-
Hundegrej
Det er en udfordring at finde noget ordentligt grej til de små bulldogs.Hals- og brystmål er enorme i forhold til kroppens længde og intet af det, der passer en almindelig hund dur til dem.
Hos DOG Copenhagen har de en sele, der sidder helt perfekt.
Bob fik en i sort da han var en 7-8 måneder gammel og nu er der en tilsvarende rød på vej til Irma.
Hun var iført Bobs til morgen. Liiiidt stor endnu, men jeg vil ikke købe størrelsen mindre, når jeg ved at hun om få måneder er vokset Bob over hovedet.
Der røg også en ‘splitter’ i kurven, så jeg kan gå på gaden med dem begge i én snor.
Og det er nødvendigt.
Irma er stadig en ‘smule’ udisciplineret og jeg er lynhurtigt viklet ind i hendes snor eller også de vælger at ville i hver sin retning.
Det er en fest, hvorfor jeg da ofte også vælger hundeskov, strand eller mose, hvor de kan løbe frit.
(IKKE reklame)
-
Fransk visit
Vi have besøg af Jack i dag og efter en times tummel i mosen er der nu fuldstændig ro på og den forventes at vare ved helt til i morgen.
De to store tumler og laver skinangreb. Irma bliver mest bare tromlet, men synes alligevel det er rasende spændende at lege med drengene.
-
The bulldog way
Nøjagtig som med bordeauxerne er de små bulldogs helt deres egne. Hundetræneren kaldte det “The Bulldog Way” og han er heldigvis klar over, at jeg kæmper med noget helt andet end hende med den lille hyrdehund, som er helt anderledes førerfikseret.
Jeg vil ikke bytte – lad mig endelig slå det fast. De to franske er begge egensindige og det elsker jeg. En hund, der klistrer til mig og adlyder mit mindste vink ville irritere mig på samme måde som et menneske, der ikke har sin egen mening og vilje.
Kan de det helt basale: gå pænt i snor, komme når jeg kalder og ellers opfører sig ordentligt overfor både mennesker og andre hunde er jeg ret godt tilfreds.
Bob kommer ikke når jeg kalder og mener, at han skal bestemme ruten både når vi går i skoven og ved stranden. Det kæmper jeg lidt med. Han er er ikke til fals for godbidder, men er langt mere optaget af hvordan han selv kan ødelægge sit fordøjelsessystem med det han finder i naturen.
Han løber ikke væk, men har åbenbart fået den ide, at han er gruppens leder.
Irma holder sig lige i nærheden af mig. Til gengæld fjumser hun fortsat rundt når hun skal gå i snor. Det kæmper jeg også lidt med.
Dagens tur i mosen endte i et bad af dem begge to.
Rådyrlort smurt ind i hundepels… skal vi ikke bare sige, at der ingen vej var udenom.
Dét fik de ikke lov selv at bestemme!
-
Debut ved Vesterhavet
Medierne fortæller, at folk har svært ved at holde sig fra hinanden langs søerne i det gode vejr. Jeg formoder, at ’søerne’ er dem, de har i København, omend det ikke fremgår af ret mange nationale nyheds-sites, hvilke søer, der er tale om.
Det var ikke nødvendigt med løftede pegefingre ved Vesterhavet til morgen. Jeg kunne skimte en person langt ude med to store hunde ellers var der kun os.
Det var Irmas debut ved Vesterhavet og særligt de store sandklitter var et hit. Det bliver helt sikkert ikke sidste gang vi kører turen.
I kassen med det røde låg ligger poser til affaldsindsamling. Samme sted ligger lodsedler. Når man har fyldt en pose, udfylder man en lodseddel, klistrer den på posen og smider den i trækassen. Så er man med i lodtrækningen af præmier fra en lang række danske og norske sponsorer.
Det er da smart tænkt – og til orientering var trækassen fyldt med poser og affald.
-
Fra 100 til 0 på 1 time
Og så var der efterfølgende dejlig ro.
PS: Vi mødte ikke et øje i skoven, holdt behørig afstand, udlod at kramme og sprittede hænder efter turen.
-
Den første uge
Den første uges hjemmearbejde er snart gået. Det går okay. Jeg savner mine kolleger og kunder, kantinens gode frokost og rutinen der ligger i hverdagen. På positiv siden så kan jeg sove lidt længere, jeg slipper for en times transport og kan starte dagen med en tur i skoven eller ved stranden.
Der er lidt uro af hundene om formiddagen, men når jeg hører de udfordringer forældre til små børn kæmper med, så er to hunde vist alligevel nemmere at håndtere samtidig med at jeg skal passe mit job.
Som introvert stortrives jeg i mit eget selskab, så jeg føler mig på ingen måde isoleret selvom de eneste jeg har set den sidste uge, er de der har ekspederet mig hos bageren og i Menu.
. . .
Vi er midt i Irmas tandskifte. De små sylespidse hvalpetænder rasler ud. Først fortænderne i undermunden, hvor de nye tænder allerede titter frem og nu i overmunden, hvor hendes gumme i dag er helt bar.
Bob ser helt sikkert frem til at de 4 hjørnetænder også er skiftet. Jeg kan læse tilbage og se at der godt kan gå en måneds tid endnu før sker. Bob havde ingen problemer med tilbageholdte hjørnetænder, men det kan ske. En af vores bordeaxer måtte have alle fire fjernet hos dyrlægen, men jeg satser på at det går helt uden problemer med den lille Irma.
