-
Mens jeg venter
På græsset foran huset tager et solsorte forældrepar for sig af gåsebillerne, der sværmer derude i massevis.
De skal være velkommen til at invitere både familie og venner. Jeg giver maden.
Figner på vej Inden det ‘lovede’ skybrud nåede jeg et par timer i haven. Græsset er slået og et par planter har fået nye potter.
Jeg har det meste i krukker og den del af haven flytter jeg med mig. Det er spændende hvordan de udvikler sig i sådan en beskyttet gård og om jeg formår at få den gjort hyggelig.
Jeg søger inspiration alle steder på nettet og i bøger, og forelsker mig i snart det ene og snart det andet.
Jeg sidder klar ved pc’en.
Inden for de næste timer indløber endnu en opgave, der skal se lækker ud og have tilføjet et par kommaer inden den skal afleveres. Deadline er mandag kl. 12. Ingen grund til panik. Endnu.
-
Pinse
Søndagen har været brugt i haven. Ikke med en helt masse arbejde – bare i skyggen med lydbog, strikketøj og kaffe.
Både i går og i dag har der været 5 års børnefødselsdag i nabohaven og enhver, der har været til en sådan kender lydnivauet.
Ungen er sød og selvfølgelig skal hans fødselsdag fejres udendørs i det fine vejr, men jeg indrømmer blankt, at jeg har været ekstra glad for mine ørebøffer med noisecancelling 🙂
Jeg strikker Sanne Fjallands Bloom Sweater. Jeg startede i går og er startet forfra 3 gange. Mine strikkeskills slår ikke helt til. Det kan også være at opskriften bare unødigt kompliceret beskrevet.
Eller også er det en kombi.
Nu er jeg igang og så håber jeg det kører herfra. Udover at jeg allerede nu kan se at halskanten ikke bliver den, der er vist i opskriften.
Der skal samles masker op på to pinde på samme tid… jeg ér stået af.
Her savner jeg de fine videoer, der ledsager opskrifterne fra PetitKnit. Det er så meget nemmere at forstå, når man ser det udført.
Halskanten bliver erstattet en en lille rib eller måske en icord – og det er heldigvis den frihed jeg har.
Jeg strikker i Kashmir Lux og mohair fra Knitting for Olive i farven Artiskok
-
Hvordan kan jeg bedst ødelægge min fordøjelse?
Det er Bob’s mission i livet uanset om vi er i skoven, mosen eller på stranden. Han går og snasker i alt mulig. Og Irma har, som det ses, taget ved lære.
Lort i alle afskygninger, døde dyr, krabbeklør, tang… jo klammere, jo bedre.
Nogle gange kunne jeg ønske mig, at de kunne gå med mundkurv.
Vi har levet i haven de sidste par dage. Naboerne til begge siden har slået græs, men jeg venter til påsken. Både fordi det er for tidligt, men også fordi min plæneklipper først kan få sit årlige eftersyn i næste uge.
Jeg har ryddet op, pottet om, fjernet mos mellem fliserne og alle de andre ting, der trængte efter vinteren.
Kompostkværne er det jeg har Googlet mest de sidste dage. Jeg har ingen træk og trailer og er afhængig af, at alt skal i poser og køres på genbrugspladsen. Afklip fra hæk, buske og træer fylder enormt og jeg forventer, at sådan en kværn kan gør den del af havearbejdet meget nemmere.
-
Haveliv
Lørdag formiddags ‘kølighed’ blev brugt på en tiltrængt rengøring alt imens Mads & Monopolet løste mere eller mindre alvorlige dilemmaer i radioen.
Bob var på et tidspunkt stærkt optaget af noget i haven og da jeg på afstand kunne se det var noget levende måtte jeg kaste støvsugeren fra mig og kigge nærmere.
Det var to små musvitunger, der var smidt ud hjemmefra før vingerne kunne bære. Bob blev hevet ind før han risikerede at skade dem.
Kort efter begyndte forældrene at flyve til og fra med mad.
Efter et par timer sad de fortsat på græsset og jeg lempede dem derfor forsigtigt ind i buskadset så de kan være i fred for en nysgerrig hundenæse.
Jeg kunne konstatere, at de er lige på nippet til at kunne flyve, så hvis ellers de overlever de næste par dage på jorden skal det nok gå.
-
Det skulle jeg aldrig ha’ gjort
Jeg overgjorde havearbejdet i dag med det resultat jeg min skulder er helt ødelagt.
På den anden side af gaden var en havemand i gang med at klippe hæk og jeg tog mig den frihed at spørge om han også gad tage mit hækafklip med på genbrugspladsen. Det gjorde han. Det er unægtelig nemmere at losse på en trailer end at fylde den ene sæk efter den anden og fragte det i iGoen.
Det var ellers ikke meningen, at jeg selv skulle klippe hæk i år og det skulle jeg så heller ikke ha’ gjort. Men muligheden for at få fragtet affaldet nemt væk kunne jeg ikke lade gå fra mig og så kastede jeg mig ud i det.
Der skulle også slås græs og kantes og luges og fejes og så var det pludselig for meget for mit gamle +50 skrog.
Det er møg irriterende, at den skulder konstant er en begrænsning for min udfoldelse – der er mange ting man ikke kan, når det ikke er muligt at løfte armen over skulderhøjde!
Søndag forventer jeg at komme hviledagen i hu!
-
Regndans
Jeg tror du kan og vil og jeg ved
du kan danse jorden grøn til liv og kærlighed
dans dans så regnen falder ned…Græsset har fået gødning og jeg glæder mig over vandet fra oven, der kan skylle gødningen ned i jorden.
