Jeg tør næsten ikke sige det, men bare to dage med Spersadex øjendråber har gjort en kæmpe forskel for Bobs dårlige øje.

Om morgenen har der stadig været en lille smule ‘snask’ som jeg skyller ud, men ellers er den meget tydelige irritation i øjet væk og slimhinden er gået fra rød til den normale lyserøde farve.

Jeg er mere end forsigtig optimist i forhold til at det nok skal gå og at vi undgår operation.

Hvis man nu tænker, hvorfor han ikke har fået den type øjendråber fra starten, så skyldes det, at den ikke må bruges på åbne hornhindesår. Såret har været usædvanlig længe om at hele og vi har derfor først nu fået grønt lys til at begynde behandlingen.

Fremover skal der passes på ham. Eller på hans øjne. Det betyder at vi må lægge vores luftetur steder, hvor han ikke lige kan stikke hovedet ind folks hække eller kravle ind under buske.

I går blev de luftet ved fjorden og i dag ved skydebanen.

En kontrol hos Doktor Dyr viste desværre, at Bobs hornhindesår fortsat er stort og irritabelt.

Der ér bedring at spore og såret er nu overfladisk, men det skal være mærktbart bedre inden 5. januar ellers står der en øjenoperation på programmet.

Dyrlægen forklarede, at man går ind med en tynd kanyle og lavet et net af små skader over såret – det fremmer helingen. Så syr man både det indre og ydre øjenlåg sammen og efter 2-3 uger skulle der været skabt en ny og skadesfri hornhinde.

Det lyder voldsomt, men Mogens siger, at det ikke er ubehagelig for hunden og det må jeg så tro på.

Foreløbig er han forsigtig optimistisk, at mere salve og penicilin kan hele skaden af sig selv – og så er Bobs matte ekstra streng med brugen af baderingen den næste uge.

Desværre blev det ikke den regnfest som skyerne antydede i går. Måske var de simpelthen tømt for vand da de nåede Hals.

Vi fik regn, men slet ikke i en mængde, som gør nogen væsentlig forskel for haven eller mængden af vand i min regnvandstønde.

Skal jeg finde det positive er det temperaturfaldet som indfandt sig da fronten havde passeret. Det føles godt at kunne ånde den køligere luft og det højnede kvaliteten af min nattesøvn.

Mandagsfridagen skulle have været afløst af en dag på kontoret, men et behov for et dyrlægebesøg holdt mig på hjemmekontoret.

Jeg havde få for dage siden skrevet i et et brev, at vi længe havde været forskånet for besøg hos dyrlægen… jeg burde være klogere… den slags skal man ikke jinxe.

Bob har opført sig underligt et par dage. Gået tre skridt, sat sig på rumpen, og forsøgt at slikke bagi/på poterne/klø sig i ørene – det har været lidt usikkert.

Jeg har tjekket trædepuder, pillet ham i tæerne og i ørene, kigget ham bag i uden at finde nogen som helst tegn på, at noget skulle være galt.

Lige indtil i aftes hvor jeg også fik tjekket oppe under den lille halestump. Rød, hævet og væskende var der under halen. For pokker jeg kan godt forstå, at det har været ubehageligt. Jeg rensede så godt jeg kunne, smurte med Isaderm og gav ham lidt smertestillende. Til morgen var det allerede bedre.

Dyrlæge Mogens kunne konstatere et par meget fyldte analkirtler, som sagtens kan være roden til sådan en hudinfektion. De er nu tømt og renset, Bob får lidt penicillin og så skal jeg fortsætte med at rense og smøre med Isaderm.

I dag er det 5 år siden Nanna og jeg kørte til Vejle og hentede Bob D. og det har jeg ikke fortrudt et sekund 🙂