• Jul

    Så blev det endelig december

    26828123_350_350Der er masser af bjældeklang men skuette meget jul over “Kære Julemayin”… men ikke desto mindre er det et af de julenumre, vi skråler med på i Poloen. Og så er vores kaffedate fra i fredags jo med, så den måtte vi have på denne 1. december.

    Det er også på denne første decemberdag, at min mor har fødselsdag og bliver 82. Bortset fra at hukommelsen bestemt ikke er noget at råbe hurra for, så er hun fysisk frisk og rask.

    Vi holdt fødselsdag i går, så i dag jeg stak bare lige næsen ind og gav et fødselsdagskram.

    Min mor og jeg skal på tur til Frederikshavn Sygehus på søndag. Min mor skal CT scannes og jeg skal agere chauffør. Det er lidt spøjst, at få indkaldelse til sådan en undersøgelse på en søndag… men det er måske for at udnytte kapaciteten max og det kan man vel kun bifalde.

    Min mor er fra Frederikshavn og hvis vi orker, tænker jeg, at vi også tager en sightseeing i hendes barndomsby. Jeg vil gerne se den Søndergade, hvor hun er vokset op og som jeg har hørt så meget om.

  • Jul

    It’s beginning to look a lot like Christmas

    IMG_6838Julemåneden skydes i gang med min all-time-favorite: Let love be Love.

    Jeg har haft selskab hele weekenden af Poden. Vi har været til mormors fødselsdag, bagt julecookies og dimset juledekorationer.

    Kalenderdekorationen til firmakaffebordet fik et lille humoristisk tvist og måske havde ‘Driving home for Christmas’ været en mere passende musikalsk indledning på julemåneden.

    Mine kolleger er mænd og jeg tvivler på, at de forstår at værdsætte glimmer, kugler og sløjfer (:

    Min egen dekoration er anderledes enkel: mos, husløg og en enkelt sølvkugle ledsager kalenderlyset.

    Sådan kan jeg bedst li’ det.

    Cedertræet er på plads i stuen, lyskæderne er tændt udenfor, julekasserne er fundet frem og jeg tænker, at huset i løbet af ugen begynder at ligne jul.

    Glædelig december 

  • Jul

    Årets første

    – men helt sikkert ikke sidste omgang pebernødder er bagt.

    Det var ikke uden forhindringer.

    Først døde min bagevægt, men heldigvis var SuperBest leveringsdygtig i et nyt batteri. Dernæst opdagede jeg, at lyset i min ovn er gået, så det var med lommelygte jeg måtte holde øje med at pebernødderne ikke fik for meget.

    Jeg kan ikke helt rigtig se, hvordan jeg skifter pæren. Det runde glas, der er foran den kan ikke drejes… og der er ingen skruer jeg kan løsne!?!

    Jeg må finde en handyman… måske kan han betales med pebernødder!

     

  • I haven,  Jul

    Jeg glæder mig i denne tid

    Søndag var tør og blæsende og det lykkedes mig, at få slået græsset for allersidste gang.

    Plæneklipperen er nu tanket op og kørt i pit for vinteren.

    IMG_6690

    Mens jeg gik derude blev jeg antastet af et par hjemmehjælpere fra Aalborg Kommune. Jeg havde godt set dem gå omkring over hos genboen. De ville høre om jeg havde observeret ‘liv’ derovre og det kunne jeg kun svare benægtende på. Bortset fra at fjernsynet har kørt 24/7 den sidste uge, har der ingen tegn på liv været. Hun har boet der et par måneder, men der er intet sket i de måneder. Potteplanterne står døde i vindueskarmen og jeg kan se at stuen er fyldt med uåbnede flyttekasser.

    Hjemmehjælperne kunne se der flød med rødvinsflasker derinde og mente, at hun sov branderten ud, så de ville komme senere i håb om at komme i kontakt med hende.

    Hvor er det trist at mennesker kan komme så langt ud. Det er en dame mine forældre er bekendt med. Hun blev smidt ud af sin kæreste og er nu tilsyneladende gået helt i hundene.

    IMG_6692Mens jeg oksede videre rundt med plæneklipperen kom også Lone forbi og hilste på. Lone er lokal og læser med her. Det er så hyggeligt, når folk giver sig til kende (:

    Julelysene er begyndt at sprede sig i byen… som en slags virus… når først én har pyntet haven følger mange snart efter.

