-
Det er vel søndag
Feriens 2. dag.
Vi skal absolut ingenting og det har Irma forstået.
-
Gæstehund
Vi har haft feriehund et par dage. Hundepasseren, de ellers havde aftalt pasning med, svigtede sin aftale.
Igen.
Det er ikke nemt med tre hunde, hvoraf den ene er handicappet. Jack er delvist lammet i bagkroppen og selvom om han klarer sig overraskende godt, så kan han ikke komme med på længere traveture. Det betød dobbelt op på lufteturene.
I to dage er det intet problem og udover det, er han såmænd nem.
Lille frygtsomme Irma holder sig i baggrunden når de store drenge leger og bliver det for voldsomt søger hun hen mellem mine ben, hvor der er trygt.
Han ér taget hjem og der soves. Tungt.
-
På den anden side
Irma har været til morgen konsultation hos Mogens Dyrlæge og fået fjernet sine ti sting. Det var helet så fint og hun er nu igen klar til at give den gas i skoven og ved stranden.
De første par dage efter operationen var hun lidt pjevset, men jeg synes forholdsvist hurtigt, at hun var ovenpå igen. Hun er blevet voldsomt forkælet og nu udestår der så lige at få hende til igen at forstå, at sofaen… hele sofaen er min!
Dagen efter operationen og i dag…
Det er helt tydeligt at mærke, at de kun har været luftet i bånd i de sidste ti dage og i weekenden skal vi ud, hvor det er muligt at løbe solen sort og komme af med den indestængte energi.
-
Alt er fortsat godt
Min lille ferie har været meget atypisk. Feriedage betyder ofte, at vi drager ud i verden, men fordi Irma er nyopereret har vi holdt os i nærområdet og kun gået småture.
Jeg klager ikke… der er Tour de France i mit tv og jeg strikker på det sidste ærme i min Anker Cardigan, så jeg er godt underholdt.
Det går godt med Irma. Såret ser fint ud og hun virker ikke længere smertepåvirket. Hun er syet med nogle temmelig stive tråde og ind i mellem kommer hun farende med halen mellem benene som om nogen har stukket hende… jeg tror det er trådene, der er efter hende 🙂
Hun skal have smertestillende og penicillin et par dage endnu, fredag morgen skal trådene fjernes og så er vi på den anden side.
Til morgen gik vi tur på Hjørnet af land.
Der holder en fin ung buk til derude, som ikke er det mindste bange for hverken hundene eller mig. Først troede jeg, at den måske var skadet siden den ikke stak af, men en jæger forsikrede mig, at de unge bukke endnu ikke ved, hvad de skal være bange for.
Jeg er nu også ganske ufarlig og skyder kun med løs krudt.
-
Alt er godt
Klokken 9:30 lagde Mogens Dyrlæge Irma til at sove og inden jeg gik, var hun helt væk.
Et par timer senere kunne jeg hente hende igen helt groggy efter operationen.
Alt var gået fint. Der blev fjernet en livmoder, som var en smule fortykket og potentielt kunne skabe problemer i fremtiden, så jeg tænker, at det var en god beslutning at få hende steriliseret. Som en lille bonus fik hun også fjernet den lille navlebrok hun havde. Ikke en der havde nogen som helst betydning, men nu er den væk.
Hun har spist og tisset, men er fortsat temmelig medtaget af bedøvelsen. Hun skal holdes varm og i ro, men groggy som hun er, er det intet problem – hun ligger under sin dyne ved siden af mig i sofaen.
Hende ser vi ikke rigtig før i morgen 🙂
-
A sunday well spent
Der er INGEN, der har lavet en skid i dag udover at flytte sig mellem sol og skygge…
-
Pakket ind i vat
Jeg måtte en tur til Dr. Dyr med Bob.
Han er på en eller anden måde kommet til skade med sit højre bagben og bøvlede med at lette ben, komme op og stå, lægge sig ned og havde i det hele taget en afvigende adfærd.
Der var ikke umiddelbart noget, der sprang i øjnene og vi skulle se tiden an.
Det kunne være en fibersprængning eller forstuvning – de leger jo indimellem noget vildt. Blandt andet dyrker de noget strand-parkour… eller dvs. det er mest Irma, der er vovehalsen.
Bob får nu noget smertestillende og skal holdes i ro – så meget ro som Irma tillader – og det ser ud til at gå bedre og mon ikke den gamle Bob er tilbage, når vi sidst på ugen skal til kontrol hos dyrlægen.
Jeg håber det.
-
Dr. dyr
Vi har været til det årlige eftersyn hos Dr. Dyr.
Begejstringen for at komme til dyrlæge ville ingen ende tage. Endelig nogen, der kun så på dem og havde masser af godbidder.
Bob var den første på bordet.
Han vejer 10,6 kg og jeg fik meget ros for den fine foderstand han er i trods kastreringen.
Jeg synes, at han virker ‘buttet’ i forhold til Irma, men det er kun fordi det er to helt forskellige typer.
Han blev vaccineret og passet blev stemplet.
Irma vejer 11,1 kg.
Jeg får lyst til at tilføje… KUN 11,1 kg.
Jeg havde forventet 1,5-2 kg mere end Bob, men blev snydt. Ikke fordi hun er meget større, men fordi hun fremstår langt mere muskuløs og føles langt tungere at løfte på.
Vi fik talt om hendes første løbetid og om den dårlige oplevelse den havde været.
Jeg var ikke bekendt med, at tæver kan have ondt på samme måde som kvinder kan have menstruationssmerter, men det kan de. Og i hvert fald første gang, er det en helt ny oplevelse som hun ikke har anet hvad hun skulle stille op med.
Jeg tror, at jeg afventer løbetid to inden jeg beslutter hvad der skal ske. Der er både for og imod sterilisering – på positiv siden kan man spare en tæve for mange sygdomme fremadrettet ved at sterilisere tidligt.
Der var intet at bemærke på nogen af dem og han synes, at de begge er så fine, at han bad om opdrætters kontaktoplysninger til en anden kunde, som netop har mistet netop en fransk bulldog.
-
Løbetid
Irmas første løbetid var en træls oplevelse for hende. Rigtig træls.
Til gengæld har der så ikke være tegn på falsk drægtighed overhovedet. Hun har hverken lagt mælk ned, bygget rede eller gået forvirret rundt med en bamse.
I morgen er der bestilt tid til vaccination og sundhedstjek af begge dyr, og så må jeg tage en snak med Mogens Dyrlæge… måske har han en ide til hvad vi kan gøre for hende, hvis næste løbetid bliver lige så træls.
Jeg vil helst undgå sterilisation, men på den anden side synes jeg også, at det er synd, hvis hun 2 x 3 uger om året skal have det så skidt.
-
Græsk fransk møde
Vi lod ‘drengene’ blive hjemme og lod Ella og Irma lege uforstyrret af hanhunde nykker.
Ella kan løbe solen sort, men den bette Irma følger ret godt med og først efter 3 kvarters stormen rundt blev tempoet sat ned.
Vi var helt enige om, at det var en succes og ikke sidste gang vi lod de to lege.
Bagefter fik Bob en god travetur alene og han lignede en der nød at have sin matte helt for sig selv.
