-
Syv
I fredags blev Irma fem og i dag fylder Bobben syv. Der vanker et godt ben i aften. Til dem begge.
Jeg sad på en trappe i en butik i London og ventede på at Nanna skulle bliver færdig med at shoppe, da der tikkede en besked ind fra Miriam om at hvalpene var født og at der også var en lille hanhvalp til mig.
I næste uge rejser jeg til London igen, men venter ingen glade nyheder. Ikke af den slags i hvert fald. Hundene bliver hjemme. Jeg har hyret mureren til at passe både dem og huset – de skal nok få det hyggeligt.
-
Allerede fem
I dag bliver min søde blide Irma 5 år.
Min og Bobs tro følgesvend.
Det er to meget forskellige bulldogs jeg har, både i krop og psyke.
Bob er spinkel, har en silkeblød pels, er frygtløs og umådelig egensindig.
Irma er af krop en bulldozer. Hun muskuløs, grovpelset, frygtsom og en pleaser.
Hun læner sig op ad Bob og han lægger sig imellem ved enhver interesse fra andre hunde.
-
Før julegave
Min kollega spiller tennis og medbragte i dag en pose brugte tennisbolde til hundene.
Det bliver en fest.
-
Man har en plan indtil…
Torsdag måtte vi en tur omkring Mogens dyrlæge. Igen er det Bob, der har været uheldig. Det er spøjst, at det altid er ham, der kommer galt af sted, for det er Irma der er tonseren.
Nå men, en delvist afrevet klo på et bagben måtte nødvendigvis behandles.
Mogens synes vi i første omgang skulle vælge den mest skånsomme behandling og lade kloen blive siddene og håbe på, at den enten får fat igen eller også, at den bliver siddende til en ny vokser ud under den.
Han fik så hatten passede i går og er stadig temmelig påvirket af behandlingen. Hjemme behandler vi med salve og fra i morgen også antibiotika og smertestillende. Og krave.
Det betyder selvklart, at han ikke skal slæbes med ud på mange timers biltur i det nordjyske, men i stedet have ro og kun ud på kortere lufteture.
Sådan kan planer ændre sig på ganske kort tid.
Det er min sidste reelle feriedag i denne min første 3 ugers ferie.
Det får jeg ingen som helst problemer med at vænne mig til – om 152 dage 🙂
-
Tandtraume
Irma har været på operationsbordet i formiddag.
Efter et hovedspring fra havebænken mistede hun en tand. Den brækkede ikke, men blev slået løs.
På et tidspunkt havde den sluppet helt og jeg kunne pille den ud.
Jeg troede vi slap med det – men desværre var de tre andre fortænder i undermunden også slået løs og i dag er de blevet fjernet hos Dyrlæge Mogens.
Det blev selvfølgelig undersøgt om der kunne være en anden årsag til rokketænderne, men der er overhovedet ingen tegn på pardentose eller anden sygom i tandkød eller tænder.
Tænderne er smidt ind med et møggreb, men ellers fine og sunde.
Jeg hentede hende efter et par timer – temmelig omtåget og det bliver vist først i morgen hun vågner helt.
-
Status på øjet
Vi er nu 2 uger på den anden side af Bobs øjenoperation og endelig tør jeg sige, at det går godt. Vi var til kontrol i fredags og også Dr. Dyr var af den opfattelse, at vi er på vej til normale tilstande.
Bobs skade var ret stor, så det blev et større indgreb og han nævnte, at 2-3 uger var helt normalt for øjet at være påvirket.
Han er i behandling med Terraxin øjendråber frem til tirsdag og så håber jeg, at det er slut. Helt slut.
Ikke mindst for Bob’s skyld.
Han har været SÅ tålmodig. Jeg tvivler på at det var gået lige så nemt med den yngre model, der bor her i huset … hun hader at blive pillet ved, altså medmindre man gider klø hende på maven.
-
Det går fremad
Alarmen lyder hver 3. time og så skal der dryppes øje – enten med serum eller med kloramfenikol.
Jeg har serum til et par dage endnu og jeg håber, at jeg snart ser en tydelig forbedring.
