-
Halvtres
Smag lige på det… halvtres arbejdsdage tilbage.
Officielt.
I næste uge skal jeg havde en snak med min teamleder og så er der måske færre endnu.
Mine opgaver er efterhånden lagt i hænderne på andre og så er der ingen grund til, at jeg bare sidder og piller næse. Jeg forestiller mig, at jeg måske kan være på tilkald og hjælpe når der opstår tvivl. Lad os se hvad der spilles ud med.
Det er en lidt træls tid med en del uro – som det ofte er sidst på året når budgetterne gøres op – men for første gang kan jeg se til med ro i maven og nøjes med at være urolig på mine kollegers vegne.
Det fine efterårsvejr har lokket høstanemonen i blomst igen – og også den bornholmske figen sprang pludselig ud igen efter den havde mistet alle bladene. Nu er det så spændende om anlægget til ny vækst er opbrugt for i år, så der slet ikke kommer blade på næste sommer.
Mit cedertræ, som efterhånden er ret stort, skal flyttes ud af kurven det vokser i og plantes henne i podens have. Jeg købte det den første jul jeg boede i Hals (2013) og jeg tænker, at det nu vil have stor gavn af at bliver befriet for de snævre forhold det har levet under. Jeg tror det kølige og fugtige efterår er den helt rette tid til at få det klaret.
-
På en skala fra 1 – 10
Havde jeg vidst hvor glad og tilfreds jeg ville blive med resultatet af pinsens fliserengøring i gårdhaven, havde jeg gjort det for længe siden.
Det er en helt anden fornøjelse at være derude nu, hvor ‘bunden’ også er i orden.
Forrige år købte jeg et tæppe, som jeg har haft liggende under havebordet.
Inden vinter fik jeg det ikke rullet sammen og pakket væk, så lige som fliserne lignede det også noget, der var løgn. Det var smidt i en pose til lossepladsen, men så langt nåede det ikke.
Det fik en ekstra chance. Sæbet ind i Rodalon og bagefter spulet med højtryksrenseren er det som nyt. Næsten.
Jeg er ikke det store havemenneske og lykkes jeg med noget, er det mest held.
F.eks. så blomstrer min Clematis Montana Rubens i øjeblikket i overflod til glæde for mig og naboen, mens der aldrig har været en eneste blomst i min blåregn og det kommer der heller ikke i år.
Hvorfor ved jeg ikke rigtig for den er ellers i temmelig kraftig vækst, men altså kun grøn vækst.
Dagens tal … 224 dage/121 arbejdsdage tilbage 🙂
-
En kælling fra hver by
Pinsen har været én lang forlænget arbejdsweekend.
Dem der i sin tid har lagt fliserne i min lille gårdhave har vist hentet hvad de har kunnet finde af brugte fliser rundt omkring. De er ikke ens hverken i overflade eller størrelse. Udover det har de har længe været fyldt med både alger og mos og på en regnvejrsdag så glatte, at jeg har været ved at falde på halen mere end en gang.
Jeg gik i gang med højtryksrenseren fredag og gjorde det færdigt lørdag.
For pokker et svineri det kan lave. Jeg har ved at give op for alt var svinet til, der er ingen afløb i gården jeg kunne feje vandet ned i og jeg var nødt til at ventet til alt var tørt, før jeg kunne feje alt det løsnede skidt væk.
Lørdag eftermiddag fik jeg styr på det og søndag kom jeg så langt, at jeg kunne hente fugesand i XL-Byg.
Sikken en forskel det gjorde. Det er en fornøjelse at gå derud nu.
Det bliver aldrig fantastisk, men i det mindste er vi gået fra grønne fliser til grå.
Jeg er mørbanket og træt. I morgen er jeg inviteret på frokost inden i Aalborg og skal ikke røre en finger – det trænger jeg til.
-
Mors dag
Min lille gårdhave står nu snorlige … udover de skide fliser, som fortsat ligner noget, der er løgn.
Jeg besøgte XL-Byg i formiddag da jeg manglede sandpapir til rystepudseren. Jeg var lige ved at lade mig friste af en lille Nilfisk højtryksrenser, men jeg gik hjem uden. Denne gang.
