-
Nå ja, det kunne han også godt ha’ heddet
– Hvad hedder hunden?
– Han hedder Bob
– Moooaaar… den hedder Blob!
-
Altså det fjæs
Brachycephal hedder den hovedform Bob har – og som i øvrigt også Lillebror havde.
Underbid, kort snude og et forholdsvist fladt ansigt.
Nogen synes med garanti, at det er verdens grimmeste hunde, men det er åbenbart det look jeg falder for, når jeg skal vælge hund.
I morgen er det 5 uger siden vi hentede ham i Vejle og jeg har ikke fortrudt mit valg et sekund.
Gu’ er det hårdt at have en hundehvalp, men selskabet og det sjove og givende opvejer sagtens den manglende søvn og de mange udfordringer det også giver.
Hvalpetiden er jo ret kort. Poden synes nu aldrig han skal blive større, men jeg er ikke helt enig. Den ro, der er over en voksen hund er trods alt at foretrække på den lange bane.
-
Beachboy in spe
Endelig virker det som om Bob finder fornøjelse i at gå en tur ved stranden.
Vejret var dejligt og uden vind – og vi opholdt os derude en hel time.
Vi gik selvfølgelig ikke en time, slet ikke, men tog os rigtig god tid til at undersøge stedet.
Jeg satte mig på mit hemmelige sted og kort efter skred han på opdagelse omkring de joller, der er trukket på land for vinteren.
Der duftes og smages på skaller, tang, fiskenet, marehalm… verden er stor og ny, når man er en lille hvalp.
Vi gik også en lille smule i vandkanten, så våde poter heller ikke er ‘farligt’.
Nu skal der soves og spises og soves…
-
Endelig weekend
Bob skal da ikke snydes for fredagssnold, så jeg lagde vejen omkring Maxizoo på vejen hjem og købte et stort øre til ham.
Det er ikke et sted jeg handler ret meget. Det er alt alt for dyrt.
Jeg kiggede lige, hvad de skal have for 10 kg af den foder Bob får:
Maxizoo pris: 519,95
Zooplus: kr. 349,95Træningsgodbidderne:
Maxizoo pris: 19,95 pr. pose
Zooplus: kr. 6,70 pr. poseDet er en prisforskel, der er til at tage at føle på.
Bob D er kold som jordbæris og synes bare det øre er helt fantastisk.
-
Den første
Jeg har bemærket, at det er ret populært at fotografere sin baby med sådanne præfabrikerede milepælskort: “i dag er jeg 8 uger”, “i dag smilede jeg for første gang” og hvad der ellers står på kortene.
De findes (selvfølgelig) ikke til hundehvalpe, men det skal ikke forhindre mig i at fejre Bobs små successer.
I dag er det længste han har været alene hjemme og selvom jeg kiggede rigtig godt efter kunne jeg ikke se den mindste lille tissetår i entreen. Og det er ikke fordi, at han ikke har været vågen i løbet af dagen. Jeg har holdt øje med ham på overvågningskameraet.
Det er ikke sådan at han med ét er fuldstændig renlig – skal han, så skal han – blæren er ret lille, men det er alligevel en stor dag.
I skoven passerede han en stor hestepære… gik et par meter før duften ramte næsen og så vendte han om. Den skulle alligevel undersøges nærmere.
Den første hestepære… også en milepæl 😉
-
På alle måder godkendt
Onsdag blev en travl dag for Bob med både 12 ugers vaccination og hundetræning.4 kg sund og tillidsfuld hundehvalp med super fin vejrtrækning, sunde led, fine øjne og ører og begge sten i pungen.
Han var i den grad godkendt af Dr. Dyr.
Jeg er så ikke så sikker på, at det modsatte var tilfældet. Efter negleklip krævede det temmelig stor overtalelse for at få ham til at tage mod en godbid 🙂
Godbidder var der mange af til aftenens træning. Han havde ikke fået aftensmad. En sulten hundehvalp er langt mere motiveret end en mæt.
Holdet består af:
en Gran Danois
tre labrador blandinger
en Border Collie
og så en Boballe mellem 11 og 16 uger.
Vi lavde kontakt- og sitøvelser.
Frikvarteret foregik ude og jeg synes ikke, at det var så god en oplevelse for Bob.
Særligt den ene labrator var meget hård ved ham. Der blev forsøgt med ‘body block’ – det er fint, men jeg synes ikke, at det er rimeligt, at det er holdets mindste hund, der skal så model til øvelsen. Det håber jeg, at der kommer styr på ellers tvivler jeg på, at det bliver en positiv oplevelse for Bob.
