-
Bob fuglekigger
Fuglene i min have mener åbenbart at deres afkom er flyvefærdige længe før de faktisk er det.I sidste uge sad der en lille hjælpeløs skadeunge i græsset og i dag var det en knap så hjælpeløs solsorteunge.
Skadeungen overlevede ikke at flytte hjemmefra for tidligt. Den lå død da jeg kom hjem fra job.
Solsorteungen kan derimod næsten flyve og ser ud som om forældrene fortsat leverer mad, så den skal nok klare sig.
Bob fandt den selvfølgelig særdelses interessant, men var meget forsigtig og lå bare og kiggede på den.
Så længe at det endte med at de begge sov.
-
Møgkøter
Bob boblede i den lækre stuehundekurv da jeg skulle gå til morgen. Jeg overvejede kort, om jeg skulle prøve at lade ham gå i hele huset mens jeg var væk, men tog ham alligevel med ud af stuen og lukkede børnegitret.
Det var nok meget godt.
Da jeg kom hjem så det nemlig ud som om, at der var sprunget en bombe. En skumgummibombe. Den billige Biabed kopi fra Biltema var skilt af i atomer, som fyldte det meste af entreen.
Kan vi konkludere, at den HELLER IKKE faldt i Bobs smag!?!
Jeg er glad for, at jeg ikke tog chancen og lod ham gå i stuen også. Der er krøyerkugler i mine to pufs og jeg er sikker på, at der også er noget spændende i sofaen. Men dét har jeg ikke lyst til at se hvad er.
‘Baljen’ er fundet frem igen – den må han så leve med. Den kan han i hvert fald ikke ødelægge.
Møgkøter!
-
Der er sat en prop i
Bob har haft dårlige mave i weekenden. Det sker, men da jeg mandag morgen opdagede, at han også havde blod i afføringen måtte vi en tur omkring Dr. Dyr.Efter jeg er begyndt at give ham Orijens Six Fisk har hans mave ellers være fin og stabil, han prutter ikke og har stor ædelyst. Derudover er hans pels flot og fælder minimalt.
Jeg tror, at han har fundet et eller andet ‘lækkert’ og fornøjet sin mave med det… langt mere end at det skulle skyldes fodret.
Dyrlægen synes selvfølgelig, at hans foder er det bedste, men Bob stortrives på Orijens. Det er et kvalitetsfoder og valgt med omhu… og så bliver jeg egentlig lidt træt, når han bruger en masse krudt på at tale det ned – “skidtfisk” kalder han indholdet uden at vide noget om det – særligt træt bliver jeg, når jeg fornemmer, at det vist bare er for at sælge det han selv har på hylden.
Nå men i det mindste var der ikke noget alarmerende galt med dyret… og vi slipper forhåbentlig med skånekost, zoolac og penicillin resten af ugen.
Så skulle han gerne være fit for fight igen.
-
En handlingens hund
Sofaen er forbudt område for Bob MEDMINDRE hans dynetæppe er fundet frem (han skal så også helst ligge PÅ det).
Forleden aften stod han og trykkede for at komme op, men de to kedelige madammer, der sad i sofaen, modstod de bedende øjne og sagde nej.
Han forsvandt ud i entreen, hvor hans kurv står og så kom han ellers moslende med det store dynetæppet og var så vældigt tilfreds med sig selv da han fik et lift op i sofaen, på tæppet mellem madammerne.
Helt dum er han vist alligevel ikke.
-
Ikke meget vagthund
I aftes var Poden, som pt. bebor gæsteværelset, til L.O.C. releaseparty på Aalborg teater. Hun kom hjem efter Bob og jeg forlængst var gået i seng. Det er så ikke nødvendigvis sent, for jeg er hende, der tørner ind ved 22 tiden, når jeg skal op på job.
Nå men, jeg havde helt sikkert forventet en reaktion fra Bob på, at hun kørte sin bil ind i carporten, låste sig ind og gik i bad, men har det været en, har den ikke vækket mig.
Så meget for at have en ‘vagthund’.
Måske er han lidt sløvet af det smertestillende han får i øjeblikket eller også sover han bare tungt i sikker forvisning om, at jeg passer på ham… og ikke omvendt!
Han responderer rigtig godt på det smertestillende – som også er antiinflammatorisk – så jeg satser stærkt på at han efter weekenden er tilbage i top form.
Status på vægten: 10,5 kg. med halsbånd.
Lille og ret nuttet… måske kan man så ikke også være vagthund.
