Nordmandshage i dejligt solskin var lige hvad mine batterier havde brug for.
Efter en periode med flere dramaer rundt omkring mig end jeg bryder mig om, trænger jeg til en weekend, hvor jeg kan rette blikket indad… jeg blev hægtet af for et stykke tid siden og skal lige have mig selv med igen.
Jeg ved hvor jeg skal søge hen, hvor udsigten rammer mig og smilet kommer helt af sig selv.
-
Cityboy
Jeg oplever to meget forskellige reaktioner, når jeg traver gennem Aalborgs gågader med Lillebror.Enten kaster folk sig selv, børn og barnevogne ud langs husmurene med panikken malet i ansigtet – eller også kaster de sig om halsen på ham… efter først at have spurgt selvfølgelig.
Sidstnævnte er der heldigvis flest af.
Lillebror… han er bare så cool og lader sig ikke stresse af hverken biler, busser eller mennesker.
Han trasker roligt afsted ved siden af mig, venter udenfor forretninger og opfører sig i det hele taget som om han var på hjemmebane.
Jeg havde egentlig forestillet mig, at det var Vesterhavet, vi skulle trave ved i dag – men de to cifrede varmegrader og solen lader vente på sig. Søndag er jeg optaget, så måske bliver det på min mandagsfridag vi krydser Vendsyssel. Måske.
-
Fredagssnack
Min lokale dyrehandler er begyndt at forhandle råfoder fra ‘Kragborg‘.
Der ville skulle investeres i et mindre frysehus i Hals, hvis jeg skulle fodre 70 kg. hund med råfoder – men derfor kan Lillebror godt få fornøjelse af det nye tiltag.
Råfoder er nemlig også lækre ben og fredagssnacken jeg havde med hjem i dag, blev særdeles vel modtaget.
-
Det bliver i dag vi stjæler Lillebror
Jeg er helt sikker på, at Lillebror med fornøjelse lader sig bortføre ♥
-
Møgkøter
Nitten minutter stod jeg på Kanalvejen – kaldte og ventede – mens Lillebror var på sporet af et rådyr.
Normalt kan jeg sagtens stoppe ham, men det sprang af sted lige for næsen af ham og det fristede instinkterne langt over evne.
Nitten minutter. Det føles altså som lang tid og der når, at gå mange tanker gennem hovedet.
Belært af erfaring ved jeg, at man skal blive stående. Hunden vil normalt søge tilbage i sit eget spor. Det gjorde han dog ikke denne gang, for rådyret havde åbenbart ført ham tilbage til indkørslen til mosen for pludselig dukkede han op ad det spor vi var kommet.
Pustende og stønnede.
Da han nåede mig smed han sig ned og jeg kunne godt se, at forsøg på at genoptage turen var formålsløst.
Han var færdig.
Møgkøter!
-
Mr. Cool
Lillebror har været med på strøgtur i Aalborg midtby.
Han har ventet tålmodigt udenfor Only og Modström, spadseret mellem et hav af mennesker, mødt et enmandsorkester, busser og en gøende, galsindet terrier… alt tog han med kæmpe overskud og coolness.Han vækker betydelig opsigt.
Langt mere end jeg sådan lige forventer. Jeg tænker ikke over han er stor eller særlig – men når jeg ser spejlbilledet af os i forretningsvinduerne, kan jeg da godt se, at han er stor og at vi er et spøjst par.
Næste gang iklæder jeg ham den bandana jeg fik af Nanna for år tilbage: ‘Min ejer er single’… det kan godt nok næsten ikke nå om hans hals, men det må da for pokker kunne lokke ‘nogen’ ud af busken!
I morgen går turen til Vesterhavet – det synes han helt sikkert også er cool.
-
Shake your maracas, honey
Det er noget ud over det sædvanlige, at man den 20. december kan tage til stranden, sætte sig i klitterne og mærke at solen varmer på næsen.
I skoven og i mosen står de tidligste buske/træer med store bristefærdige knopper og får vi ikke snart noget kulde begynder foråret vist allerede i januar.
Lillebror er vinterbader og efter et bad skal pelsen åbenbart rulles i sand. Noget rystes af, men resten tager han med hjem og drysser rundt omkring, så jeg senere i dag kan feje en lille bunke sammen 🙂
Nu snorker han højlydt ovre i kurven og så snart håndboldkampen fløjtes af, trækker jeg tæppet over mig og gør ham selskab i en eftermiddags morfar.
Jeg har ferie… så må man godt.
-
Fem mod en
Tre veterinærsygeplejersker til at holde, en dyrlæge til at klippe og så mig til at snakke beroligende… var hvad der skulle til for at på klippet Lillebrors negle.Dyrlægen havde inviteret: få klippet dit kæledyrs negle for 100 ,-, beløbet går ubeskåret til Knæk Cancer!
Jeg annoncerede ved ankomsten, at det nok ville blive svært, så alle medarbejdere blev tilkaldt og med det antal hænder til at holde gik det forholdsvist nemt. Helt tilfreds var han selvfølgelig ikke, men det var lynhurtigt overstået og som jeg sagde til ham, gik det til et godt formål 🙂
Bagefter blev han rost med masser af godbidder og gik derfra med en positiv oplevelse.
-
Vi er dem, de andre ikke må lege med
Jeg lærer vist aldrig helt at forstå, hvorfor man bevæger sig ind i en hundeskov, hvis man enten selv er bange for hunde eller hvis ens hund ikke kan/må lege. Man må vel ligesom forvente at møde både store og små firbenede… eller er der mig, der er helt galt på den?
I dag lykkedes det os dog, at hilse kort på en ruhåret hønsehund INDEN ejeren kom til syne og skyndte sig at kalde dyret til sig… selvom jeg forsikrede ejeren om, at han er er lige så god, som han er stor så blev det ikke til mere.
Udover jagthunden mødte vi to kvinder, som trak 3 stk. labrador retrivere og en mindre hund langt ind mellem træerne, så vi kunne passerer og en ældre mand med en meget overvægtig og gøende dansk svensk gårdhund som – med besvær – blev taget op på armen.
Heldigvis møder vi også indimellem fornuftige mennesker og hunde, som ikke dømmer Lillebror ude blot pga. på størrelse og udseende.
