-
HURRA
Alle tre prøver var negative og Bob er giardia fri.
Og skal vi så ikke aftale, at nu har vi prøvet det, så det behøver vi ikke igen? 🙂
-
Ikke outdoor typen
Det vil være en stærk overdrivelse at kalde Bob ‘outdoor typen’. I hvert fald så længe det er koldt, blæsende og vådt, som det er i dag.
Det kostede en del godbidder og overtalende stemmeføring at få ham til at forlade bilen, men til sidst overgav han sig og vi gik vores sædvanlige tur gennem sommerhusområdet og tilbage ad stranden.
Jeg synes da også det er langt federe at gå ved stranden når solen skinner, temperaturen er behagelig og vinden stille, men ud skal vi og jeg tænker, at han bliver hærdet med tiden.
Og nu er det så tid til en morfar på den bløde seng…
-
Tid til en morfar
-
Det var så den fredag
Bob har været kontorhund i dag. Han er glad for fremmede, både hunde og mennesker, så han var helt ekset over at hilse på mine kolleger, som lå og kravlede nede på gulvet… tænk hvis de var lige så fornøjede for at se mig… nå, jeg vil ikke satse på det er den velkomst jeg får på mandag 😉
Jeg havde ham med på kontoret fra morgenstunden, for vi havde en tid ved dyrlægen allerede kl. 9.
Det var Giardia parasitten, der skulle kontroltestes. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige at vi er sluppet helt af med bæstet, men desværre ser det ikke ud til, at de har nået at undersøge prøverne i dag. De ville ringe når resultatet forelå, men jeg har intet hørt. Jeg tænker det bliver mandag.
Dyrlægen klippede også hans negle – dét passede ikke dyret, men det skal gøres.
Han vejede i øvrigt 5,4 kg på Dr. Dyrs vægt – præcis det dobbelte af, hvad han gjorde den dag vi fik konstateret giardiaen.
Resten af arbejdsdagen tog jeg på hjemmekontoret. Det er dejligt med den fleksibilitet i forhold til, at der også indimellem er noget logistik, der er svær at få til at passe ind.
I dag gjorde det, at jeg slap for først at køre til Aalborg. Derefter hente Bob i Hals. Køre til Nørresundby, hvor dyrlægen bor. Tilbage til Hals for at aflevere dyret. Retur til job i Aalborg og igen hjem til Hals.
Poden har hentet sin allerførste sprit nye bil i dag… en VW UP. Når man bor ude på landet langt fra offentlig transport og arbejder langt væk er det nødvendigt med en bil, der er stabil, som starter hver morgen og er billig i drift.
Mon ikke vi får de unge mennesker at se i Hals i løbet af weekenden? 🙂
-
Onsdags fest
Vi var kun mødt to op til hundetræning i aftes. Bob og så Alfred – en border collie, som har haft det temmelig svært de første gange med at omgås de andre hunde.
Det var der tid til at tage fat på i aften.
Sidste onsdag gjorde han fortsat udfald mod de andre hvalpe og det var da også udgangspunktet da han i aftes blev introduceret til trænerens to velafrettede voksne hunde.
Inden aftenen var omme legede de alle fire helt uden problemer i den indendørs hal.
Og havde en fest.
Vi fik ikke ret meget ud af selve træningen – Bob synes, at det var træls og koldt – til gengæld gik vi hjem med et smil på læben – både over Alfreds succes, men også over at have fået tumlet dejligt sammen.
Beklager de elendige billeder – mobilens kamera er ikke alt for godt i hallens neonbelysning.
-
Parasitter og fæces – så er du advaret
Matas har helt sikkert udviklet deres små prøvebeholdere til noget mere lækkert og velduftende end det jeg har tænkt mig at putte i dem de næste tre dage… nemlig afføringsprøver fra Bob (:
Det skal tjekkes om vi har fået udryddet giardia’en fuldstændig. Den udskilles ikke nødvendigvis hver dag og derfor skal vi levere prøver fra tre dage.
Vi har været godt hjulpet af de mange dages frost og jeg har været flittig med rodalon og tæppevask, så jeg håber på tre negative prøver.
Der er intet der tyder på, at han er inficeret nu. Tværtimod leverer han de fineste pøller og skal (hvad jeg har hørt) modsat mange Franske Bulldogs ikke tørres bagi.
De er kendte for at have lidt sarte maver, men der er intet der tyder på, at mit eksemplar har den skavank.