-
På skadeslisten
I weekenden legede han med Carlo. Og selvom det gik fredeligt for sig, er der måske er der alligevel sket noget, som vi ikke så.Mandag havde han pludselig behov for at lægge sig ned adskillige gange under vores strandtur. Han løb i forvejen, lagde sig ned og ventede på mig. Uvant for ham og noget jeg undrede mig over.
Til morgen ville han ikke med ud at gå og kunne dårligt støtte på sit højre forben.
Der var kun en vej og det var omkring Dr. Dyr.
Stakkels lille Bob har ‘forstuvet’ fodroden på sin højre forpote og er nu på smertestillende og korte lufteture – fortrinsvis i haven – resten af ugen.
-
Billig i drift
Tilbage i november skiftede jeg foder på Bob.
Et år gammel var det tiden at skifte ham over på voksenfoder. Siden vi hentede ham hos opdrætter havde han fået RCs Franske Bulldog foder. Helt sikkert et glimrende foder, men desværre kørte hans fordøjelse op og ned som en yoyo og derfor synes jeg ikke, at det var den type foder, han skulle fortsætte på.
Hos dyrlægen fik jeg en prøve på et fiskebaseret foder og kunne hurtigt se på ædelysten, at det var den vej vi skulle.
Valget faldt på Orijens Six Fish. Et canadisk foder, som udover at være fiskebaseret heller ikke indeholder hverken kornprodukter eller tilsætningsstoffer.Det lugter ikke skide godt, men han stortrives på det. Ædelysten er stor, maven er stabil (og uden væsentlige gasudslip) og så fælder han stort set ikke længere.
Fodret hører til i den dyre ende, men jeg har regnet ud, at de 150 gram foder han skal have om dagen koster sølle kr. 9,30.
Det synes jeg er er en fair pris for et foder, som han trives på og som er super godt for ham.
Lige som så meget andet er valget hundefoder nærmest en religion. Nogen sværger til det ene, andre til noget andet. Nogen mener barf er vejen frem, mens andre synes at supermarkeds billigste tørfoder eller rester fra middagsmaden er fint nok til deres hund.
Mine hunde skal have det bedste og særligt i perioden, hvor de vokser kan det ikke blive ‘godt nok’. Bob får en enkelt køb bid eller lidt ris i ny og næ, når der er noget tilbage på min tallerken ellers må han desværre se resterne ryge i skraldespanden og nøjes med den mad, der er indkøbt specielt til ham.
Jeg ville indimellem ønske, at nogen styrede mit fødeindtag efter samme stramme principper – vejet op og udelukkende noget, der var godt for min krop!
(ikke sponsoreret indlæg)
-
“Står hun ikke snart op?”
Bobs tålmodighed kan ligge på et meget lille sted. Særligt når der er beboere i gæsteværelset og det bliver op af formiddagen før der er liv deroppe.
Udover ventetiden har han hygget sig, ligget på skødet og fået opmærksom ud over det sædvanlige – jeg tænker, at han sover indtil næste weekend 🙂
-
Turen gik sydpå
Jeg havde chaufførkasketten på og hentede P på jobbet i Skørping. Inden han havde fri, nåede Bob og jeg en herlig time i hundeskoven som ligger i Rold Skov.
Det er, så vidt jeg har læst mig til, Danmarks ældste hundeskov. P-pladsen var fyldt og der var da også masser af hunde i skoven.
Ved den lille skovsø samles hundene og deres ejere. Det er tydeligt at mærke, at det er mennesker, som kommer der ofte – de kender hinanden og det virker en anelse sammenspist. BoB tonser bare på, mens hans matte holder sig i yderkredsen.
Det ser måske fredeligt ud, men den lille hund på billedet herover, var ikke særligt sød ved Bob. Vi gik en runde i skoven og da vi kom tilbage var den blevet optaget af noget andet.
Det er skønt at opleve hvor nysgerrigt og venligt Bob agerer i forhold til de andre hunde og det gælder både store og små.
-
En glemt mærkedag og en kinesisk invasion
Det er ikke mange dage siden jeg pralede med at have en hang til at notere underlige mærkedage… og så har jeg glemt den vigtigste: at det den 15. januar var et år siden Bob flyttede til Hals.
Jeg er en elendig hundemor. Det sker aldrig igen. Promise.
På billedet herunder er han 8 uger og vejer 2,5 kg – på ‘cover billedet’ er han et år ældre og vejer knap 11 kg.
Min statistik er eksploderet i dag med besøg fra Kina. Jeg har prøvet at blackliste deres ip-adresser gennem et plugin – jeg er nemlig ret sikker på de ikke er her for at læse om mit og Bobs liv, men desværre ser det ikke ud til at virke på ip-adresser, der kommer fra mobiltelefoner, som disse kineseres gør 🙁
