Hals er delt i to når det kommer til de to mastodonter, der de sidste 7 år har ligget til kaj i Hals.

Isbjørn og Danbjørn.

Den ene del af byen mener, at de er en øjenbæ, som kun alt for langsomt kan bliver fjernet, den anden at de er blevet byens vartegn og skal blive liggende.

Blandt førstnævnte er forpersonerne for Hals samråd og (tror jeg) erhvervsforeningen. Det er også dem, der har udtalt sig til pressen, som derfor har fået det indtryk, at ALLE i Hals ønsker de to isbrydere fjernet. Sådan er det langt fra, og jeg vil faktisk gerne være fri for at de to forpersoner inkluderer mig i deres holdninger.

Jeg forstår nu godt beslutningen. Selvom det kunne have været en fantastisk attraktion, hvis bare en af dem kunne blive liggende, så er det alt for omfattende og dyrt at åbne dem for publikum.

Isbryderne blev taget ud af tjeneste i 2013, og Forsvaret – der indtil for nylig ejede skibene – forsøgte at få dem solgt til den nette sum af 30 millioner kroner. 

I 2016 blev de sejlet til Hals, og i 2020 opgav Staten og Forsvaret at finde en ny køber, der ville sejle med skibene.

Siden har de ligget i Hals og først nu er de blevet solgt til skrot og skal slæbes til Esbjerg.

Når der sker noget på havnen trækker det folk af huse, men de kommer til at vente længe (i deres biler som de nødigt står ud af). Danbjørn skulle være på vej til Esbjerg allerede, men forberedelserne ser ud til at trække ud og kommer måske først fra Hals i morgen tidlig.

Hals Mose er flere tusinde år gammel. Men mosen har i dag åndenød. Opdyrkning, dræning, gødskning og sprøjtning har presset naturen tilbage. Det har Den Danske Naturfond og Aalborg Kommune besluttet at gøre noget ved.

Den Danske Naturfond og Aalborg Kommune har nu afsluttet første fase af genopretningen af Hals Mose, der for en stor del var tørlagt på grund af landbrugs- og skovdrift.
Udledningen af vand fra mosen er nu stoppet fra 230 Ha., og dermed er udledningen af 2.263 tons CO2 ligeledes stoppet.
Genopretningen vil være til gavn for biodiversiteten og give plads til mange af vores truede arter i Hals Mose, som blandt andet huser en af landets sidste store sumpbirkeskove. Tranen yngler i Hals Mose og kongeørnen, der yngler i nærheden, forventes at få gode jagtområder i mosen. Den sjældne Gulhornet Uglespinder (Birkespinder) er i år fundet i Mosen samt Sørgekåbe, – en af de største dagsommerfugle i Danmark.
Hals Mose er nu genåbnet og det er igen muligt at færdes på de anlagte veje i mosen. 

Sidst jeg var her lå der en gård i baggrunden af ovenstående foto. En gård som blev drevet af to unge piger. De havde heste og både opdrættede og trænede egne og andres heste. Nu er der kun et par enkelte mursten tilbage, der viser at der engang har ligget et hjem, en arbejdsplads.

Allerede ved indkørslen til mosen kan man se noget er i gang. Jeg plejer blot at smide min bil i siden af grusvejen, men nu er der etableret p-plads. Fra p-pladsen går en ny sti ind i mosen og vi fik gået en dejlig tur.

Endnu er stedet præget af, at der er noget naturgenopretning i gang, men jeg er sikkert på, at det bliver et fantastisk, vådere og vildere sted i løbet af de næste par år.

Og så håber jeg at de to piger og deres heste har fundet et nyt vidunderligt sted at være.

I morgen lørdag er strømmen billig – gennemsnitsprisen er 64 øre pr. kWh og kl. 14 er den helt nede på 2 øre (ren strømpris).

Jeg skal have gang i alle de dyre maskiner, så der er rent tøj og til en uge, hvor strømmen garanteret igen er skyhøj.

Det er ikke alle, der kan klare de dyre energiregninger.

