-
I believe I can fly
Det bliver en stille lørdag aften. Efter en travetur hele vejen rundt om mosen i selskab med Nanna og Jack, er der ikke mere batteri på Bob.
Han er fodret af og er nu sat til opladning ude i kurven.
Tvivler på, at der er meget bevægelse fra den kant før engang i morgen.
Jeg bliver fortsat forundret over hvor lille Bob er sammenlignet med Jack – det er ganske tydeligt på det sidste billlede, hvor de står ved siden af hinanden. Det er omkring 5 kg og adskillige centimeter, der skiller dem.
Bob lader sig nu ikke mærke med at han er mindre. Tværtimod. Han er fræk som en slagterhund.
0 -
Lydtræning
Bobs første nytårsaften venter forude.
Fyrværkeri, skud og torden har aldrig været noget problem med nogle af mine gamle hunde og det skulle det heller ikke ret gerne blive med His Bobness. Da vi havde hvalpe havde vi en cd med hverdagslyde som vi afspillede dagligt, men der er jo ingen der har cd’er mere (eller jo, jeg kender en, man han er også håbløs old school).
I stedet fandt jeg noget lyd på nettet – et kvarter med fyrværkeri.
Den afspiller jeg (lidt højt) mens jeg fortsætter mine gøremål, som om intet var anderledes end det plejer.
Første gang dukkede Bob frem fra kurven. Så stillede han sig op og gloede på højttaleren. Og til sidst fortsatte han også med sine gøremål.
Nu ligger han blot og sover.
Jeg tænker, at vi tager den med jævne mellemrum den næste tid og så tror jeg han er klædt på til årets sidste aften.
0 -
HIP HIP HURRA
Den fineste lille Bob D bliver 1 år i dag. Hvis du har fulgt med her kan du sikkert erindre den spænding, der var i luften frem til fødslen.
Først ventede jeg på om tæven overhovedet var drægtig. Så fik jeg at vide, at scanningen ‘kun’ viste 4 hvalpe. Og så endelig, mens jeg sad på en trappe i en butik i London og ventede på at Nanna var færdig med at ose, kom den forløsende mail, at der var født fire hvalpe og at der deriblandt var en hanhvalp til mig.
Bob D er den lyse, nr. 2 fra højre og vist den der ligener mor mest. Så startede endnu en ventetid på 8 uger før vi kunne køre mod Vejle og hente ham.
Som hundemor har det været et herligt år.
Han er præcis så sjov og sød og fuldstændig umulig som forventet.
0 -
Snart voksen
Bob’s første fødselsdag venter lige om hjørnet. Det betyder også, at han går fra hvalpe-/juniorfoder til voksenfoder og at hans matte så skal beslutte hvad det skal være.Jeg kunne sagtens fortsætte på det samme foder som han har fået hidtil – RC’s franske bulldog foder – bare i voksen udgaven. Desværre er hans ædelyst ikke så stor på dette foder og det virker da også en anelse kedeligt.
Dyrlægen anbefaler selvfølglig noget af det han har på hylden.
Selv ville jeg gerne over i noget kornfrit og med så få tilsætningsstoffer som muligt.
Valget er faldet på det canadiske foder fra Orijen. Det er bestemt ikke markedes billigste, men det synes jeg godt, at jeg kan forsvare idet Bob kun skal have 120 g foder om dagen. Det vil give mig en daglig foder pris på 6-7 kr. – det synes jeg er ok.
Vi fik en prøve hos dyrlægen med Hills laksefoder og det er en meget meget interessant smag, synes Bob og jeg har derfor bestilt den, der hedder ‘Six Fisk’.
Nu håber jeg dæleme han kan lide det… og at han kan trives på det. Anmeldelserne lover i hvert fald godt.
(jeg er ikke betalt eller sponsoret af nogen som helst)
0 -
Spark til bøtten
Der skal ikke så meget til for at holde en fest. Fundet af en plastik spand er alt der behøves.
