-
Et halvt år i dag
Seks måneder gammel er Irma lige så høj som Bob. Hun er lidt finere i ansigt og krop fordi hun er en tæve, men ellers er det mest opførslen og bevægelsen, der afslører, at hun stadig kun er en hvalp.
Det er meget typiske billeder de her. Bob kan sidde længe i skoven og bare observere, mens Irma hurtigt keder sig og begynder at fjumre rundt.
Hun har været nem at integrere i familien og er en rigtig sød og kærlig hvalp. Hvis du spørger mig. Bob er måske ikke helt enig.
Jeg kan godt mærke , at hun er ved at blive mere voksen. Hun er begyndt at udfordre Bobs position i flokken. F.eks. sidder hun nu forrest i buret når de skal ud ad bilen, hvor hun før ventede pænt på, at det blev hendes tur. Og sådan er der flere små ting, som Bob nok snart bør begynde at reagere på.
Han har og får min opbakning – ellers står jeg næst på listen hun vil udfordre.
-
Sol, sand og vand
Skiltet med hold afstand var en smule malplaceret på den store brede strand. Så langt øjet rakte mod både syd og nord var der måske ti mennesker at spotte – os tre inclusive.
Hundene var trætte og håbet om et ‘yndigt’ familieportræt med vesterhavet i baggrunden var til stede.
Trætte eller ej. Familieportrætfotografering evner jeg vist ikke… eller måske skal jeg vælge nogle mere samarbejdsvillige modeller.
-
Status efter knap 4 måneder
Det viste sig at være en rigtig god ide med hund nr. to. De har så enormt meget glæde af hinanden, som jeg også håber billederne herinde viser.
Eneste lille men… for mig har det været skide svært at få trænet med Irma. Jeg var tilmeldt hundetræning og nåede tre gange. Derefter har det stået stille fordi landet lukkede ned.
Jeg har besluttet at sætte det lidt i system. Afsætte en time i kalenderen hver dag. Gå med hende alene, fylde lommerne med godbidder og så få lidt skik på hende.
Efter ganske mange år som hundeejer ved jeg jo godt, hvad der skal til.
Vi starter imorgen!
-
Vi har danset regndans
Da jeg vågnede i går kunne jeg høre regnen tromme på tagvinduerne.
Det er længe siden jeg har hørt den lyd.
Livgivende vand til både have og natur.
Jeg dansede en lille regndans og glædede mig over, at når det regner skal jeg ikke slæbe den tunge vandkande frem og tilbage for at vande havens krukker.
Bob var ikke begejstret for lyden af regn og måtte nødes med laksegodbidder for overhovedet at få ham til at rejse sig fra hundekurven.
Han er blevet magelig ‘den gamle’.
Eller… togethalvt år er jo heldigvis ingen alder, når man er en fransk bulldog. Vi mødte en han i Hals på ni, som så skide godt ud og Nanna har en skolekammerat som havde en, der blev 12.
I dag tager vi en stille dag og hundene må tage til takke med haven. Irma halter på det ene forben så på den måde kommer det lidt våde vejr på et fint tidspunkt.
Jeg ved ikke, hvad hun har lavet, men med to hunde som tumler rundt så vil der nødvendigvis indimellem ske noget.
Mogens Dyrlæge er konsulteret og synes vi lige skulle se tiden an til i morgen. Jeg krydser fingre for at det er nok.
-
Fredagsfest
Det er muligt, at Bob indimellem ønsker Irma derhen hvor peberet gror, men jeg tror altså også han synes hun er sjov.
-
En af de gode
En strandtur, der ender med, at begge hunde skal i bad bagefter har været god.
Selv har jeg fået rød pande og kinder og skulle nok have iført mig lidt solcreme inden vi tog afsted.
Irma fandt sit indre badedyr og var nem at lokke med ud i vandet.
Bob var kold som jordbæris.