Mine forældres gamle træmøbler har fået en tur med rystepudseren og står nu nymalede og klar til sommerens udeliv. Også her kunne jeg nemt blive fristet af de vedligeholdelsesfrie havemøbler, der stod uden for XL-Byg, men med en formiddagens indsats med sandpapir og maling er jeg nu ret godt tilfreds med de gamle.
Der fin gang i mit lille bed og i alle krukkerne. For nogle år siden valgte jeg at plante flerårige stauder i krukkerne og det har vist sig at være en succes. Staudesalvie, hosta, akelejefrøstjerne osv. kommer igen år efter år. Der suppleres med lidt forårs- og sommeblomster, men ellers er det mest gengangere.
I eftermiddag kom Nanna og Solveig forbi med morsdagsgave – ‘hand made with love’ som altid ♥️
Solveig var så smart i denim kedeldragt og dynevest, men var overhovedet ikke oplagt til at agere model.
-
Oldenborreår
I dag dukkede mit navn op på listen fra HR over medarbejdere, der har ansættelsesophør i 2024. Allersidst, da min dato hedder 31.12.24.
Jeg har håndteret i 1000vis af ansættelsesophør i løbet af de sidste 10 år – og når vi kommer længere hen på året, skal jeg håndtere mit eget.
Det er ikke helt gået op for mig endnu, men mon ikke det synker ind når vi nærmer os december.
Det er meget af min tid jeg har brugt på det der arbejde … man siger at et årsværk er 1924 timer – minus ferie er vi på 1665 timer x 44 år.
Det skal man vist ikke give sig til at regne på.
Noget af det, jeg skal bruge nogen af de mange timer på fremover, er fotograferingen. Ligesom alt andet skal det trænes og holdes vedlige og jeg kan se på mine resultater, at det ikke er noget jeg dyrker så meget i øjeblikket.
I formiddag måtte jeg dog ud med kameraet – en sjælden oldenborre var landet på fliserne i min lille gårdhave. Den er bygget som en kampvogn og inden jeg fik den reddet op på havebordet og i fotohøjde havde Irma trådt på den… uden den så ud til at have taget skade af det.
Da jeg var barn kørte jeg hvert år med min familie til Italien. Vi camperede ved Adriaterhavet min. 3 uger hvert sommer. Hvert 4. år var oldenborreår og jeg kan huske at billene i et kæmpeantal forlod jorden og sværmede brummende rundt.
Måske er det oldenborreår i år siden den pludselig fandt min vej.
-
Sæby tur-retur
Møllerne og hans kone har længe været et fast sommerindslag i min lille gårdhave.
Det eneste sted jeg har set planten er på Planteskolen i Sæby. Hundene og jeg lavede en udflugt ud af det og fik, udover besøget i planteskolen, gået en lang tur syd for Aasaa omkring hundeskoven.
Jeg tabte mine nøglers Airtag, men før jeg opdagede det var vi næsten retur ved bilen. Hundene – eller rettere Bob – var ikke begejstret da jeg vendte rundt og gik tilbage ad den rute vi lige var kommet, men jeg kunne se, at Airtag’en lå 800 meter fra hvor vi var, så tilbage måtte vi.
Udover at plante de nyindkøbte planter har også mine hostaer fået mere plads til rødderne – tiltrængt som det ses.
Min lille gårdhave har ikke meget jord, så det meste må vokse i krukker.
Jeg har stauder i krukker, som villigt kommer år efter år og op ad hegnet ind mod naboen har jeg en clematis Montana Rubens, også i krukke.
Lige nu venter i hundredevis af små rosa blomsterknopper på at folde sig ud.
Det grønne er ved at være på plads – nu mangler bare det kedelige arbejde med at få slebet og malet havemøblerne.
Derudover overvejer jeg at købe en højtryksrenser, så jeg kan få gjort noget ved de grimme grimme fliser. Det ville pynte så gevaldigt at få dem renset.
-
Min krukkehave
Den lille gårdhave bag huset har kun et enkelt og meget smalt bed langs husmuren og derfor er resten af det grønne nødt til at vokse i krukker.