Udover det var det en god oplevelse og Bob var så DYYYYYGTIG 🙂
-
Smugtræning
“Medbring rigeligt med godbidder. Lækre godbidder.” lyder opfordringen fra hundetræneren.
Jeg er blevet frarådet købegodbidder, som indeholder alt muligt ‘lort’ og jeg har erfaret at Bob rigtig godt kan li’ brieost og tørret and.
Det første er noget grat at have i lommen, så nu er der klippet tørrede andestrimler i småbidder.
I rigelige mængder.
Det er i øvrigt Netto, som har andestrimlerne i deres sortiment. Rent fedtreduceret kød uden en masse tilsætningsstoffer.
Vi smugtræner ‘indkald’ og ‘sit’ og det går meeeeget godt.
Træneren har oprettet en Messenger gruppe til informationer og ud af den, kan jeg se, at vi er 6 hunde på holdet.
Jeg har ikke kunnet lure hvilke typer hunde der er tale om udover at vi i hvert fald er på hold med en Grand Danois hvalp… det bliver som at møde King Kong for den bette Bob.
Det er i morgen aften, det går løs..!
-
Ikke helt planlagt
De sidste dage har været småsløje med hovedpine, småfeber og kvalme og natten til mandag blev uden søvn fordi jeg løb i fast rutefart til badeværelset for at ofre den smule jeg havde i maven.
Opkastningerne stilnende af til morgen, men jeg var på ingen måde klar til job efter dén nat.
Heldigvis har Bob en alder, hvor han sover mange mange timer i døgnet, så det var intet problem at indhente lidt af nattens manglende søvn på sofaen.
I eftermiddag har vi været en lille tur i Præstens Plantage og den friske luft gjorde godt for hovedpinen uden at fjerne den helt, men jeg føler mig helt fit til at tage på job i morgen.
Det går bedre med at gå tur – selvom det fortsat helst er uden bånd. Han er begyndt at snuse lidt rundt, smage på en grankogle, dufte til en busk og alt det, der hører til at opleve verdenen.
Jeg synes dog det går meget langsomt frem. I morgen er han 12 uger og jeg synes ikke, at jeg kan huske at mine andre hunde har været så modvillige ved udsigten til at gå en lille tur som han er.
I overmorgen skal vi til hundetræning på Nordjyllands Dyreadfærds klinik – det må afgjort være det rette sted at løfte den udfordring.
Mandag var også ‘årsdag’ for en af mine få nære venner og jeg.
Et venskab som består trods vores mange forskelligheder. Det har ikke altid været lige nemt, men jeg tror vi er kommet dertil, at vi har lært at rumme hinandens underligheder. Vi blev enige om, at vi begge burde have en fortjenstmedalje for at holde hinanden ud, men også at det nok ikke bliver i år. Dronningen har ryddet kalenderen i denne uge og tager nok ikke nye opgaver ind 🙂
-
Fire uger sammen
Som forudset havde jeg glemt ALT om, hvor hårdt det er, at få en hundehvalp når man ikke har en voksen hund, som deltager i opdragelsen.
Jeg har været i voldsomt søvnunderskud den sidste måned, men nu er der lys forude.
Natten til fredag sov Bob fra kl. 22 og til vækkeuret ringede kl. 5:15 og i nat var vi kun oppe en kort tur kl. 02 og derefter sov han til 07:30.
Ja, faktisk var det mig, der vækkede ham på det tidspunkt.
Det giver et kæmpe overskud lige pludselig ikke at få sin søvn afbrudt hver anden time.
Når han efter så mange timer søvn bliver lukket ud i haven skal jeg så også love for, at der bliver tisset igennem.
Længe.
Det er sådan lidt op og ned med renligheden. Nogle dage har vi overhovedet ingen uheld og andre dage finder jeg en tissetår her og der.
Han er rigtig sød til at løbe mod havedøren når han skal ud og jeg er overbevist om, at de uheld vi har skyldes, at jeg ikke er opmærksom i det øjeblik han giver tegn. Han er fysisk ikke i stand til at holde sig så man skal være hurtig ved havelågen.
I den kommende uge skal han til 12 ugers check og vaccination hos Dr. Dyr.
Og til hundetræning første gang.
Særligt det sidste er jeg ret spændt på 🙂
-
Lykken er et plastik låg
.
