-
Valore, King og jeg
Gudrun har sendt mig disse billeder fra gårdspladens i Valore, hvor hun og jeg sidder med schæferen King. Jeg ser ud til at være omkring 10-11 år, så de er sikkert fra 72-73, eller deromkring.
Valore ligger lidt syd for Viby Sj. og her tilbragte jeg nogle af min barndoms sommerferier.
Jeg blev sat på toget i Aalborg og min onkel Erik hentede mig knap 7 timer senere på stationen i Roskilde. Den var vist ikke gået i dag. I dag kan/må børn ingenting og jeg tænker, at forældre til unger i den alder sikkert vil pege en anklagende finger af mine forældre og mene, at de har været død uansvarlige. ‘Uansvarligheden’ skulle blive meget værre nogle år senere, men det er en helt anden historie, som jeg også klarede i stiv arm (:
King var en rigtig vagthund. Lænkehund faktisk. Han kom kun ind i huset, hvis nætterne var kolde ellers boede han i deres baggang. Sådan havde man hund på landet dengang. Han var en brugshund og ikke en familiehund og derfor skulle jeg præsenteres af Onkel Erik ellers kunne jeg ikke komme til ham.
Vi blev nu ret hurtigt venner og når de dumme unger henne fra nabogården var efter mig, søgte jeg hen ved siden af King og så var der ingen, der turde komme i nærheden af mig.
Læg i øvrigt mærke til at King er fra tiden før man ødelagde schæferens hofter… han ryg er lige og han går på oprejste bagben!
Det er ved at være mange år siden Onkel Erik døde og Gudrun solgte gården. Det var vemodigt ikke at skulle se stedet igen, men billederne bragte dejlige minder om varme og lange sommerdage med sig og det kan ingen tage fra mig.
-
11 m/s fra vest og forberedelse til kaffemik
Det var ikke det store fornøjelse at arbejde i haven i dag… men jeg havde sat mig i hovedet at bedene skulle renses og græsset slås og så måtte jeg se stort på at det blæste en hel pelikan derude.
Det pibler op alle vegne, æbletræet har spæde grønne blade og tulipanerne står med store knopper. Desværre vælter skvalderkålen også frem sammen med alt det andet ukrudt. Jeg fyldte en sæk. Jeg kunne sikkert ha’ fyldt fem. Hvis jeg havde været fanatisk. Det er jeg så ikke!
Jeg har hele den pukkelryggede, incl. ex-mand, ex-svigermor og papdatter til kaffemik på tirsdag og så må der gerne se lidt ordentligt ud både inde og ude.
Vi bliver flere end jeg har kopper og pladser til, så jeg har måtte ud på lånemarkedet. Min mor og jeg har ens kaffekopper… ret smart når vi skal være rigtig mange. Havebordet er fundet frem. Mit spisebord, som ellers har to tillægsplader, har kun plads til 10 og det er langt fra nok når alle melder deres ankomst. Det bliver hyggeligt og jeg ved, at Poden bliver glad for at se hele banden på sin fødselsdag.
-
Christiane og Christian
I forbindelse med min faster Susses død, er der dukket sjove gamle billeder ud af gemmerne.
Jeg har lånt et par stykker, så de kan komme gennem scanneren inden min mor hænger dem op på ane-væggen.
Fotoet viser Christiane Nicolajsen (født i 1888) og Christian Pedersen (født 1885 i Vadum). De blev gift i 1907 i Hvorup.
Christiane dør allerede i 1916 blot 27 år gammel og efterlader Christian alene med ikke mindre end 8 børn.
Et af børnene er den 7 årige Anna Margrethe Marie (født i 1909).
Anna var min farmor.
Hun fortalte mig engang, at hun som 8 årig, sammen med sin lillebror Harald, blev sendt ud af tjene på en af nabogårdene og det passer meget godt med tidspunktet, hvor deres mor dør.
Det har været barsk dengang og der har været mange munde at mætte.
Christian var beskæftiget ved landbruget og som arbejder på savværket. Han havde et lille statshusmandsbrug, han selv havde ladet opføre i Vestbjerg.
Han giftede sig først igen (med sin husbestyrerinde ) kun 8 mdr. før han døde i 1937, 51 år gammel.