-
Så røg løgene
Bob blev i sommer kemisk kastreret. Det har haft den ønskede effekt og taget hanhunden ud af ham – uden at gøre ham tandløs.
Med Irmas ankomst til januar besluttede jeg at gøre det permanent og derfor har han i dag mistet sin manddom for alvor.
Hos min dyrlæge er man sammen med hunden indtil den sover før operationen og derfor ser Bob noget slået ud på det sidste billede 🙂
Operationen er forløbet helt efter bogen. Han er fortsat helt groggy og går som om han har en seriøs brandert på – håber ikke tømmermændene bagefter er lige så slemme.
Når han nu var i narkose bad jeg Dr. Dyr om at tage et røntgenbillede, så vi kunne se status på ryg, hofter og knæ. Han laver ofte sådan et sjovt lille chassétrin med højrebagben når han går/løber og det kunne være fordi han havde ondt.
Nu viser det sig, at det er rent krukkeri. Alt ser nemlig ud til at være super fint.
Du kan se røntgenbillederne i fuld størrelse ved at klikke på dem.
Nu venter jeg blot på, at patienten vågner op af sin rus 🙂
-
Tjek til det
Jeg husker med al tydelighed hvor lille og forfrossen Bob var da han landede i Hals i januar 18, og hvor svær han var at få med ud de første kolde måneder.
Jeg har derfor spekuleret lidt i, hvordan jeg får luftet Bob ordentligt og samtidig kan medbringe Irma uden at trætte hende og uden hun bliver alt for kold.
Jeg kunne selvfølgelig bare tage hende under armen, men det bliver sikkert også lidt træls i længden.Enden på det er blevet den, at jeg har investeret i en hundetaske foret med lammeuld, gode solide håndtag og en indbygget snor med karabinhage så hun ikke pludselig springer ud.
Indmaden kan tages ud og bruges som ‘rejsehundeseng’ og det hele kan maskinvaskes.
Der var mange mange typer at vælge mellem, men denne her er den eneste jeg kunne finde, som også virker som et varmt sted at være.
Det er så også det eneste, som det har været nødvendigt at investere i udover hvalpen.
Behøver jeg at sige, at vi glæder os?
-
Min nye kærlighed
-
Jagthunden er pillet ud af ham
Bob skal ikke have skyld for at have noget særligt udpræget jagtinstinkt.
Et split sekund før billedet herover er taget løb en flok rådyr over skovstien. Bob måbede bare og sendte mig et hvad-pokker-var-det-blik. Inden turen i mosen var slut skete det igen… en rå stod på stien og kiggede på os uden nogen som helst reaktion andet end undren.
Det er sådan set fint nok. Han skal ikke bruges som jagthund. Jeg har stået på selv samme sti og ventet på Lillebror i 20 minutter mens han styrtede rundt i mosen på jagt efter et rådyr. Det var bestemt ikke sjovt.
Bob tilhører ‘FCI Gruppe 9 – selskabshunde’ – det er han til gengæld rigtig god til.
-
Irma ♥
Så blev hun 2 uger gammel og har lukket sine små øjne op.
Irma ♥
Som opdrætter selv bemærker, så har hun ikke helt mine fotografiske evner, men i dette tilfælde er det helt ligegyldigt… bare lad dem komme i en lind strøm ♥
-
Birthday boy
Bob D, His Bobness, Bobben eller bare Bob… i dag bliver dyret med de mange navne to år ♥
Han er kold som jordbær is og udover et ekstra godt ben er det ikke noget, der bliver fejret.
Hundefødselsdage var noget andet da poden var mindre. Der havde vi naboerne på besøg, når der var hundefødselsdag og de fik cacao og boller, som det hører sig til 🙂
Fødselsdagsgaven er en lillesøster og så må vi håbe hun falder i smag – jeg tror nemlig ikke, at der er byttemærke på.
Jeg har sagt det før… for få år siden kunne jeg have forsvoret, at jeg skulle have en lille hund, men jeg er nødt til at erkende, at glæden ved at have hund ikke er proportional med størrelsen af dyret.
Mit valg af race affødte mange velmenende advarsler og kommentarer, som alle var med i mine overvejelser. Alligevel gik jeg med min forelskelse i racen og har ikke fortrudt et sekund.
-
Mød Bobs lillesøster
Jeg har båret på en lille hemmelighed siden fredag den 15. november, hvor tre fine hvalpe kom til verden i Vejle.
En han og to tæver – alle tre rødfawn og altså mørkere/rødere i pelsen end Bob, som ‘bare’ er fawn. Jeg synes de ser meget mørke ud, men de skulle, iflg. opdrætter, få samme farve som mor Xenia.
På det sidste billede, med den smalle blis, er det Irma – Bobs fine lillesøster ♥
Fik jeg sagt, at vi glæder os til januar? 🙂
-
Jeg er ikke dækken type
Jeg er ret overbevist om, at jeg er helt alene om min begejstring for Bobs vinterdækken. Det er ellers så fint. Diskret mørkeblåt og sidder perfekt på ham.
Han var kold som jordbæris og viste med al tydelighed, at det ikke passer sig for en hund at have tøj på.
Han rystede kroppen og rullede sig i græsset for hver 10 meter i håb om at få den skrækkelige tingest af, men når man er af en race, som er uden underuld og derfor kommer til at fryse må man lære at leve med den.
Når jeg vågner om morgenen kan jeg finde Bob langt inde under sin dyne og på andre tidspunkter lige der, hvor gulvvarmen løber under bryggersfliserne. Han er en kuldskær fætter, men der er en grænse og den går ved vinterdækkenet.
-
Nedtælling
Billedet herover er taget på Bobs allerførste dag i Hals d. 15. januar 2018.
Han havde været meget længe ventet. Jeg kom på hvalpelisten allerede da tæven kom i løbetid og så gik der ellers tid med at vente.Først på parringen, så scanningen, fødslen 21. november og til sidst de 8 uger til han kunne hentes i Vejle.
Det var drøjt.
Men der er også noget fint ved at være med hele vejen.
Forventningens glæde er enorm og at være med fra det øjeblik det nye familiemedlem undfanges og fødes er helt specielt.
Det er ikke første gang. Også med den første bordeaux tæve Dagmar, var vi med fra starten.
En ny ventetid er begyndt og næste punkt jeg afventer er fødslen.
Jeg har regnet ud at tæven har termin omkring den 17. november +/- et par dage.
Behøver jeg at sige at jeg glæder mig?
Bob gør også, selvom om han ikke akkurat så sådan ud da jeg fortalte ham de gode nyheder til morgen: at han skal være storebror ♥
-
Så er der nyt. Godt nyt
Der er vist ingen tvivl om, at der her ruges på en lillebror eller søster.
