-
Og hvert sogn sine trolde
Tour de France venter lige om hjørnet – vi har pumpet cyklerne og meldt vores hold til årets sommerleg på kontoret.
Jeg stiller i år med holdet NedeMette og satser på, at mine konkurrenter kun kommer til at se mine baghjul. Eller noget.
Møller herover blev ikke udtaget til holdet i år selvom jeg tror, at han bruger lige så meget tid på den cykel som Tourrytterne.
Tempoet er dog et lidt andet.
Han er altid i blå busseronne, kasket og ses aldrig uden en håndrullet smøg hængende i munden. Han standser kun når smøgen er røget og der skal rulles en ny.
Alle små byer – også Hals – har deres samling af særlinge. Møller er en dem.
Jeg har ikke boet længe nok i Hals til at kende dem alle sammen, men i hvert fald er der Bus Harald, Øko damen, Cykel Bent og dennes bror Møller, som altså nærmest bor på den cykel.
Øko damen er omgæret med så mange historier, at man ikke aner hvad man skal tro. Det er alt fra, at hun er hjemløs til, at hun er millionær.
Hun er til den sære side, det er ganske vist.
Men hvem er ikke det 🙂
-
Der er sikkert en mening
Jeg aner intet om skovbrug, men jeg ved, at det de har gang i ude i Trekantskoven mest af alt minder om en meget vred mand, der er gået amok med en motorsav og en traktor.
De har kørt på hver eneste sti med et eller andet stort køretøj og det har ødelagt alt på sin vej.
Det er muligt, at der skal fældes træer i en skov, men kunne man ikke gøre det lidt nænsomt.
Det er et deprimerende syn og gjorde mig helt ked af det.
Jeg tænker, at der går en stund før det igen er en fornøjelse at lufte hund derude.
-
By kontra land
Da jeg kørte hjem fra Nordkraft i går følte jeg sådan et lille stik af misundelse på de, der bor midt i byen.
Alt er inden for rækkevidde: teater, biografer, cafeer, restauranter, butikker… bevares jeg har da en bil og kan være i Aalborg på under en halv time, men det er alligevel ikke helt det samme.
Men ville jeg kunne bo i byen igen. Ville jeg savne, at jeg kan hoppe på cyklen og få minutter efter gå på stranden. Ville jeg kunne undvære mosen, skoven og roen ikke mindst?
Jeg ved det ikke.
Jeg tror ikke, at jeg er klar til at slippe Hals endnu, men måske tager jeg springet en dag.
Og bevares; jeg har da en bil og så vil det jo så tilsvarende tage under en halv time at køre til stranden eller i skoven.
-
Havefest i Hals
Det var en fin fin aften på Cirkuspladsen ved fjorden.
Vejret var perfekt til havefest, fadøllen kold og Rasmus Nøhr er jo egentlig meget sød.
Lillebror var med og stiftede adskillige nye bekendtskaber og havde sågar lagt billet ind på et job som vagt (:
Tre timer med masser af mennesker og musik trættede ham i den grad og da jeg stod op til morgen, tror jeg ikke, at han havde flyttet på sig overhovedet hele natten. Normalt er hans vandskål halvtom om morgenen, men i dag stod den urørt.
De må gerne komme forbi en anden gang, hvis det sku’ være.
-
Danmarks dejligste havefest
En hyldest til det levende
Vi fejrer den lunefulde danske sommer med levende musik ud over fjorde, bælter og bakker. En festival hvor børn og bedstemødre kan lege på plænerne, og de voksne kan få en svingom med kæreste og naboer, og skåle med på, at vi stadig har et yndigt land, i sol som i regn.– verdens første, største og mindste havefestival!
Det gider jeg godt slå et slag for og er vejret ellers med Hals på torsdag skal jeg med garanti ned og høre Rasmus Nøhr, som går på scenen ved halv otte tiden.
Kysse under stjernerne og måske drikke en enkelt fadøl 🙂
-
En by med en havn
Der er noget særligt over en by med en havn. Der et sted, hvor der stort set altid er aktivitet… også i en by, hvor havnen er lille og kun har knap 2500 indbyggere.
I de små røde ‘huse’ omkring Lille Jomfru Anegade er der altid liv og mænd, der drikker øl.
Indimellem har jeg tænkt om der rent faktisk er nogen, der tager på havet, men i dag gik jeg forbi et sted, hvor der var hængt stribevis af fladfisk til tørre… så nogen må altså fiske.