Festen varede ikke længe. Solen er ikke på himlen længere end til klokken halv fem og det er faktisk svært at nå hjem fra job i så tilpas tid, at det også er muligt at komme en ordentlig tur ud med Bob i naturen.
Hvis vi nu skal afskaffe skiftet mellem sommer- og vintertid, kunne vi så ikke stoppe tiden på sommertid. Det ville give mere lys i slutningen af dagen uanset årstid.
0 -
Mener du det..?
Vi er ikke altid helt enige om tingene herhjemme.
Han stjæler sko, vaskebolde, strømper og andet han kan se sit snit til at stikke af med. Han slæber grene og æbler med ind, graver huller i haven og vækker mig tidligt om morgenen. Han hugger min plads i sofaen, napper mig i fingrene og er frygtelig opmærksomhedskrævende.
Når jeg hæver stemme kigger han på mig med et “mener du det?” skrevet over alt i det lille flabede fjæs.
Søde bløde Lillebror var en ren duksedreng ved siden af den her lille gavflab.
Men han er lige så knuselsket ♥
+1 -
Er du med?
17.442 skridt gik vi i dag.
I mosen.
Det kostede et hundebad og en vask af selen. Et eller andet ildelugtende tiltrak sig opmærksomhed og inden jeg nåede at hæve stemmen havde han rullet sig.
Det ikke betyder alverden. Han står pænt i bruseren, hans lille krop er hurtig sæbet ind og tør er han på et øjeblik.
Nu er han også fodret af og ligger tungt sovende ved siden af mig.
Weekenden ligger lige for. Lørdag har jeg et fotojob på min gamle folkeskole. Jeg blev kontaktet, om jeg havde tid til at komme og tage et ‘klassebillede’ 50 år efter denne klasse startede i skole. Og selvfølgelig havde jeg det.
Det er årgangen over mig, så det vil sige at næste år er det 50 år siden, at jeg selv startede i skole.
Det er lidt svært at tænke på.
0 -
Er du model?
Igen pryder Bob D forsiden hos Styletails i London.
Hvis det her modelarbejde fortsætter, er vi vel nødt til at rykke teltpælene op og flytte derover
+1 -
Så gider vi godt det får en ende
Bob runder lige straks de 11 kg.
10,9 kg. vejede han helt præcist på Dr. Dyrs vægt i dag.
Vi var på endnu et besøg fordi hans mave ikke kan blive sådan helt rigtig i orden. Det meste af en måned har det svinget op og ned, med dage med meget tynd mave og manglende appetit og andre dage, hvor det har været helt normalt det hele.
Han har fået penicillin en gang og det hjalp. Nu prøver vi en anden slags kombineret med et helt nyt ‘gastrointestinal’ produkt – og så må han udelukkende få Hills skånekost og ikke en eneste godbid eller tyggeben de næste 5 dage.
Mange hunde tåler ikke den protein, der er i oksehud og griseører – jeg havde ikke tænkt så langt, at et tyggeben også ville kunne påvirke fordøjelsen.
Han er heldigvis fuldstændig upåvirket, glad og smart-i-en-fart præcis som han plejer – så jeg er ikke det mindste bekymret.
0 -
Galla A
Skulle invitationen dumpe ned i vores postkasse og dresskoden er Galla A, så er Bob D helt klar.
Halsbåndet er håndlavet af slidstærkt Masai ‘shuka‘ stof fra Kenya og blød gul læder. Med fulgte en butterfly i samme fine stof, som kan monteres, når Bob skal dresses op til fest.
Det er fundet hos en af de sjove Londonbutikker, hvor jeg ynder at lægge store dele af min løn. Nå okay, måske lidt overdrevet, men jeg har købt mange ting hos Styletails, det tør jeg godt indrømme. Bob har været ‘model’ et par gange på deres IG og jeg har også lovet til at levere lidt billeder af dette køb.
Farven klæder hans pels super godt og nu ønsker han sig bare et flot navnetag som matcher.
0
