-
Bob D
I dag er det 3 år siden vi hentede Bob D hos Miriam i Vejle og dermed 3 år siden, at jeg blev bulldog ejer.
Vi overvejede lidt at skifte navnet Bob D ud med Yoda da vi så det her billede. Den første tid var ikke uden udfordringer. Vi begyndte vores liv sammen med en mave-parasit i form af en giardia, som det tog mange uger at slippe af med.
Dernæst oplevede jeg en hvalp, som ikke ville ud. Jo, i haven, men han nægtede hårdnakket at gå ud af fordøren.
Først en gang i marts, hvor han var 4 måneder gammel, oplevede jeg, at han faktisk nød vores ture ud i verden.
På et tidspunkt var jeg bange for, at jeg aldrig ville få en hund, der ville nyde en tur i skoven og ved stranden, men i takt med at temperaturen steg gjorde lysten det også.
Han er stadig tyndpelset og går med frakke når det er rigtig koldt – og man kan altid finde ham under en dyne eller længst inde i ‘soveposen’.
Billedet øverst giver et meget godt billede af hvordan han er i dag.
Han går sine egne veje og altid forrest (mener vist selv, at han er chefen), og læg mærke til ørene… enten vil han sikre sig, at flokken følger med eller også lytter han faktisk når jeg kalder. Sandsynligheden for det første er nok størst.
Han er en rigtig god storebror for Irma. Hun har været noget af en mundfuld for ham, men alligevel stortrives de nu i hinandens selskab – selvom han vist stadig af og til synes hun er en pestilens og vil sove alt for tæt 🙂
-
HURRA
Ligesom vi gik ind i november sluttede Irmas første løbetid og jeg har pakket både bukser og bind væk.
Som nævnt tidligere har det ikke været nogen skide god oplevelse.
For nogen.
I starten af 2021 skal begge hunde vaccineres og så må jeg tage en snak med Mogens Dyrlæge om hvad vi gør i fremtiden.
Efter en dag på kontoret gik vi en lang tur i mosen. Den er flere steder opkørt og mudret, så det var passende med en bad til dem begge da vi kom hjem.
Det tager de ret pænt og da de ingen underuld har, er de også ret hurtigt tørre bagefter.
Der er stor forskel i pelskvaliteten – Irma har grov pels og Bob fin – og efter et bad var det endnu tydeligere.
Irma smed en masse pels og jeg måtte børste den tørre pels med en gummibørste for at slippe af med alle de løse hår.
Bob mistede ikke et hår. Nå, måske er det ikke helt rigtigt, men det er i hvert fald utroligt begrænset og her bagefter fælder han ikke.
-
Stakkels Irma
Jeg vil tro, at vi er ved at være halvvejs i Irmas første løbetid.
Hun opfører sig, som en der ikke aner, hvad der har ramt hende.
Min ellers så glade lille følgesvend virker nedtrykt, usikker og ved ikke helt hvor hun skal gøre af sig selv. Hun holder til i hjørnerne, som om hun vil gemme rumpen og så sover hun langt mere end hun plejer.
Hun er sød til at beholde bukserne på, også om natten, så det kan jeg bestemt ikke klage over, men det gør lidt ondt i hundemorhjertet at se, hvor påvirket hun er.
Det må gerne snart få en ende og så vil jeg overveje, om jeg synes, at det er noget, hun skal igennem 2 x 3 uger om året.
-
Buksetrold
De sidste knap to uger har Bob været ekstraordinært interesseret i de dufte Irma udsender fra sin bagpart.
Der har også været, hvad der kunne minde om, meget fortyndet blod på de hvide hospitalsdyner, men alligevel så sparsomt, at jeg har været i tvivl, om det kunne være hendes første løbetid.
Det er stadig sparsomt og fortyndet, men jeg er ikke længere i tvivl om, at hun ér i løbetid.
Den har været ventet. I morgen er hun 11 måneder.
Bukser og bind er fundet frem. Fine bukser uden halehul og særligt lavet til franske damer. Hun har fået et tyggeben som afledning, men de sidder knaldgodt på hende, så jeg tvivler på de bliver til nogen gene.