-
Jeg gider ikke
Papkassen Bob sov i var blevet for trang, så den er røget ud.
Hundesengen er nu i entreen og han sover i stedet i det store bur ved siden af min seng. Endnu med lågen lukket. Han skal fortsat tisse i løbet af natten og så er det rart at blive vækket, så det kan foregå i haven.
Til morgen ville han ikke ud af buret da jeg åbnede lågen. Som en anden teenager lå han og gassede sig i sine varme tæpper og lige meget hvor meget jeg lokkede, blev han liggende.
Jeg kunne godt have tænkt mig at gøre det samme. Og efter en laaaang køretur i kø, som fordoblede transporttiden til jobbet, ville jeg ønske, at jeg havde gjort det.
Vi har ikke fået en eneste snefnug i Hals, så jeg blev noget overrasket da jeg nærmede mig Aalborg og sneen væltede ned. 5-6 cm var der kommet da jeg kørte bilen ind på p-pladsen.
Bob udviste samme modstand mod at rejse sig fra kurven da jeg forsøgte at lokke ham med på en lille tur i skoven efter arbejdstid.
Fuldt påklædt til kulden lagde han sig i kurven og lod som om jeg ikke eksisterede.
Ud kom han, omend det kun var en kortere tur… kulden var ikke behagelig for nogen af os!
-
Sen vinter
Polarkulden kulminerer først midt i næste uge, men allerede i dag var det tydeligt, at temperaturen er dykket en hel del.
Ved stranden var vinden bidende kold og det er svært at forstå, at den første forårsmåned begynder i den kommende uge.
Trods kulden lokkede solskinnet mig i haven. Lidt oprydning var tiltrængt og haveaffaldcontaineren blev fyldt til randen med rådne æbler, pinde og bunker af mirabellesten.
Bob slæber ‘ting’ med ind i huset – poser, plastik, og alt muligt skrammel, der er blæst ind i haven – nu er udbuddet begrænset til pinde.
-
Lydigheds champion
… er vi ikke endnu. Om vi nogensinde bliver det er stærkt tvivlsomt, men mindre kan også gøre det og det går forbavsende godt med den bette Bob D til hundetræningen.
Kontaktøvelserne er vi skide gode til og de danner ligesom grundlag for vores videre arbejde – og så er det herligt at opleve, at hans omgang med de andre hvalpe er præget af glad nysgerrighed og intet andet.
Nogle af mine medkursister er laaaangt mere udfordrede og har hunde, der kræver en del mere arbejde.
I dag tager vi den med ro.
En lille tur ved stranden er det blevet til og ellers ligger vi på den lade side. Jeg på sofaen og Bob i en solstråle på gulvet ved siden af. Vi tanker energi til weekenden og brygger på det lille indlæg
vi erJEG er blevet bedt om at holde… om Bob eller rettere om den Franske Bulldog og hvorfor jeg har valgt netop den race.Vi har levet sammen nu i 5 uger. Det har naturligvis været hårdt. Den manglende nattesøvn og den konstante opmærksomhed en hvalp kræver trækker tænder ud.
Udover det har han fuldt ud levet op til de forventinger jeg havde qua mine weekender med Jack.
-
see scout sleep
I onsdags lærte jeg, at alt man foretager sig med en hvalp/hund skal være en god oplevelse.
Når hunde leger allerbedst bør man afbryde mens legen er god. Det samme med træningssessioner. Stop mens hvalpen fortsat synes det er sjovt.
Vores få morgengåture var ikke nogen god oplevelse. Hverken for Bob eller jeg, så indtil videre er de indstillet. I stedet går vi morgentur i haven, hvor han bliver krudtet af og får sig gjort ren inden jeg tager på job.
Siden sidste onsdag har vi gået stort set den samme tur ved stranden hver eftermiddag. Til at starte med ville han ikke gå væk fra bilen og jeg måtte bære ham et lille stykke eller lokke ham for at få ham med.
I dag tog han selv initiativ til at begynde turen. Han piler ikke længere lige i hælene på mig, men bevæger sig længere og længere væk på små eventyr. På udturen er han fri og på turen retur i bånd
Han bliver ældre, men sørme også mere tryg ved verden omkring.
I weekenden tænker jeg, at vi prøver om han også frivilligt vil forlade huset af hoveddøren… det er indtil videre ikke lykkedes 🙂
