-
Cool dude
Jeg har ventet så længe på en ledsager til mine strandture, at jeg nu benytter enhver lejlighed til at lægge vejen omkring.
Det siger sig selv, at vi ikke kommer ret langt eller er på stranden ret længe af gangen.
Bob er for lille og temperaturen for lav, men jeg får alligevel duften af hav i næseborene og han bliver fortrolig med den verden, som han skal færdes i de næste mange år.
Han vovede sig endda lidt ud i vandet i dag, men det var altså både vådt og koldt – og han ser ikke ligefrem selv ud til selv at mene, at det er den bedste ide han har fået. Men bange var han ikke.
Heller ikke biler og busser, der passerer os på gaden ser ud at at gøre ham noget. Han er i det hele taget ret cool, størrelsen og alderen taget i betragtning.
-
Strandtur
Arbejdsdagen blev afbrudt af en meget vågen Bob allerede ved 10 tiden. Jeg aftalte med mine kolleger, at vi tog en tur til stranden og så ville jeg vende tilbage og tage de sidste halvanden time på pinden.
Solen skinnede og luften var forholdsvis lun, hvilket gjorde turen behagelig for både stor og lille.
.
Han er begyndt at snuse lidt rundt på egen hånd og jeg tror ikke, at det varer længe før han er så tryg ved at komme med ud, at han begynder at gå på opdagelse.
-
Slet ikke dum
Han er kvik den bette Bob. Lynhurtigt grejede han foderboldens hemmelighed og i dag viste han, at næsen også er velfungerende.
På vej hjem fra bageren gik de små ben som trommestikker og da vi nåede hjørnet af forhaven, præcis på det sted vi var gået ud, drejede han af og ind mod huset og fordøren.
Måske var hans tyske far ‘ein sehr berühmte sporhund’ og slægter ham på (:
Status på maven: jeg tør næsten ikke sige det, men der ér bedring.
Der går forrygende med at kombinere job og hvalpepasning. Alle tre dag har det passet, at han har sovet i de 4 timer fra 7-11 hvor jeg har arbejdet – kun afbrudt af en kort tissetår i haven.
Efter jobbet havde jeg lovet Nanna at komme forbi Matas med ham. Hendes kolleger ville så gerne se ham og så fik vi også kørt en lidt længere tur i bil. Han lægger sig og sover i buret så jeg antager, at det betyder, at han er helt tryg ved det arrangement.
Udover job og hund har dagen stået på ‘facetime’ snak med min unge ven i det engelske. Det er hans fødselsdag og det krævede en fødselsdagssang. På dansk selvfølgelig… til stor moro for alle på hans arbejdsplads!!! Måske jeg går viralt, startende i Kent 🙂
-
Ni uger gammel i dag
Jeg kunne have sparet mig den fine hundeseng… Bob ser ganske tilfreds ud med en lur i en bunke vasketøj (:
Vi har været ude og øve os i at gå i snor i dag. Både til morgen, hvor vi gik til bageren og i eftermiddag, hvor vi tog en tur omkring stadion. Han pisker afsted ved siden af mig, når han ikke har snor på… så snart karabinhagen lukker sig om halsbåndet sætter han sig og nægter at gå længere.
Vi lavede noget interval træning. 25 meter uden snor – 25 meter i snor lokket af masser af godbidder – 25 meter uden snor – og tid sidst anedes en smule mere fremdrift.
Jeg så et billede af hans søster Alma i går iført sele. Jeg tænker, at det måske kunne være en bedre løsning for her sidder karabinhaven ikke om halsen, men i ryggen, så sådan en har jeg selvfølgelig fluks bestilt 🙂
Staus på maven og nattesøvnen: same same. Så det gider vi ikke snakke mere om.
-
Dag 3 i behandlingen
Vi er nået til dag tre i behandlingen og i dag er blevet brugt på rengøring og tæppevask.
Nu vil jeg så også gerne se noget bedring i hans mave.
Tak.
Afføringen er ikke længere ‘vandig’, men stadig tynd og hyppig.
Jeg har arbejdet 4 timer på hjemmekontoret i dag, mens Bob sov i en kurv ved siden af.
Det fungerede helt fint.
Arbejdstiden denne uge kommer til at afhænge af ham og hans sovemønster, men i dag blev det fire timer i streg kun afbrudt af en tissepause.
Vi har ingen uheld haft på gulvet i dag. Vi begynder at lære hinanden at kende og jeg kan se på hans tilbagelagte ører og målrettede søgning mod havedøren, at han skal ud. Ikke dermed være sagt, at han er renlig… men vi er på vej i den rigtige retning.
