-
Juleferie
Jeg skal ikke kloge mig på antallet af grader solen når op over horisonten, men kan blot konstatere, at den ikke er nogen væsentlig lyskilde på en tidlig eftermiddag i skoven.
Vi troede, vi havde det hele for os selv, men vi fik pludselig selskab af den smukkeste brunprikkede dalmatiner og – langt efter – hundens norske ejer, som på lang afstand bekendtgjorde: den er snill.
Og det var den. Glad og legesyg.
Den kunne løbe solen sort og efter den halsede de to franske. Men kun ganske kort, så fandt de ud af at afskære den vejen eller simpelthen bare vente.
Det fik jeg desværre ingen billeder af – I må nøjes med et af de to franske, som et øjeblik stod stille.
Tirsdag blev min sidste arbejdsdag før jul. I mellem jul og nytår har mine kontorfæller fri og så møder jeg ind på kontoret. Ikke fordi, at der er kunder at betjene, men kontoret skal bare være bemandet. Åbningstiden er 8-12 så det er lige til at overkomme.
-
Kæmpe store og fede
Ikke normalt nogle ord der indgår positiv beskrivelse af nogen eller noget, men når det handler om vaniljestænger, så gør de.
Vanilje er et dyrt produkt og du kommer nemt til at give en 50’er for en enkelt tør Tørsleff-kvist i det lokale supermarked.
I 2013 kostede vanilje kr. 125 for et kilo – i dag er prisen over kr. 3000 for samme mængde. Det er en voldsom prisstigning, som efter sigende skyldes bl.a. dårlig høst og øget interesse for ægte vanilje.
Tilfældigt faldt jeg over siden ugandakaffe.dk, hvor de sælger store fede burbon vaniljestænger til det samme som supermarkedet tager for en rynket tynd sag.
Jeg har bestilt til julens bagerier og til juleaftens dessert; risalamande og kirsebærsovs og glæder mig til at dufte og smage den ægte vare.
(ikke reklame)
-
Dagene derpå
Skønne juledage i godt selskab, dejlige gaver og alt alt for meget mad.
Sådan har det vel været for langt de fleste af os.
Dagene mellem jul og nytår hedder Romjul på norsk. Dejlige dage, hvis man ellers holder fri.
Det gør jeg ikke.
I morgen er det hverdag igen og selvom arbejdsdagen kommer til at foregå hjemmefra i natbukser og med morgenhår, så er der opgaver, der skal laves.
Jeg ville langt hellere have brugt den tidlige morgenstund ved stranden og med den ravlygte i hånden, som jeg fik i julegave.
Det må blive i weekenden, hvor vandstanden iflg. DMI er meget lav ved Hals og vi derfor kan komme helt ud på de sydlige øer, som er meget lidt besøgte.
Morgenhåret er i øvrigt permanent, indtil jeg får købt mig en ny hårtørrer.
I januar købte jeg en ‘meget lidt’ brugt GHD hårtørrer af en frisør.
Nu er den stået af og uden formel kvittering, har jeg desværre fraskrevet mig garantien. Selvom jeg fik den til halv pris, er det stadig ærgerligt.
-
Så blev det igen jul i den lille havneby på kanten af fjord og hav.
Jeg logger ud, travlheden slipper sit tag og julefreden kommer snigende med sit budskab om næstekærlighed, fred, tilgivelse og håb.
Sidder stille et øjeblik og er taknemmelig over i aften, at have en plads omkring et bord, hvor der er varme og rummelighed. Ikke alle har den mulighed. Nogen har ingen at holde jul hos og andre holder jul væk fra deres familier for at give syge, gamle, hjemløse, indsatte, familieløse en god jul.
I år bliver mit livs første jul uden mine forældre. Jeg vil sende en varm tanke til dem og til de andre, der i aften mangler ved det veldækkede bord, omkring træet eller bare i livet.
Rigtig glædelig jul til jer alle sammen – lige meget hvem du er, hvor du er, hvad du tror på og hvor du kommer fra – må din jul blive fyldt med konfekt, kys og kærlighed!
-
Julebag
Chris Rea er ‘driving home for Christmas’ imens jeg bager årets første (og måske eneste) omgang brunkager.
Det er en opskrift fra en anden Mette B. og de smager himmelsk af krydderier, mandler, appelsinskal og pistachio.