Det er ikke nemt at være haveejer.
Skvalderkålen er uønsket og man bruger uendeligt mange kræfter på at få has på det, mens græsset skal partout være grønt og frodigt selvom det kræver ekstra ture med plæneklipperen.
Jeg er måske haveejer… men det er ikke en disciplin, som jeg kan prale med at mestre særligt godt.
Jeg gør mit bedste og det er vist alt man kan forlange af nogen.
-
Årets første
Selvom det er årets første, kan man kan ikke bruge ordet ‘spæde’ om de rabarber, jeg har hevet i min have i dag… de er voldsomme og de næste 3-4 måneder kan jeg hive rigtig mange kilo.
Tidligere år har jeg hentet en ladning kompost på genbrugspladsen og det er eneste gødning de har fået. Det har vist sig at være rigeligt.
I foråret har jeg opgivet genbrugspladsen. Jeg var derude for et par måneder siden. Nu skal man taste sit postnummer på en trykfølsom skærm for at få adgang. Jeg kørte tæt på og alligevel kunne jeg ikke nå derud med min stive skulder. Jeg kunne heller ikke lukke bildøren op. Bag mig begyndte bilerne at holde i kø med deres trailere. Utålmodige og dyttende, mens jeg var spærret inde i iGo. Det var en fest indtil der kom en og hjalp mig.
Det scenarie har man vist ikke overvejet hos kommunen da man satte den skærm op.
I år får de derfor ingen kompost, men med den fart de har på allerede nu, ser det heller ikke ud til at være nødvendigt.
Det første halve kilo står på komfuret sammen med jordbær, rørsukker og vanille og koger ind til marmelade.
-
Skidt og dilemmaer
Aalborg Kommune har annonceret, at de kommer forbi i morgen – der er afhentning af både haveaffald og den plast/metal og pap/papir, som jeg har sorteret gennem den sidste måned.
Det gav anledning til oprydning i haven. De allersidste spor af julen er ryddet væk, gamle krukker er tømte, rådne æbler og gamle knogler er samlet sammen, der er fejet og der ser i det hele taget ordentligt og nogenlunde ryddeligt ud derude. Nogenlunde, blev der sagt!
Jeg havde hørt i min øresnegl, at lørdagens dilemmaer i Mads & Monopolet var gode, så podcasten underholdt alt imens arbejdet gled gennem fingrene. Det var ganske rigtigt både svære og vedkommende dilemmaer, der var på programmet.
Engang var M&M fast lørdagformiddagsunderholdning, men efter programmet er flyttet på P4, er der lidt for mange afbrydelser af musik og lokale nyheder og det gider jeg ikke.
Podcasten er derimod kun samtalerne.
Det gider jeg godt.
-
Fra have til mave
Æbletræet bugner med frugt og det skal selvfølgelig udnyttes.
I dag har jeg prøvet at lave
Æblesirup
3 dl ufiltereret og gerne friskpresset æblemost
1 1/2 dl rørsukker
1/2 vaniljestangSkrab kornene ud af vaniljestangen, og bland vaniljen med sukker. Kog det hele sammen i en gryde til konsistensen er sirupsagtig (det var det længe om og kogte ind til nærmest ingenting).
Efter sigende skulle det være lækkert til pandekager og æbleskiver, på morgengrøden eller på skyr.
Det tror jeg på.
Det næste kilo æbler skal bruges til en æblecrumble med kanel og kardemomme. Serveret med kold flødeskum. Men først til weekenden.
-
Lørdag er blevet til søndag
Jeg flakkede lidt rundt på Stor Centrets og Ikeas fyldte p-pladser – uden på noget tidspunkt at parkere. Tanken om at gå ind nogen af stederne fik mig til at dø en lille smule inden i. Det var bare ikke en af de dage jeg magtede familien Danmark på lørdagsshopping.
Mine ærinder var ikke noget, der ikke kunne udsættes til en anden dag, så jeg vendte bilen og kørte til Hals, hvor resten lørdagen blev tilbragt med det og dem jeg holder allermest af.
• • •
Natten har været småkold og jeg har igen fundet vinterdynen frem. Søndagen ligner også langt mere den september vi kender med blade, der begynder at klæde sig i efterårsfarver, æbler, der snart er plukkemodne og temperaturer, der kræver en lun trøje.
Æblerne, som er af sorten Gråsten, har desværre igen æbleskurv. Det vil sige, at de er fyldt med sorte pletter. Det er kun et kosmetisk problem og æblerne kan sagtens spise. Jeg foretrækker at skrælle dem og fx. koge til mos. De vil selvfølgelig også være velegnede til juice, så jeg er på udkig efter en juicepresser på Den Blå Avis.
Jeg har ryddet lidt op i haven. Tømt krukkerne for visne planter, samlet nedfaldsæbler og fejet terrassen ren for visne blade og pindsvine hømhøm. Den lille pindsvine gruppe, som hver aften frekventere mad og vandskål på terrassen har helt tydeligt også brug for, at komme af med noget i den anden ende… jeg synes jo godt, at de kunne have så meget pli, at gøre det på græsset!
Figentræet er jeg usikker på, hvad jeg gør med. Der er en del figener på, som jeg tvivler på når at blive modne, men alene det, at det har sat frugt synes jeg er stort. Det er ikke ret stort og kan sagtens stå i en vindueskarm… men skal jeg hellere lade det står ude i vinter? Eller?