Vi har et par vigtige opgaver foran os de næste dage. Han skal ud og gå i snor – hvilket han for nuværende nægter – og så skal vi have gang i alene-hjemme-træningen.
-
Søndag i solskin
Solen skinner i Hals og ikke en vind rør sig. Det var lige præcis vejr til strandtur.
Mellem 1500 og 1600 skridt fik vi gået. Mine skridt – mon ikke at Bob ved samme lejlighed har opfyldt dagens kvote på 10.000.
Vi mødte et par søde hunde, men desværre gør den skide parasit, at vi ikke må hilse i 14 dage.
Det går ikke forfærdeligt meget bedre med maven, som fortsat er meget løs trods Pro-kolin og skånekost. I løbet af de næste dage skulle medicinen gerne begynde at virke og mon så ikke der er håb for bedring.
Jeg har været i krig i haven med haveslangen – al afføring er spulet ned i græsset (konsistensen gør opsamling umuligt) og i morgen skal alle tæpper vaskes første gang og gulvene skal have en tur med rodalon.
Selv skal han også vaskes – det er jeg ret spændt på (:
-
Status på maven
Det går bedre med maven. Skånekosten og Pro-kolin’en begynder at virke. I nat har vi kun været oppe to gange mellem kl 23 og 07 så jeg ligner lidt mindre en hængt kat i dag. LIDT!!!
Inden vi hentede hans medicin på apoteket lagde vi vejen omkring stranden. Dét var spændende for en lille hundenæse og jeg tror sørme vi gik 500 meter i vandkanten.
Hjemme er han helt på toppen og har taget huset til sig som sit eget. Han er begyndt at søge mod havedøren når han skal besørge, men jeg skal dæleme være hurtig og opmærksom, hvis jeg skal nå at lukke døren op før det er for sent. Men vi er på rette vej 🙂
-
Upåvirket
Som det tydeligt ses, er Bob ikke det mindste påvirket af at have tarmen invaderet af parasitter (:
-
Uge 3 kort
- Bob
- Bob
- Bob
Så kort kan det siges denne uge. Der har ikke været tid til ret meget andet og sådan må det være.
Jeg have glemt, hvor hårdt det er at få en hundehvalp og hvor meget opmærksomhed sådan en lille fætter kræver. Når den er vågen vel at mærke.
Efter et par dage fik Bob blød mave, som en nat eskalerede og blev til en meget dårlig mave og vi var oppe hver 2. time natten igennem. Det blev kun værre i løbet af dagen og til sidst var det kun vand, der kom ud. Han har ikke fået andet end hvad hans mave har været vant til og han er glad og aktiv, så jeg antog, at det var flytningen, der har slået hans mave ud af kurs.
En lille hvalp kan lynhurtigt dehydrere og for at være sikker på, at det ikke er andet end ‘stressmave’ synes jeg ikke, at der var nogen vej udenom et besøg hos Dr. Dyr. Jeg havde i hvert fald ikke lyst til at gå weekenden i møde uden han var blevet tjekket.
Der blev lavet en afføringsprøve, der var positiv på Giardia. Det er en mikroskopisk encellet parasit, som ødelægger tarmens celler og kan give den diarre, som vi har oplevet de sidste dage. Den kan blomstre op når immunforsvaret påvirkes, som det sker ved sådan en flytning.
Der er ordineret 20 dages pillekur og skånekost. Derudover skal gulvene vaskes i rodalon og hans tæpper skal en tur i vaskemaskinen på 60 grader da den er meget smitsom – men først nogle dage inde i behandlingen.
Håber det snart går i orden, så vi kan sove om natten. Den manglende søvn har gjort min lunte lidt kortere end den normalt er og jeg beklager til dem, det er gået ud over.
-
Jeg vil bæres…
Lige så smart i en fart han er herhjemme lige så lille er han, når vi træder ud af døren.
Verden er stor og kold og farlig.
Haven begynder at være kendt territorie og han vover sig nu derud på egen hånd, men skoven er lidt farlig med mange forhindringer og i dag var jorden oven i købet hvid…
Han har desværre fået lidt dårlig mave, så i nat har vi været vågne ca. hver 2 time. Lidt træls for både han og jeg, men det er hvad der kan ske, når en lille hvalp flytter hjemmefra. Han er heldigvis både glad og energisk, så der er ingen fare på færde.
