• Irma & Bob,  Solveig,  Tumling

    Sne og frost

    Lørdagen var som skabt til både en tur i mosen og på kælkebakken.

    En times travetur i solskin var en fornøjelse for både to og firbenede. Hundene nød at kunne løbe frit det meste af turen og med frost og et fint snelag behøver jeg ikke have fokus på hvad de ruller sig i eller putter i munden.

    Efter Solveigs lur blev jeg inviteret med på kælkebakken. Den unge dame endte med højrøde kinder og var bestemt ikke tilfreds med at vi skulle hjem igen da mørket begyndte at sænke sig.

  • Fransk Bulldog,  Irma & Bob

    Midt i påskeferien

    Solveig 11,1
    Irma 11,6
    Bob 10,4

    Alle ‘ungerne’ var på vægten i går. Hundene til deres årlige eftersyn, Solveig hjemme på badevægten.

    Irma er stadig tungest, men med den appetit Solveig har, er det kun et spørgsmål om kort tid før hun ligger nr. 1 og ikke ser sig tilbage igen.

    Doktor Mogens var meget tilfreds med hundene. De er i perfekt foderstand. Jeg ville ønske, at jeg var lige så disciplineret når gælder mig eget foderindtag. Det er jeg IKKE!!!

    Han havde heller ikke noget at udsætte på tænder, øre, øjne, hud, hjerte, lunger eller vejrtrækning… de blev vaccineret og sendt hjem med et klap og en godbid til forhåbentlig endnu et sundt og skadesfrit år.

    Morgenerne i påskeferien er startet i hundeskoven. Tidligt… inden turisterne, hestefolket, mountainbikerne og de andre hundelufterne er stået op. Vi holder mest af at have skoven for os selv og det er ikke svært på den tid af dagen.

    Hjemme igen er der rift om pladsen i solen. Her kan de så blive liggende i et par timer, kun med nogle få forflytninger i forhold til solen vej hen over himlen.

    Dovendyr.

  • Fransk Bulldog,  Irma & Bob

    Tre, fem og tolv

    De her to typer har fødselsdag.

    Irma i dag og Bob på mandag.

    Irma bliver tre og Bob fem.

    Irma lader sig ikke mærke med, at hun forlængst burde være blevet voksen. Hun er en spradebasse og Bob kigger indimellem på mig, som ville han sige; “hvor havde vi det godt, inden vi fik hende”.

    De stortrives sammen og der har aldrig været et ondt ‘ord’ mellem dem. Selvom hun er den irriterende lillesøster, beskytter han hende over for andre hunde.

    I aften skal de forkæles med et godt ben.

    Selv har jeg 12 år jubilæum i den afdeling, jeg er ansat i nu. Det må også godt fejres 🙂

  • Fransk Bulldog,  Irma & Bob

    Stakkels Bob

    På vej hjem fra dyrlægen i Sulsted tænkte jeg, at det kunne være skønt at køre omkring hundeskoven i Hammerbakker og lufte hundene der.

    Det viste sig, at der hver dag kl. 16 er en sammenrend af hunde fra Vodskov og da vi ankom blev vi mødt af 12-13 hunde og deres mennesker.

    Både Bob og Irma er sociale væsener og vil rigtig gerne lege med andre hunde uanset størrelse og der var da heller ingen optræk til ballade, men de var alle – uden undtagelse – på nakken af Bob og en flok store hunde, der humper ham på én gang fra alle sider, så fik den bette Bob på et tidspunk nok og sagde fra.

    Jeg har aldrig oplevet Bob blive vred for alvor – og har heller ikke lyst til det – så da han blev presset mere end han brød sig om, gik vi vores vej.

    Bobben blev eftermiddagens helt store prygelknabe. Det var synd – de skulle have fundet nogen på deres egen størrelse at mobbe.

    Irma synes det var overvældende det hele og holdt sig i nærheden af mig.

    Det årlige sundhedstjek hos Mogens Dyrlæge var tilgengæld en god oplevelse. Både for hunde og ejer. Hundene får al opmærksomheden. Og godbidder. Ejeren ros for opdragelse (*host*) og foderstand.

    Bob har været på kur og tabt det ønskede ene kg og er dermed tilbage på sin idealvægt på 10,7 kg.

    Irma vejer præcis 1 kg. mere – 11,7 – og er i super flot form.

    Begge meldes i tiptop stand, har fine sunde tænder og tandkød, ingen vejrtrækningsbesvær, sunde led og normal hjertelyd.

  • Et øjeblik...,  Fransk Bulldog,  Irma & Bob

    Julesne måske

    Der er koldt derude. Knas i græsset og is på vandpytterne.

    Metrologerne har halvvejs lovet, at vi får lidt julesne i Vendsyssel og uanset hvilken vejrapp jeg kigger på, ser det også ud til at ramme Hals.

    Hurra siger jeg bare.

    På vores tur i skoven viste Irma sig at have en smule jagtinstinkt. Da rådyret herover stak af forsøgte hun at følge efter. Hun blev dog bremset af sine meget korte ben, som ikke helt slog til i den tætte hedelyng – og af min formaning om at stoppe (eller noget).

    Bob er klogere. Han ved godt han ikke kan fange noget… hverken rådyr eller fugle og nøjes med at studere Irma piske rundt og skræmme flokke at fugle op.

    Om få timer stempler jeg ud til juleferie. 12 dejlige dage med tid til alt det jeg bedst kan li’.

    De få timer kan kun gå for langsomt.

  • Fransk Bulldog,  Irma & Bob

    Se, hvilken morgenstund

    Inden jeg gik i seng i aftes havde jeg besluttet, at jeg ville køre til Vesterhavet, hvis jeg vågnede tidligt.

    Og det gjorde jeg.

    Der var mørkt og klokken knap 6 da iGo kørte ud fra p-pladsen med destinationen Ejstrup Strand

    Vi var ikke alene på stranden. Militæret var ved at sætte afspæringer op fordi der senere på dagen skulle være øvelse i det militære terræn. Vi fik lov at passere… krigen (med signalpistol, kanonslag og observationsrøgbombe) skulle ikke starte før et par timer senere.

    Hundene var ikke tilfredse med at bliver hevet ud af køjen så tidligt på en lørdag, men destination var de ikke utilfredse med.

    Klitterne ved Vesterhavet kan noget som stranden ved Hals ikke kan. Til gengæld er vandet vest på for vovet til dem – det er skønt at have begge muligheder inden for rækkevidde.

    Der blev brændt noget krudt af og slæbt noget sand med hjem, men vi havde en skøn morgen og må tage de ulemper med der følger med.