Voksen Irma.
I hvert fald i kroppen.
-
I lære som hund
Bob elsker at ligge under dyner og tæpper. I mangel på tæppe er han sågar set kravle ind under hundesengen.
Længe har Irma lagt sig oven på ham, men hun må have luret fidusen for nu er det lige så ofte hende jeg finder under en dyne.
Hvis jeg skulle bestemme skal næste lektion være at lære hende at gå pænere i snor.
Heldigvis er der ikke så mange på gaden kl. 5:30, når jeg morgenlufter de to i flexline, for det kan altså være lidt af et cirkus.
Jeg er sikker på, at I godt kan forestille jer hvor idiotisk jeg ser ud (og føler mig), når jeg skal samle en hundelort op og de to på et split sekund er på vej i hver sin retning eller er gået rundt om mig eller om hinanden og den anden så har sat sig for at besørge… så er 2 x 8 meter line altså en del.
Det er ikke uden grund jeg foretrækker at smide dem i bilen og tage enten i hundeskoven eller til stranden, hvor de kan løbe uden snor.
-
Vi vandt, Bob og jeg
Firmaet udskrev en is fotokonkurrence. Eneste regel var, at billedet skulle indholde noget grønt, som er farven i firmaets logo.
Regler er til for at brydes, så det gjorde jeg og billedet af Bob vandt 🙂
Præmien er et gavekort til Hjem-is. Selvfølgelig.
-
Skarnsunge
Jeg havde lagt to kalveunderben midt på havebordet.
Næste gang jeg kiggede ud i haven lå der kun et.
Det andet var hundene stærkt optaget af nede bag i haven.
Der er ingen som helst mulighed for, at vinden har taget det eller de har kunne nå det fra jorden.
Jeg formoder, at Ima er ‘fløjet’ derop!
(eller har taget turen via bænken og raget det ned… skarnsunge)
-
Til begge ender
Der var pakker til hundene i dag. Hele tre stk.
Jeg havde bestilt løbetidsbukser til Irma, så vi er klar til første løbetid og derudover kalveunderben, ‘slikkepinde’, elg huder og ny aktivitetsbold.
Det var heldigt, at det hele kom på samme tid for med et lækkert kalveunderben at slikke på var Irma var ikke det fjerneste optaget af pludselig at have fået bukser på.
Bukserne er lavet specielt til fransk bulldog og har derfor ingen halehul (fås dog også med).
De lader til at sidde rigtig godt på hende.
Så kan den løbetid bare komme an.
-
Jeg har ikke hund i sofaen
Det vil sige: jeg havde ikke hund i sofaen.
Irma og jeg har noget alvorligt vi skal tale om meget snart. Hun indtager pladsen ved siden af mig i sofaen som den naturligste ting i verden.
Det er ikke en indbydelse jeg har sendt og der er bestemt heller ikke fordi de mangler lækre hundesenge.
Det er kun når jeg også er i sofaen. Hun er meget mere kontaktsøgende end Bob nogensinde har været. Det der pusenussen er ikke noget for Bob, mens Irma ikke kan få nok.
-
Shit happens
Irma debuterede ved dyrlægen i dag – altså udover sin første vaccination.
Det har været en uge med søvnløse nætter fordi hun har skullet ud 4-5-6 gange hver nat.
En maveinfektion viste sig umulig at behandle udelukkende ved hjælp af skånekost og zoolac og i dag måtte vi så forbi Dr. Dyr med hende for første gang.
Hun har ikke været påvirket af det – det er kun mig, som er mødt ind på jobbet og lignet noget katten har slæbt ind.
Nu er hun sat i behandling og så håber jeg på en god nattesøvn.
Dyrlægen holder til i Sulsted og fordi der er vejarbejde på omfartsvejen kørte jeg bagom ad de små vendsysselske veje mod vest.
På vejen kom vi forbi en en mark, som var blå af kornblomster.
Bispebjerg Kirkegård har kirsebærtræer. Lolland har lupiner. I Hals har vi kornblomster… og kun mig til at tage billeder 🙂