I dag er hun 18 uger. De 10 af dem har hun boet her hos os. Det har været ganske uden problemer. Selvfølgelig har der været den forventede uro når man får en lille hvalp – men ingen uforudsete ting overhovedet. Det er 100 gange nemmere at få en hvalp, når man har en voksen hund i forvejen.
-
See scout sleep
Irma er næsten vokset ud af Bobs hvalpehalsbånd og er nu iført sit fine røde voksen-Irma halsbånd fra See Scout Sleep.
Det er spænder i super kvalitet og jeg er vild med deres karabinhager, som ikke svigter på samme måde som dem med en almindelig med fjeder. Når man kommer meget ved stranden er det et problem. Om det er sand eller saltvand, der ødelægger fjedermekanismen ved jeg ikke, men disse holder til hvad som helst.
Mandagen har været med arbejde fra hjemmekontoret og i stedet for at holde frokostpause gik jeg en tur i skoven med hundene. Der er ikke meget at lave lige nu. Det er en usædvanlig tid og behovet for it-udstyr er begrænset.
Jeg keder mig nu ikke. Indimellem arbejdsopgaverne kan jeg finde et par puslespilsbrikker imellem de 2000, der er spredt udover spisebordet. Det er det sidste af de puslespil jeg har lånt af Daniels farmor. Godt jeg havde gemt det.
Det var dag 2 i mit forebyggende hjemmeophold.
-
Indoor og outdoor typen
Det blev en morgen lige efter mit hoved, kold og stille.
I stedet for blot at gå en lille morgen luftetur i byen, blev det skønne vejr udnyttet til en lang og meget tidlig tur i Trekantskoven. Solen var kun lige stået op og fuglene sang fornøjet.
Skovbunden har fortsat ikke kunnet optage alt det vand vi fik i februar og i kulden er skovstierne omdannet til skøjtebaner. Man kan kun bevæge sig gennem skoven off-road og hunde elsker det… de springer rundt, over og under væltede træer og hen over tuer.
Det er to meget forskellige hvalpe jeg har fået.
Bob var meget forsigtig, afskyede kulden og ville helst være inde. Irma er frygtløs og vil helst være ude uanset temperatur.
Bob er fortsat kuldskær. Han vil gerne ud i haven, men så snart han har tisset vil han gerne ind i varmen. Irma er ikke til at drive ind.
Hundetræningen søndag formiddag er aflyst de næste 2 uger. Om vi nogensinde får gennemført de ti x træning, der er planlagt og betalt for, er efterhånden lidt uvist. Om ikke andet har det den fordel, at vi kan være heldige at skulle gennemføre i bedre vejr end det vi startede ud i.
Ligesom med skolebørnene er der forberedt noget online undervisning og søndag bliver der lagt øvelser ud, som vi kan muntre os med i den kommende uge.
-
Irma • fire måneder
I går blev Irma fire måneder – dvs. hun har boet hos os lige så længe som hun boede i kennelen.
Hun har været præcis det tilskud til familien, som jeg havde håbet. Om Bob er helt enig ved jeg ikke. Han tager en del af de unoder, der følger med sådan en hvalp, men Mogens Dyrlæge har forsikret mig om, at der også kommer et tidspunkt, hvor hans overbærenhed får en ende og hvor hun bliver gammel nok til at blive sat på plads.
Jeg har været træt i perioder, men så lysner det pludselig og glemt er allerede alle de nætter, hvor jeg hastede ud af sengen flere gange i løbet af natten fordi hun skulle tisse.
Der er vi forlængst ovre og sørger jeg for, at hun har besørget inden vi går i seng kan hun sagtens holde sig om natten.
Når jeg er væk på job om dagen kniber det lidt mere.
Jeg har endnu ikke oplevet at komme hjem og hun har holdt sig. Jeg holder øje med dem fra distancen. Der er stadig en del leg og aktivitet, så det er nok også for meget at forlange, at hun så også skal holde sig. Endnu.
Når jeg læser tilbage kan jeg se, at jeg først bemærker da Bob er 19 uger, at han oftere og oftere har kunne holde sig, så mon ikke Irma også når dertil.
Fire måneder… det skal fejres og i aften er der et ‘lørdags øre’ til dem begge.
♥
-
15 uger er hun nu
Irmas første møde med Jack foregik i øsende regnvejr i Præstens Plantage og er derfor ikke foreviget af Fuji.
Men jeg kan afsløre, at det gik over al forventning. Tyrannen Irma var lige pludselig underhunden og viste med sit kropssprog med al tydelighed, at hun er en lille hvalp og ganske ufarlig.
Når vi har mødt større hunde, er hun tidligere stukket i et hvin, længe før den større hund overhovedet så meget som har overvejet at ville hilse på hende.
Det er godt at se, at hun er en helt normalt fungerende hvalp og ikke fører sig frem i den smart-i-en-fart attitude hun viser på hjemmebane og overfor Bob.
Bob har fundet ud af at han sagtens selv kan hoppe op i sofaen og det er blevet hans helle, når tyrannen bliver for overgearet. Sådan en slags timeout som han selv finder ud af at tage.
På den anden side er sofaen også Irmas helle, når de får tyggeben eller andre snacks. Bob nærmest sluger sit for så at vogte på, at Irma forlader sit eller ligefrem stjæler det fra hende. Han kan simpelthen ikke tåle hun har noget, han ikke har, selv om det er nøjagtig det samme de får.
Ikke at det giver anledning til konflikter – endnu – det er vel bare sådan en slags søskendejalousi.