I dag lukkede byens bageri. Helt uventet. De kunne ikke klare de store råvare- og energiprisstigninger. Det er et kæmpe tab for vores lille by. Jeg vil tro, at vi nu har 25-30 km til nærmeste bageri.

Jeg har været fast aftager af deres dejlige rugbrød og alle weekendmorgener har jeg hentet et par lækre manitobaboller. Og hvem skal nu levere kagemænd og -koner, lagkager, varme hveder, nytårskransekagen…

En anden af vore små butikker har reduceret deres åbningstider – også for at spare på energien.

Jeg har en alder, så jeg kan huske oliekrisen og de bilfrie søndage i 1973-74. Som barn var det fedt. Vi kørte på rulleskøjter med af Hadsundvej bakken. På kørebanen. Byen blev en stor legeplads, hvor vi kunne færdes alle steder uden formaninger om at passe på trafikken. Om de voksne synes det var lige så fedt, tror jeg ikke. Mon ikke de har haft samme bekymringer, som vi sidder med i dag!?! Jeg tror det.

I går fik vi en flyer postkassen fra det lokale vandværk:

Totalt vandingsforbud året rundt
Overtrædelse medfører 1. gang en afgift på kr. 1000
Gentagne overtrædelser kan medføre afbrydelse af vandforsyningen

Hverken på vandværkets hjemmeside eller Aalborg Kommunes hjemmeside kunne jeg findet noget om denne regel.

Normalt blander jeg mig ikke i den lokale debat på Facebook, men det her stillede jeg spørgsmålstegn ved.

Jeg fik også svar fra Vandværket. Det viser sig, at der er noget, der hedder Vandforsyningslovens og Normalregulativet for vandforsyning. Det burde de nok henvise til på deres hjemmeside inden de husstandsomdeler sådan en flyer.

Jeg godtager, at de har lov til at forbyde vanding, men jeg vil stadig anfægte deres ret til at pålægge en ekstra afgift og lukke for vandforsyningen

§ 51. Vand fra en almen vandforsyning må, bortset fra brand eller andre nødstilfælde, ikke benyttes til andet formål eller i større mængder end tilladt af den almene vandforsyning. Spild af vand ved mangelfuld lukning af vandhaner eller ved anden uforsvarlig adfærd skal undgås. Vand, der er forbrugt eller gået til spilde som nævnt ovenfor, kan forlanges betalt af ejendommens ejer, således at vandmængden om nødvendigt fastsættes efter anlæggets skøn.

§ 84. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 14 a, stk. 2, § 18, stk. 1, § 26, stk. 1, § 33, stk. 1, § 50, § 51, stk. 1, eller § 78, stk. 3, 1. og 2. pkt.,

Som jeg læser det, er det en lovovertrædelse og ikke en ekstra afgift vandværket kan udstikke, men jeg gider ikke diskutere med dem.

Det vedrører i øvrigt heller ikke mig.

Jeg er sådan en, der samler regnvand og vander med det. Sætter jeg en sjælden gang vandslangen til, så er det kun for at vande min krukker. Græs og bede må klare sig, som det nu bedst kan.

I dag er vanding ikke nødvendigt. Og sikkert heller ikke i morgen.

Regn, regn og atter regn er der på programmet sammen med indendørs sysler.

Der er mange pudsige stedbetegnelser her i området. Trekantskoven, Præstens Plantage, Borgmestermolen, Mallorca og i aftes har jeg så været ude ved Hjørnet af land.

En dejlige travetur ad stien mellem fjorden og golfbanen (hvor jeg havde lejlighed til at studere ‘moden’ for 60+ golfere… ternede bermudashorts og solskygge!!!)

Vi endte helt ude ved de gamle tysker bunkere – Hjørnet af land.

Intet på Google har kunnet opklare, hvordan stedet fik det navn, så jeg overvejer at skrive til biblioteksvagten – de har tidligere kunne grave sjove informationer frem.

Svaleungerne sad over alt derude og ventede på mad. Det er ret fantastisk at se forældrene fodre flyvende – desværre blev denne her forstyrret (af os) og jeg nåede derfor ikke at fange fodringen med kameraet, men som det ses har den lige fået, hvad der kunne ligne, et stankelben.