Man planlægger fra Aalborg Kommunes side at spærre havnen af for bilister i sommermånederne, men det har mødt stor modstand, specielt fra erhvervslivet, så om det bliver til noget er uvist.
Jeg tænker, at man skal vide præcis hvad det betyder for de forretningsdrivende på havnen – som i forvejen har det meget meget stramt i Hals – inden man sætter de afspærringer op. Desværre er min erfaring med Aalborg Kommune, at de træffer beslutninger uden den mindste skelen til konsekvenserne.
-
Solkysten
Jeg forlod jobbet og storbyen med tunge regnskyer hængende over hovedet, men da jeg nåede Hals var himlen blå og solen skinnede.
Jeg gik en lang tur i vandkanten i bare tæer og nød, at uvejret endnu ikke var nået ‘Solkysten’. Der er gråt derude nu, uden det dog har affødt så meget som en dråbe vand.
I carporten stod en pakke fra Vivara med lækkerier til fuglene i æbletræet. Store og små fedtkugler og kokosnødder med indhold af insekter og melorme.
Jeg har tidligere blot købt de billige, som man får i nakken alle steder, men er også brændt inde med dem. Fuglene i Hals er tilsyneladende bedre vant og gider ikke æde dem.
Den nye menu er til gengæld voldsomt populær og jeg nyder at se travlheden derude. Måske vil nogen hævde, at det ikke er nødvendigt at fodre nu, men jeg tænker, at fugle i haven ikke er det værste at ha’… jeg mener, de æder jo også en masse andre insekter, som så ikke generer mig.
-
Ved han, at han hedder Félix?
Spørgsmålet kom fra den lille Jack Russells ejer… og ikke uden grund. Jeg havde nemlig kaldt flere gange uden, at Lillebror så meget som løftede hovedet og tilkendegav, at han havde hørt mig.
Vi mødes jævnligt ved stranden og de hygger sig de to firbenede, selvom de er meget forskellige både i størrelse og alder.
Ejeren er en mand midt i 40’erne (tror jeg), som lever i et konstant smertehelvede og har svært ved at gå pga. en arbejdsulykke og uden udsigt til, at det nogensinde bliver bedre.
Alligevel tager han hver dag turen til stranden og giver sin hund en god oplevelse. Han er desuden både positiv og glad trods de mange udfordringer en så dårlig ryg giver.
Og nej… han aner ikke han hedder Félix eller Basse eller Lillebror… han kommer, når han er færdig med det han har gang i!
-
Udeliv
Vi har været ude hele dagen. I haven, ved stranden, på genbrugspladsen. Der er kantet græsplæne, luget skvalderkål, plantet krydderurter, vasket tøjdyr, drukket kaffe… sidstnævnte i rigelige mængder.
Sådan nogle dage gider jeg godt mange flere af. Ikke for koldt og ikke for varmt, bare lige tilpas.
Udendørslivet passer også Lillebror fint. Han følger interesseret med i havearbejdet og mener afgjort, at både kost og plæneklipper er noget, der skal DØØØ…
Heldigvis er han ikke sådan en, der graver huller, så haven bærer som sådan ikke præg af, at her bor en stor hund… egentlig mere af, at hende der bor i huset ikke har en pind begreb om have. Men selvom den visse steder er lidt ‘vild’, så gør hun faktisk sit bedste. Og mere kan man ikke forlange af nogen.
Fridagen har været rigtig god for mine slunkne batterier og selvom fredag bliver til den travle side og med mere selskabelighed end jeg er tilpas med, så tænker jeg, at jeg overlever.
-
Lørdag uden M&M
Mads & Monopolet har været en fast bestanddel af min lørdag formiddag i mange år.
Af uvist hvilken årsag flyttede programmet til P4 for ikke så længe siden og bliver nu afbrudt hver halve time af regionale nyheder + et stykke musik både før og efter. Det begrænser tiden til den gode snak væsentligt og det fungerer ikke rigtigt for mig. Det irriterer mig på samme måde, som reklamer på tv.
Smadder ærgerligt…
Men så har jeg fået ‘frigivet‘ tid til at lave noget andet.
Vejrudsigten havde lagt op til en møgdag med kulde og måske sne – men i Hals skinnede solen fra en klar blå himmel fra morgenstunden. Der var godt nok knas i græsset, men det ser jeg ikke nødvendigvis som noget negativt.
Vi tog en tur til stranden. Østkysten. I dag uden andet lydtapet end det naturen selv leverede og med tid til at sidde på stranden og smile op mod solen.