Det har måske taget en smule overhånd, men det er altså svært ikke at blive fristet, så efterhånden er det blevet en del planter og krukker.
Staudesalvie, hosta og akelejefrøstjerne er flerårige og det er spændende når foråret kommer om de har overlevet vinteren, men igen i år piblede der små blade frem og de står nu store og flotte med blomsterknopper, der er bristefærdige.
Til min store glæde har en musvit fundet vej til gårdhaven og mit lille foderbræt med luksus buffet.
Jeg kan se, at den kommer flyvende fra naboens have, så mon ikke den har fundet et sted derinde at opfostre sine unger.
Den lader sig ikke forstyrre af min og hundenes tilstedeværelse – heller ikke selvom Irma følger med meget tæt på.
-
Gårdhaveliv
Søndag, sol, svag vind og 19 grader… whats not to like!?!
Min ex-mand og jeg gav mine forældre granitfuglebadet i guldbryllupsgave og nu står det i min lille gårdhave. Det har stået der længe lænet op ad muren, men i dag har jeg fået det bakset op på granitfoden og fyldt vand i.
Fliserne i gården er grimme. Uens og misfarvede. Jeg håber en dag at kunne låne en højtryksrenser, så de kan blive spulet grundigt – måske kan det hjælpe lidt på helhedsindtrykket.
Uanset er det en fornøjelse at kunne komme ud, men ikke have de mange forpligtelser, der følger med en rigtig have. En tur med en kost og en vandkande – og så er jeg klar til at smække benene op og drikke kaffen i solen flankeret af et par hunde, der nyder gårdhavelivet lige så meget som jeg.
-
Gårdhaven
DMI har truet med heldagsregn i hele landet, så vi var ikke sene til at benytte os af morgenens solskin til en tur i skoven og efterfølgende til at få ryddet op i gården.
Jeg går ofte forbi kirkegårdens kompostplads og noterede mig i sidste uge, at graveren havde klippet sommerfuglebuskene ned, så jeg har gjort det samme.
Gården rummer to meget små bede. Det ene har fået en bund af bark og i mangel på græsplæne bruger hundene det til at tisse i. I det andet har jeg placeret et par stedsegrønne buske… imellem dem pibler det op fra løg af vintergæk, tulipan og påskelilje – og der er kommet gang i høstanemonerne, som er plantet samme sted.
Høstanemone Grøde er der også i krukkerne jeg havde med fra den gamle have. Hosta, akelejefrøstjerne, staudesalvie og lavendel.
Akelejefrøstjerne Jeg har købt en Clematis Montana Rubens, som jeg håber vil vokse sig stor og smuk, og dække det mindre kønne hegn ind mod naboen.
Onsdag bestilte jeg de sidste feriemidler og fredag morgen var pengene tikket ind på kontoen. Det samme tror jeg gjorde sig gældende for rigtig mange andre for da jeg kørte hjem fra planteskolen holdt det halve af Aalborg i kø på vej mod City Syd og jeg var glad for at jeg var tidligt ude så jeg slap for alle de mennesker.
…
Før min bratte opvågning for 14 dage siden havde jeg stor lyst til at gøre en helt masse i gårdhaven, men med den usikre fremtid jeg går i møde her i huset, er den lyst fuldstændig forsvundet. Selvfølgelig passer jeg den, så jeg selv kan holde ud til at være der, men drømmen om vægdrivhus og den slags er slukket indtil jeg ved om planerne om at bygge en Rema 1000 bliver til noget eller ej. Desværre.
-
Gærdesmutter
Naboen har for år tilbage plantet en vin op ad sit hegn. Den er gået amok de sidste år og snart er mit skur og carport dækket af vin.
Han ved godt, at det er hans, og hans forpligtelse at klippe den ned. Det er ikke sket endnu og heldigvis for det.
For i år har et gærdesmutte par stiftet familie inde i vildnisset.
Ungerne holder stadig til omkring reden og øver deres flyvefærdigheder fra hegnet.
Jeg ved ikke med dig, men jeg synes altså, at det er den fineste lille fugl.
Det er Danmarks næstmindste fugl. Den vejer kun mellem 8 og 13 gram.