-
Hundegrej
Det er en udfordring at finde noget ordentligt grej til de små bulldogs.Hals- og brystmål er enorme i forhold til kroppens længde og intet af det, der passer en almindelig hund dur til dem.
Hos DOG Copenhagen har de en sele, der sidder helt perfekt.
Bob fik en i sort da han var en 7-8 måneder gammel og nu er der en tilsvarende rød på vej til Irma.
Hun var iført Bobs til morgen. Liiiidt stor endnu, men jeg vil ikke købe størrelsen mindre, når jeg ved at hun om få måneder er vokset Bob over hovedet.
Der røg også en ‘splitter’ i kurven, så jeg kan gå på gaden med dem begge i én snor.
Og det er nødvendigt.
Irma er stadig en ‘smule’ udisciplineret og jeg er lynhurtigt viklet ind i hendes snor eller også de vælger at ville i hver sin retning.
Det er en fest, hvorfor jeg da ofte også vælger hundeskov, strand eller mose, hvor de kan løbe frit.
(IKKE reklame)
-
Fransk visit
Vi have besøg af Jack i dag og efter en times tummel i mosen er der nu fuldstændig ro på og den forventes at vare ved helt til i morgen.
De to store tumler og laver skinangreb. Irma bliver mest bare tromlet, men synes alligevel det er rasende spændende at lege med drengene.
-
The bulldog way
Nøjagtig som med bordeauxerne er de små bulldogs helt deres egne. Hundetræneren kaldte det “The Bulldog Way” og han er heldigvis klar over, at jeg kæmper med noget helt andet end hende med den lille hyrdehund, som er helt anderledes førerfikseret.
Jeg vil ikke bytte – lad mig endelig slå det fast. De to franske er begge egensindige og det elsker jeg. En hund, der klistrer til mig og adlyder mit mindste vink ville irritere mig på samme måde som et menneske, der ikke har sin egen mening og vilje.
Kan de det helt basale: gå pænt i snor, komme når jeg kalder og ellers opfører sig ordentligt overfor både mennesker og andre hunde er jeg ret godt tilfreds.
Bob kommer ikke når jeg kalder og mener, at han skal bestemme ruten både når vi går i skoven og ved stranden. Det kæmper jeg lidt med. Han er er ikke til fals for godbidder, men er langt mere optaget af hvordan han selv kan ødelægge sit fordøjelsessystem med det han finder i naturen.
Han løber ikke væk, men har åbenbart fået den ide, at han er gruppens leder.
Irma holder sig lige i nærheden af mig. Til gengæld fjumser hun fortsat rundt når hun skal gå i snor. Det kæmper jeg også lidt med.
Dagens tur i mosen endte i et bad af dem begge to.
Rådyrlort smurt ind i hundepels… skal vi ikke bare sige, at der ingen vej var udenom.
Dét fik de ikke lov selv at bestemme!
-
Hvordan kan jeg bedst ødelægge min fordøjelse?
Det er Bob’s mission i livet uanset om vi er i skoven, mosen eller på stranden. Han går og snasker i alt mulig. Og Irma har, som det ses, taget ved lære.
Lort i alle afskygninger, døde dyr, krabbeklør, tang… jo klammere, jo bedre.
Nogle gange kunne jeg ønske mig, at de kunne gå med mundkurv.
Vi har levet i haven de sidste par dage. Naboerne til begge siden har slået græs, men jeg venter til påsken. Både fordi det er for tidligt, men også fordi min plæneklipper først kan få sit årlige eftersyn i næste uge.
Jeg har ryddet op, pottet om, fjernet mos mellem fliserne og alle de andre ting, der trængte efter vinteren.
Kompostkværne er det jeg har Googlet mest de sidste dage. Jeg har ingen træk og trailer og er afhængig af, at alt skal i poser og køres på genbrugspladsen. Afklip fra hæk, buske og træer fylder enormt og jeg forventer, at sådan en kværn kan gør den del af havearbejdet meget nemmere.
