-
Der er også invasive arter i haven
-
RAUH
Jeg er altid på udkig efter nye, gode og naturlige tyggeben til hundene. Helst nogen, som ikke forsvinder på 5 minutter.
Politistave af oksehud er indtil videre det vi har haft mest succes med. Jeg har også prøvet ‘gevirer’, men de er meget hårde, så dem gider de ikke.
I dag kom der pakke til hundene med tyggeben af elghuder, som skulle være både holdbare og velsmagende.
Det sidste kan jeg ikke svare på, men jeg kan konstatere, at elge må være meget tykhudede for selvom de har været i gang i nogle timer er der kun blødgjort en cm i hver ende.
Selvom billedet måske antyder noget andet så HAR de altså fået hver deres, men som altid er det den anden har laaangt mere interessant.
Jeg valgte str. medium til mine to.
Rauh Wild Line Moose er et eksklusivt tyggeben, der er lavet af 100 procent ægte nordisk elgskind. Det er verdens eneste elgtyggeben uden allergener, der er egnet til hunde med allergier. Der er ikke anvendt kunstige tilsætningsstoffer og kemikalier under fremstilling.
Elgen (Alces alces) er et naturligt vildt dyr, der lever i de finske og svenske skove og deres kost er upåvirket af mennesker. Vilde dyr indeholder flere og mere nuancerede næringsstoffer end de tamdyr der hurtigt opfodres i landbruget.
Tyggebenene er meget holdbare – og lækre. De er fremstillet af hele elghuder, herunder det øverste lag af skindet, der er den dyreste, men også den bedste del. Det er den hud, der giver elgbenet sit unikke udseende og sin lange fremragende tyggemodstand.Bakteriologisk ren. Testet og sikker. Fjerner plak og forhindrer tandkødsbetændelse. Et velsmagende tyggeben og lang tidsfordriv for hunde. Let, lavt kalorieindhold.
(ikke sponsoreret)
-
Legeaftale
Efter at have studeret hundenes leg en times tid konstaterede Poden tørt, at de vist ikke havde hørt om #blacklivesmatter.
De to små have rottet sig sammen om at give Jack en overhaling og selvom det kunne ligne mobning af den mørke dreng i klassen, så havde de en fest alle tre.
Efter en times leg og så var der en dejlig ro resten af fredagen.
Og lørdagen med.
-
Maj blæst
Vi trodsede eftermiddagens regn og blæst og kørte en tur i mosen.
Det er mit foretrukne sted at lufte hund om foråret – inden insektsæsonen for alvor sætter i gang. Om sommeren er der helt forfærdeligt med store mængder fluer som sværmer omkring ansigtet og det er også på det tidspunkt man for alvor kan blive ædt op af klæg.
Men om foråret er stedet dejligt. Grønt og frodigt, og ofte kan man gå derude i timevis uden at møde nogen.
6 måneder gammel og halsbåndet generer fortsat. Rundt om går en rute på 6-7 km. En dejlig tur, som jeg vil glæde mig til at trave igen når Irma engang har en alder, hvor hun kan det.
Resten af lørdagen har stået på det rene dovneri og brugt på strik og ikke meget andet.
Jeg havde ellers lige besluttet at mit restetørklæde var helt rigtigt fordi det var garnet, der fik lov at bestemme resultatet.
Efterfølgende købte jeg en ny lækker vinterdynefrakke på udsalg. RØD. Og så passede restetørklædet pludselig ikke. Nu nørkler jeg på et nyt i seks forskellige farver. Støvet oliven, flamingo, granatæble, hokkaido, sennep og flaskegrøn merino fra Knitting for Olive. Et nøgle garn = en stribe.
En af mine venner er vild med Doctor Who tørklædet (som han kalder det) og har spurgt om han må købe det… det er under overvejelse.
-
Et halvt år i dag
Seks måneder gammel er Irma lige så høj som Bob. Hun er lidt finere i ansigt og krop fordi hun er en tæve, men ellers er det mest opførslen og bevægelsen, der afslører, at hun stadig kun er en hvalp.
Det er meget typiske billeder de her. Bob kan sidde længe i skoven og bare observere, mens Irma hurtigt keder sig og begynder at fjumre rundt.
Hun har været nem at integrere i familien og er en rigtig sød og kærlig hvalp. Hvis du spørger mig. Bob er måske ikke helt enig.
Jeg kan godt mærke , at hun er ved at blive mere voksen. Hun er begyndt at udfordre Bobs position i flokken. F.eks. sidder hun nu forrest i buret når de skal ud ad bilen, hvor hun før ventede pænt på, at det blev hendes tur. Og sådan er der flere små ting, som Bob nok snart bør begynde at reagere på.
Han har og får min opbakning – ellers står jeg næst på listen hun vil udfordre.
-
Sol, sand og vand
Skiltet med hold afstand var en smule malplaceret på den store brede strand. Så langt øjet rakte mod både syd og nord var der måske ti mennesker at spotte – os tre inclusive.
Hundene var trætte og håbet om et ‘yndigt’ familieportræt med vesterhavet i baggrunden var til stede.
Trætte eller ej. Familieportrætfotografering evner jeg vist ikke… eller måske skal jeg vælge nogle mere samarbejdsvillige modeller.
-
Status efter knap 4 måneder
Det viste sig at være en rigtig god ide med hund nr. to. De har så enormt meget glæde af hinanden, som jeg også håber billederne herinde viser.
Eneste lille men… for mig har det været skide svært at få trænet med Irma. Jeg var tilmeldt hundetræning og nåede tre gange. Derefter har det stået stille fordi landet lukkede ned.
Jeg har besluttet at sætte det lidt i system. Afsætte en time i kalenderen hver dag. Gå med hende alene, fylde lommerne med godbidder og så få lidt skik på hende.
Efter ganske mange år som hundeejer ved jeg jo godt, hvad der skal til.
Vi starter imorgen!
-
Vi har danset regndans
Da jeg vågnede i går kunne jeg høre regnen tromme på tagvinduerne.
Det er længe siden jeg har hørt den lyd.
Livgivende vand til både have og natur.
Jeg dansede en lille regndans og glædede mig over, at når det regner skal jeg ikke slæbe den tunge vandkande frem og tilbage for at vande havens krukker.
Bob var ikke begejstret for lyden af regn og måtte nødes med laksegodbidder for overhovedet at få ham til at rejse sig fra hundekurven.
Han er blevet magelig ‘den gamle’.
Eller… togethalvt år er jo heldigvis ingen alder, når man er en fransk bulldog. Vi mødte en han i Hals på ni, som så skide godt ud og Nanna har en skolekammerat som havde en, der blev 12.
I dag tager vi en stille dag og hundene må tage til takke med haven. Irma halter på det ene forben så på den måde kommer det lidt våde vejr på et fint tidspunkt.
Jeg ved ikke, hvad hun har lavet, men med to hunde som tumler rundt så vil der nødvendigvis indimellem ske noget.
Mogens Dyrlæge er konsulteret og synes vi lige skulle se tiden an til i morgen. Jeg krydser fingre for at det er nok.
-
Fredagsfest
Det er muligt, at Bob indimellem ønsker Irma derhen hvor peberet gror, men jeg tror altså også han synes hun er sjov.
-
En af de gode
En strandtur, der ender med, at begge hunde skal i bad bagefter har været god.
Selv har jeg fået rød pande og kinder og skulle nok have iført mig lidt solcreme inden vi tog afsted.
Irma fandt sit indre badedyr og var nem at lokke med ud i vandet.
Bob var kold som jordbæris.
