Mit øre skaber sig.

Igen.

Det lukkede fuldstændig til i starten af påsken og nu flyder det og gør ondt.

Igen.

Ørelægen kunne konstatere, at der er infektion i mellemøret og meget sandsynligt også i kæbehulen i venstre side, så nu står den på øredråber og næsespray i 8 dage og så vil han gerne se mig igen.

Besøget hos ørelægen betød, at jeg var tidligere hjemme end jeg plejer.

Termometret i iGo viste 10 grader, så jeg skyndte mig at pakke dyret og køre til stranden.

Jeg er efterhånden ret overbevist om, at det har været vejret, der har givet Bob aversionen mod at komme ud.

I dag tog han for alvor stranden og især vandet til sig. Inde på det lave vand. Men alligevel langt mere ‘modig’ end tidligere.

Hundetræningen var aflyst. Igen. Sidste onsdag pga. for få deltagere og i aften fordi træneren var syg.

Ærgerligt, men vi må gå og selvtræne, så godt som vi nu kan.

Jeg har mest fokus på lineføring. Jeg vil hade at have en hund, der trækker mig af sted på gaden. Jeg kræver ikke, at han går klods op af mig, men bare at han følger mig pænt i løs line. Det går rimelig godt.

Var det foråret, der startede i dag?

På tirsdag er Bob 19 uger.

Udviklingen de sidste 2-3 uger har været enorm og Bob fører sig frem med en helt anden selvsikkerhed nu.

For ikke så længe siden gemte han sig, når jeg gav ham halsbånd eller sele på og nægtede at forlade huset.

Ved stranden og i skoven stak han tilbage til bilen, hvis han kunne se sit snit til det. Og gå på gaden i snor… ja, der var vi slet ikke kommet til endnu.

Nu skal han kun nødes en lille bitte smule før han går ud af døren og ude af bilen følger han frivilligt med, også i ukendt terræn.

I går gik vi uden den store modstand ned til fjorden og tilbage i snor.

Han sover for det meste hele natten – stadig i det store bur ved siden af min seng. Er han ude om natten er det fordi jeg selv skal tisse (:

Når jeg kommer hjem fra job, har jeg oftere og oftere oplevet, at han har holdt tæt.

Jeg er slemt godt tilfreds med hvordan han udvikler sig.

Jeg har det bedst med at følge de foderanbefalinger jeg får med fra opdrætteren og derfor får Bob fortsat den foder han fik da han flyttede fra Vejle.

Det er Royal Canins racespecifikke junior foder og det stortrives han på. Han vokser stødt, pelsen er fin, afføringen er fin og derudover synes jeg ikke han prutter så meget som jeg ellers har hørt at racen gør. Slet ikke.

Han spiser det tørt og med god appetit, så der er ingen grund til ikke at fortsætte med samme foder. Jeg handler hos Zooplus, hvor jeg lige har genbestilt en sæk på 10 kg. – gratis leveret til døren for kr. 350 (og det er jeg ikke betalt for at skrive).

Jeg bliver til stadighed overrasket over, hvor meget billigere det er at have en mindre hund.

Da vi hentede Bob fik vi 1 kg med fra opdrætteren og senere modtog vi 3 kg. fra Royal Canin. Selv har jeg købt 10 kg., hvor jeg knap har halvdelen tilbage… så I kan nok regne ud, at det ikke er voldsomt dyrt at fodre sådan en Bob.

Jeg har indrettet ‘plejestation’ på havebordet. En billig bademåtte fra Ikea med gummibagside og en gammel line monteret i terrassetaget… der står han så fint, når han skal have renset øre, klippet negle og børstes.

Det er nu ikke alverden pelspleje, der følger med sådan en bulldog, men en gummibørste kan alligevel godt fjerne en lidt løse hår, som jeg så slipper for herinde.

Bat ørene får masser af luft og giver heller ikke den samme bøvl som hængeører og hans størrelse gør, at jeg selv magter at klippe hans negle.

Efter lidt mere end to måneder som bulldog ejer er jeg fortsat skide godt tilfreds med mit valg.

Vi startede i inderste hul (ved mærket) på det lille halsbånd og er nu et par måneder senere snart i yderste hul.

Afløseren er klar. Samme type blot længere og bredere. Både fordi jeg god kan li’ det og fordi det er kram.

For ikke så længe siden troede jeg aldrig, at jeg skulle få Bob til at nyde udendørslivet, men de sidste dages milde og solrige vejr har vist en helt anden side af ham.

Han gik (næsten) frivilligt med ud af hoveddøren og hen til bilen og ankommet til stranden viste han ligefrem entusiasme.

Jow jow, man tror jo nærmest ikke sine egne øjne.

Nu satser jeg på at han medbringer bare en lille bitte smule af den entusiasme til hundetræningen i morgen.

Det ville være så rart at være andet end tilskuere.

Please Bob!!!

Plus 6 grader sagde bilen og den smule mere varme i luften tror jeg, var den faktor der gjorde, at det var en top motiveret og glad Bob, jeg havde med til stranden i eftermiddag.

Han skulle ikke nødes til at gå, men sprang rundt, glad og nysgerrig.

Det blev en god tur på knap en time og efter at have indtaget en godt måltid, er Bob nu væltet om på ryggen i sofaen.

Måske er der alligevel håb om, at han ikke bare er en sofakartoffel.