Dr. Dyr ringede i fredags for lige at tjekke tingenes tilstand. Jeg kunne fortælle, at det vi har bøvlet mest med er skærmen. Første dag væltede han vandskålen 4 gange. Vi blev enige om, at ‘baderingen’ er en bedre løsning.
Jeg tror, at Bob er meget enig.
Vi har ikke været meget ude i weekenden – mest på kortere lufteture. Natten mellem fredag og lørdag blev vi ramt at noget, der godt kunne betegnes som snestorm – og søndag var der bare så koldt og blæsende, at der ikke var ret meget fornøjelse i turen til skydebanen.
I denne uge er jeg igen på hjemmearbejdspladsen og det giver fortsat mulighed for at holde fast i den hyppige behandling. Når ugen er omme håber jeg, at Bob er helt over sin skade.
-
På den anden side
Bob blev afleveret hos dyrlægen kl. 10 og lagt i narkose inden jeg gik. Dyrlægen havde fået selskab af en erfaren kollega med stor viden på øjenområdet.
Da jeg forlod klinikken havde de endnu ikke fået talt færdig om hvad var den bedste behandling af Bob, så jeg var lidt spændt på at blive ringet op efter operationen.
I stedet for at lukke øjet havde de ladet det stå åbent. De havde trukket blod og lavet serum af Bobs eget blod, som skal benyttes som øjendråber de næste 5 dage. Den metode skulle være lige så god som at sy øjet sammen. Og mere skånsom, da der ingen sting er der skal fjernes under endnu en narkose.
Han er temmelig medtaget af narkosen og kunne kun akkurat holde sig på benene til at tisse i gården.
Nu er det så med ‘lampeskærm’ de næste mange dage, men så forventer jeg sørme også, at vi endelig kan lægge den skade bag os.
-
Fastelavn er mit navn
Mor har udtænkt kostumet, kreeret kammen og mormor har været udførende på fjerdetaljen… indholdet står Solveig selv for og det kunne næppe have været sødere.
Nu mangler vi bare at lære hende at sige GOK GOK, så er hun fuldstændig klar til februars fastelavnsfester 🙂
. . .
Der har – af mange årsager – været stille herinde.
Solveig har været syg med høj feber, Nanna har fået opereret en visdomstand ud med trælse følger, jeg selv har været ramt på fordøjelsen og så døjer vi stadig med Bobs øje.
På onsdag kl. 10 bliver han afleveret hos Dr. Dyr. Vi har forsøgt alt, men kommer ikke udenom en operation af det øje.
Desværre.
Jeg har fået det arrangeret sådan, at jeg kan arbejde hjemme i de ca. 14 dage hans øje skal være syet sammen.
Dyrlægen mente nu nok, at han kunne være alene hjemme, men jeg har det bedst med, at han er under opsyn, så længe han skal gå med skærm.
Om onsdagen har min dyrlæge mulighed for at få hjælp fra en dyrlægekollega. En ældre og meget erfaren dyrlæge, som er ekspert på øjenområdet, så han kommer i gode hænder.
Når vi er ude på den anden side skal det overvejes nøje, hvor hundene skal luftes fremover. Det er slut med at løbe vildt i skoven – i hvert fald for Bob.
Jeg har kigget på alverdens alternative muligheder for at beskytte hans øjne… briller, masker og hvad har vi… men jeg tvivler på, at det vil fungere i længden.
Har du erfaringer må du meget gerne give mig et tip.
-
Seks år siden
Det er i dag 6 år siden vi hentede Bob D i Vejle efter en meget laaang ventetid, hvor vi både ventede på løbetid, parring, bekræftet drægtighed, fødsel og 8 ugers hvalpetid før han endelig var klar til at hente.
Knap 2,5 kg vejede han og var ikke andet en tobak for en skilling i forhold til de hvalpe vi tidligere har haft. En 8 uger gammel Bordeaux hvalp vejer omtrent det samme som fuldvoksen fransk bulldog 🙂
Det har været 6 år uden de store problemer og i hvert fald uden de racespecifikke problemer man hører og læser så meget om. Måske kan de øjenskader han har haft tillægges de lidt udstående øjne han har, men det må siges at være i småtingsafdelingen.
