-
Et minde dukkede op
I dag ville verdens bedste Lillebror være blevet 10 år. Chancen for at han havde levet så længe var ikke stor, men 6½ var på den anden side alt for kort.
Det er det eneste minus denne skønne race har – levealderen. Selvfølgelig er der undtagelser. Arabella blev knap 9, hvilket må siges at være en høj alder for en bordeaux, men det er desværre sjældent det sker.
Han var knuselsket. Når jeg ser på billedet, ved jeg præcis, hvor bløde ørerne er, jeg kan genkalde mig duften af hans pels og mærke hans varme nærvær. Han kom til mig som voksen og alligevel er han den, af alle de hunde jeg har haft, der er krøbet mest ind under huden på mig.
Fine bløde Lillebror.
-
Tålmodigheden er sat på en alvorlig prøve
Det er i denne uge en scanning skal vise, om tæven dernede i Vejle indholder andet end varm luft.OM der er noget at vente på.
Jeg er SÅ spændt.
OG utålmodig.
I har måske set den sidste tids advarsler mod netop disse hunderacer med korte snuder. Det er muligt, at jeg om nogle år må sande, at jeg har truffet et forkert valg, at jeg har været naiv – men jeg tror på, at den opdrætter jeg har valgt, har gjort sit allerbedste for at vælge forældredyr med god vejrtrækning, ikke for kort snudeparti, ingen eksemer eller allergier og ingen problemer med løse knæskaller.
Midt i glæden over udsigten til et nyt lille liv, der skal gå ved min side, savner jeg fortsat søde bløde Lillebror.
I dag ville det have været hans 7 års fødselsdag. Han døde alt for tidligt, hvilket er en af de skavanker dén race har.
Fik jeg sagt, at jeg er lidt utålmodig?
-
Tyndhudet
Everyone thinks they have the best dog and none of them are wrong.
w. r. purcheDet er omkring tre måneder siden, at jeg sagde farvel til Lillebror.
Kun tre.
Det føles som en evighed.
Den glade logrende hale, hans tilbedene blik, duften af den bløde pels, de mange gåture, selskabet, en at give et kram… sorgen ligger fortsat lige under huden og overmander mig fra tid til anden.
Jeg har fortsat ikke truffet nogen endelig beslutning om hund eller ikke-hund. Der er fordele og ulemper ved begge valg og jeg har svært ved at finde ud ad, hvad der vægter tungest.
Men bliver den rigtige hvalp født i foråret tænker jeg, at jeg bliver overmandet af fristelsen og slår til. Det der med at være et hundemenneske uden hund… det fungerer jo ikke skide godt.
-
For 4 år siden
I dag er det præcis 4 år siden Nanna og jeg kørte til Skive og hentede Lillebror ♥
-
Tilvalg og fravalg
Det er mørkt udenfor. Jeg har tændt stearinlys og kan høre regnen tromme. Som var det en efterårsdag.
Jeg skal ikke ud og lufte hund, så jeg er ret ligeglad med vejret. Det var jeg nu også da jeg havde Lillebror, men selvfølgelig… det ér rarere at gå tur en lun sommeraften i solnedgangen end i hvad DMI kalder ‘skybrud’.
Savnet er der stadig. Meget. Særligt når jeg er alene herhjemme, er stilheden larmende.
Det er alt alt for tidligt at tage stilling til hund eller ikke-hund. Tomheden er helt ny, og det er for nemt blot at fylde hullet ud uden at mærke efter, hvad der er rigtig for mig.
Jeg har pludselig en uafhængighed, som jeg ikke har haft i årevis. Den bør jeg forsøge at nyde og udnytte.
Når man vælger noget til, vælger man ofte også noget fra. Sådan må det være og sådan er det også, når man vælger at have hund. Eller ikke at have hund.
(men for pokker hvor har jeg lyst til at styrte ud og købe en hund som jeg kan øse min hundemor kærlighed ud over)
Bullterrieren herover hedder Jimmy Choo og er hovedmotivet på min favorit Instagram profil – følge ham her
-
Lillebror har takket af
Et liv har strejfet mit hjerte. Gået ved min side, sendt mig øjne og spist af min hånd. Vist mig hengivenhed og stædighed. Sagt godmorgen med logrende hale.
Han har været knuselsket tilbage.
I dag var det tid til afsked.
Det var desværre ikke en harmløs infektion. Han blev tiltagende dårligere og jeg hastede igen til dyrlægen. En scanning viste, at han havde blod i brysthulen fra en bristet tumor ved hjertet. Der var intet at gøre andet end at lade ham få fred.
Det er smertefuldt at sige farvel til sin bedste ven.
6½ år blev han. 4 af dem levede han hos os.
Alt for kort.
Men det kan aldrig ha’ været bedre foruden.
Tak til Lene og Henrik for at have ladet ham strejfe mit hjerte.
-
Det var en lørdag aften
Felix har ikke spist i nogle dage.Torsdag slog jeg det hen med hans sædvanlige krukkeri.
Fredag prøvede jeg at gøre maden mere lækker… uden held.
I dag lørdag er han blevet tiltagende mat og jeg tiltagende bekymret.
Jeg fik fat i vagtdyrlægen og han bad mig tage hans temperatur. Den viste 39.8. Hundens normal temperatur er 38.5, så den var noget forhøjet.
Vi aftalte at mødes på klinikken i Vester Hassing.
Der blev taget blodprøve og testet for borrelia. Lunger og hjerte undersøgt. Maven mærket igennem. Intet usædvanligt. Han behandles derfor for en infektion af ukendt art.
Han fik en injektion med både penicillin og smertestillende – og piller med hjem til de næste 8 dage og forventes at have det meget bedre allerede i morgen.
Kryds fingre for, at han får ret.
-
Strandture man ikke vil hjem fra
Jeg lokker med min sødeste stemme og godbidder fra lommen… men det preller af på dyret, der nyder, at køle undervognen i det lave vand. Han lader simpelthen som om han overhovedet ikke hører mig.
Det er en ny adfærd han har tillagt sig. Han benytter enhver lejlighed og enhver vandpyt til at dyppe mavsen i vand. Og ikke kun når det er varmt.
… gamle ‘hanner’ og deres særheder (:
-
Bordeaux tricks
-
Flad ud
Lillebror har haft besøg af sit yndlingsmenneske.
Han er glad for de fleste tobenede, men Jesper K. er noget ganske særligt.
De tog på tur til stranden og efterfølgende er han gået i koma lige foran terrassedøren… man skulle jo nemlig nødigt gå glip af aftensmaden!