Dejen blev samlet i går og har hvilet natten over. I dag er de så skåret i fine tynde skiver og bagt nogle få minutter i ovnen. Mette B. ville helt sikkert have kommenteret lidt på afbagningen – min ovn bager skævt – men selvom nogle af dem er lidt til den mørke side smager de stadig skønt.
I dag er lyset helt udeblevet, så billedet er fra sidste års produktion, hvor også afbagningen var bedre kan jeg se 🙂
-
Glædelig 1. december
Det er meget længe siden en strandtur har været af den slags man ikke vil hjem fra. Kold, klar og så stille, at jeg skulle kigge langt ud i horisonten for at se den mindste krusning på vandet.
Alt var dækket af det fineste lag iskrystaller og landskabet var ret magisk.
Min mor ville været blevet 87 år i dag. Det er den første fødselsdag, hvor hun ikke skal fejres.
Til morgen gik jeg forbi kirkegården, tændte et lys og sendte hende et tillykke. Jeg vil ikke bruge ordet savner om dem, men jeg tænker på dem hver eneste dag med glæde og taknemmelighed.
Jeg drømmer ofte om samtaler med min mor. I drømmene har hun igen et sprog og vi kan igen tale om alle de ting, som jeg længe ikke har kunne dele med hende.
Når man mister et menneske er der en første gang for det meste og det mærkes selvfølgeligt tydeligst i de situationer, som har betydet noget. Fødselsdag og jul f.eks. I dag var det hendes første fødselsdag, om lidt er det min… og snart er den første jul nogensinde uden mine forældre.
Følelsen af at have mistet det fundament jeg er bygget af er stadig både tom og tung.
Tillykke med dagen, mor ♥
-
Hvad du ønsker skal du få…
Julegaverne kommer trillende i en lind strøm og jeg farter mellem ‘Hos Pia’ efter Port Nord Pakker og ‘Den lille kiosk’ efter GLS pakker.
Den sidste er netop hentet.
Du hørte rigtigt.
DEN SIDSTE!
-
Jul på kontoret
Søndag blev brugt på kontoret. Ikke med arbejde, men med at pynte lidt til jul.
Jeg havde medbragt Nanna som assistance. Eller det vil sige jeg var assistancen. Min højre skulder skaber sig og hun var den, der måtte række op og styre både stjerner og vindues pynt.
Jeg blev ret tilfreds med udførslen af den ide jeg havde med de kasserede mobiltelefoner. Det helt rigtige juletræ i it-afdelingen. Helt i top havde træet været, hvis de kunne tændes. Alternativet blev en lyskæde som blinker på den der irriterende elektroniske måde.
Hvordan væggen ser ud når de skal ned efter jul vides ikke. Den tid den sorg. Vi kan jo altid hænge en plakat op, hvis det går helt galt.
Materialerne er genbrug fra min egen julekasse. Det eneste der er købt specielt til kontoret er de meget store julestjerner som jeg for en del år siden faldt over i Ikea og som kræver et rum af en vis størrelse.
-
Kald mig bare Mette Blomsterbech
Huset dufter herligt af årets allerførste julebag.
I går lavede jeg dejen til Blomsterbergs brunkager. Det var et pænt stort arbejde, med hjemmesyltede appelsinskaller, smuttede mandler og hvad har vi.
Dejen har hvilet til i dag og er nu omsat til en ordentlig bunke nybagte brunkager.
De smager skønt og har helt sikkert været de mange forberedelser værd.
Om de holder til jul?
Næppe!
-
Julerejsen går til…
Selvom der næsten var frit valg på hylde ét, synes Poden, at vi skulle tage på kør-selv juletur til Hamborg. Det er en overkommelig tur på 450 km og så kunne hun jo se en fordel i, at vi kan fylde bilen til randen med indkøb og ikke behøver begrænse os til hvad vi kan have i en kuffert. Smart.
Jeg har bestilt værelse til os på HENRI Hotel Hamburg Downtown, som ligger få minutters gang fra Moenckebergstrasse. Jeg har ladet mig fortælle, at det er Hamborgs svar på Strøget.
Nu har vi så kun én udfordring. Parkering. Men det finder vi også en løsning på.
(billederne er lånt på nettet)