    Også jeg.

    Jeg har ingen egnede træer i forhaven og derfor er det døren, som pyntes med lys og granguirlande.

    Julen er et dejligt lyspunkt midt i den mørke vinter og mig gør det intet, at det starter tidligt.

    Udenfor.

    Indenfor pyntes der først op til 1. søndag i advent. Jeg forsøger i det mindste at beherske mig. Eller noget.

  • Jul

    Nu er det jul igen…

    … i hvert fald hvis man besøger Aalborgs forretninger, hvor det bugner med nisser, glitter og gaveforslag.

    Jeg brugte fredag eftermiddag til at få garnet trimmet og hjembragte desuden ALT til årets kalenderdekoration. Søsterne Grene har så mange fine ting til nærmest ingen penge, at det kan være svært at begrænse sig. Så det gjorde jeg ikke! (:

    julpage

    Juleenglene herover er af den noget alternative slags. De prydes af ene afdøde personer: Elvis, Marilyn Monroe, Michael Jackson, John Lennon, mf. Jeg fortryder lidt, at jeg ikke købte et par stykker… de er da sådan lidt kitchede på den sjove måde.

    De er fra Nord Craft, som ligger på Boulevarden i Aalborg

  • Jul

    Der slås mave…

    Jeg har indtaget de bløde py bukser og sofaen.. og jeg agter ikke at tage dem af eller flytte mig før fredag morgen, hvor jeg har en brunchdate.

    To dage med overflod af selskab og mad kræver, at der slås mave og samles energi.

    Der er 4 fridage mere at tage af, så jeg når vel at komme mig oven på julen.

    IMG_8380

  • Jul

    Juleglimt

    Det var den dejligste juleaften.

    Lækker mad, dejlige gaver og ikke mindst skønt selskab.

    Og det er ikke slut endnu.

    I dag samles hele den pukkelryggede i Æblehuset til årets julefrokost, så jeg er forlængst oppe og i gang. Jeg har vist aldrig før lavet stuvet hvidkål kl. 8 om morgenen (:

    Glædelig bagjul.

    juleglimtpage

  • Jul

    Vintersolhverv

    Årets korteste dag er ikke bare kort men også mørk og grå. Ikke den bedste start på juleferien, som jeg gerne havde set fyldt med udeliv.

    Jeg savner sneen, der kan lyse verden op, frosten og den klare luft… og rene hunde poter!

    I dag kan man læse på satiresitet “Helt normalt

    DMI stilles til ansvar for manglende hvid jul. Vi må spørge os selv, hvad vi skal med et meteorologisk institut, når noget så elementært som en dansk, hvid jul ikke kan arrangeres.

    Jeg er tilbøjelig til at gi’ dem ret. De der metrologer må altså lige spænde hjelmen og skaffe os noget sne og kulde (:

    IMG_8273
    Sne ville pynte gevaldigt på den triste have…

    Lørdag tilbringes i nattøj, med kaffe i koppen og en masse praktiske opgaver, der løses i mit eget tempo. Jeg SKAL ikke noget før mandag middag, hvor jeg har en frokostdate på Duus Vinkælder.

    God weekend til jer derude…

  • Jul

    Nu skal vi kun sove én gang…

    Seks arbejdstimer tilbage, så er der dømt juleferie.

    Jan og jeg talte om i dag, at situationen på jobbet, både med fyringer og organisationsændringer, har lagt en kedelig dæmper på juleglæden. I hvert fald vores.

    Der er 3 dage til at piske en slags julestemning frem… og måske kan det nås endnu!

    IMG_8258

    Jeg er ved at lægge sidste hånd på julebrevet til min gamle tante… hun er den eneste, der får en julehilsen i postkassen. Jeg synes det er skønt, at få fine håndskrevne julekort og misunder dem, der overkommer det… men må også blankt erkende, at jeg ikke er blandt dem.

    I weekenden skal jeg nok også have forberedt hvad familien skal bydes på til julefrokosten 1. juledag. Jeg er jo ikke akkurat nogen ørn i et køkken, men det tænker jeg at de ved – eller også er det første og eneste gang jeg får den tjans (:

    Fik jeg sagt, at jeg skal kun sove en gang og arbejde seks timer før det er juleferie. Det gjorde jeg vist.

    Jeg glæder mig rasende meget…