Det kan nok ikke overraske nogen, at der er gået Fransk Bulldog i den. Jeg er meget spændt på om racen vinder mit hjerte på samme måde som Bordeauxen har gjort, men er det ikke sådan, at alle synes de har den absolut bedste hund og at de har ret?

Jeg fandt lidt historie på den lille bulldog, som første gang blev stambogsført i 1885.

Den lille bastante races geografiske ledetråd i navnet er faktisk vildledende. Den franske bulldog burde nemlig rettelig hedde Den engelske bulldog. Racen har nemlig sine rødder i det engelske.

Den franske/engelske bulldog tog springet over kanalen sammen med blandt andet engelske kniplingshåndværkere. En del af dem udvandrede på grund af arbejdsløshed under den industrielle revolution (18-tallet) til Frankrig, hvor der stadig var efterspørgsel efter deres færdigheder. Nogle af kvinderne medbragte deres hunde, som hurtigt vandt franskmændenes hjerter, og snart var den tidligere anglesaksiske hund mere populær i Frankrig end i England.

Den franske bulldog blev endda den uofficielle favorithund for de franske prostituerede i fin de siècle-periode (før og efter år 1900). Lige siden har Frankrig været racens hjemland. Det var her i det franske, at hunden fik sit navn: “Bouledogues Français” eller franske bulldogs.

Man anslår, at kun 20% af den danske population af Franske Bulldogs er stambogsførte og jeg tænker, at det kunne være en af grundene til alle de problemer racen har. Jeg kiggede på Den Blå Avis i weekenden. Der er et hav af Franske Bulldogs til salg for det halve af hvad jeg skal give… hvor meget kontrol er der med den avl!?!

Den franske bulldog er i øvrigt en ‘moloss’ præcis som Bordeauxen – så det bliver lidt i familien 🙂

Der er nu 28 dage tilbage…

Efter besøget i går er det for alvor gået op for mig, at jeg faktisk skal være hundeejer igen. Om bare 30 dage.

Der var jo altid den risiko, at opdrætteren ikke ville sælge en hvalp til mig.

Det sker.

Da vi fik Arabella var det fordi opdrætter ikke var tryg ved den person, der oprindeligt havde købt hende.  Det blev vores held og selvom vi kun havde ganske kort betænkningstid, har vi aldrig fortrudt vi sagde ja.

Også Lillebror faldt tilfældigt ned i min turban. 2½ år gammel. Jeg havde aldrig før overtaget en voksen hund og det gav anledning til en smule betænkelighed – men jer, der har fulgt med herinde ved at han kravlede lige ind under huden på mig og var knuselsket fra dag et.

Det bliver Bob D også.

Flere har sat spørgsmålstegn ved mit valg, men ingen har formået at spolere forventningens glæde.

Herunder en lille kort video jeg optog i går – der er ikke gået nogen videofotograf tabt i mig, men synes alligevel I skulle se, hvor små og fine de er. Bob D er fyren med den hvide hage og lyseste pels bagerst i billedet.

Det kan godt være Miriam have inviteret os til at besøge hvalpene i en time… men vi var ikke til at drive ud, så det blev til næsten 2½.

På det tidspunkt var hvalpene også segnefærdige af træthed.

.
Den enlige tæve skulle til København og opdrætter havde valgt at beholde en hanhvalp selv og så var der to tilbage. Vi måtte selv blive enige. Jeg havde udset mig den lyse han – ikke af nogen særlig grund andet end at han skilte sig ud – og det unge par, der skulle have den anden havde ingen præferencer og så var det nemt at blive enige.

.
Det er rigtigt fine og meget ensartede hvalpe. De vejer knapt 1 kilo og der er kun få gram, der skiller dem. Alle fire har store åbne næsebor og direkte adspurgt om nogen af hendes tidligere hvalpe er opereret for blød gane og snævre næsebor var svaret nej.

Og her er han så… His Bobness ♥