-
Ben
Arjmen altså… er han lækker eller hvad?
Han ankom til Vodskov sent i aftes og jeg behøvede end ikke spørge, om han havde været ked af det i nat, for han havde spenderet sin første nat i smørhullet i dobbeltsengen mellem Nanna og hendes far 😉
-
Biler, boller og badges
Min laptop trængte alvorligt til en omgang oprydning… når der ikke er plads til flere ikoner på skrivebordet, bliver det altså en kende uoverskueligt.
Men sådan arbejder jeg; ting jeg støder på omkring på nettet, filer jeg arbejder på, aktuelle fotos, downloads… det smider jeg for nemheds skyld lige på skrivebordet. Så kan man jo altid rydde op engang. Eller noget.
Her et lille udvalg af det, der lå og flød…
Musik lå der også gemt… bla. dette nummer af en svensk “John”. Jeg husker ikke efternavnet, men nummeret hedder Paris… og nyd så lige den vokal inden den ryger i “trash”
[mp3_embed playlst=”https://www.mettebech.dk/wp-content/plugins/mp3-player-plugin-for-wordpress/mp3/nowtune.mp3″ colors=”#a73234″]
Og sådan kan man også bruge en alene aften 🙂
-
Let him entertain you
Fredag aften, den første i ferien. Det eneste jeg har lyst til, er at smække benene op i sofaen og starte min ferie i ført nattøj mens jeg nyder en kop kaffe og et lækkert stykke chokolade. Og hvad er der så på tv… zap zap… squ ikke andet end “klima topmøde”. Bevares, det er skam også vigtigt, meget vigtigt, men ikke specielt underholdende.
Men hvad ser jeg så… Robbie Williams besøger Anders Lund Madsen og gir bagefter koncert på DR1 kl. 21.40 (hvis det da ikke bliver aflyst pga. krisen ved topmødet)
Vil ikke forstyrres 🙂
-
Rebelsk jul
Kong Vinter har lagt sin iskolde hånd over Nordjylland. Der er seriøst koldt derude og bussen var stoppet til allersidste plads på vejen mod Aalborg centrum. Jeg fik lyst til at se en anden ende af byen end den sædvanlige og stod af ved politigården og traskede ind ad de små gader.
Helt tilfældigt falder jeg over en forretning, som på laaaang afstand og med spraymalede juletræer i lilla og orange råber: “kom nærmere – kom nærmere” (se dem her hos Liselotte)
Inden for viste der sig en blomter-gave-forretning af en helt anderledes slags med julepynt og dekorationer i pink, lilla, turkis, orange og i materialer, som jeg slet ikke forbinder med jul men som jeg alligevel synes, er helt herligt at se på og som kan inspirere til at prøve noget nyt… jeg gad da i hvert fald godt at have en lakridskonfektadventskrans!
Og den er da lige til at gøre efter med en limpistol og 10 poser lakridskonfekt.
Jeg kunne ikke dy mig for at købe et par små-gaver derinde. Men hvad og til hvem… se det er en hemmelighed 🙂
Rebel
Rentzausgade 39
9000 Aalborg
www.rebelblomster.dk– og lige nu gives der forresten 50% på alle juledekorationer og store besparelser på meget af den sjove julepynt. Du kan sagtens nå det 🙂
-
Et skridt ned af temperaturstigen…
Temperaturen har været en del mere tålelig i dag. Og trods den lidt kølige luft, har det været dejligt at tage en tur omkring skovsøen, mens solen gik ned.
Der vokser store “tuer” af disse gule liljelignende blomster. Min botaniske viden er desværre temmelig begrænset, så jeg kan ikke fortælle hvad de hedder.
Men smukke er de!
-
Jeg ønsker mig…
– at sådan nogen ville gro i min have.
-
Ikke engang halvvejs
Tidligere på foråret påstod jeg vist, at der ikke fandtes så meget som en enkelt lille forårsblomst i min have. Det skulle vise sig at være løgn i min hals, for en grundig oprydning af haven i påsken bragte en ordentlig bunke af de her små blå fætre frem i lyset. Aner hvad de hedder. Gør du?
Desuden må der være tidligere beboere, der har været på rov i skoven for hækken rummer også et fint bundække af hvide anemoner.
Påsken lakker mod enden, men ikke ferien… min ferie! Jeg har fortsat en hel uge, der ligger og venter forude og skal ikke møde ind på jobbet før tirsdag den 21. april.
Den vejrudsigt DMI byder på kan jeg også godt bruge i min ferie – tørt og solrigt hele ugen!
Nice 😀
-
Udeliv
Solen skinner fra morgenstunden over Nordjylland og det ser ud at holde hele dagen.
Livet skal vist leves udendørs i dag, med kamera, hund og haveredskaber.
Ha’ en dejlig lørdag!
-
Close up
Weekend bliver gået i møde med huset fyldt med friske forårsbebudere.
Jeg lagde vejen omkring Le Fleur i Vestbjerg på turen hjem i dag. Her er altid noget, der frister – både blomster og brugskunst. Denne gang en hel favnfuld perlehyacinter og da de stod der i solen på stuebordet fik jeg lyst til forevige de små klokker close up…
Her kan man komme helt tæt på uden at afsløre rynker og dobbelthager… og skulle der vise sig uregelmæssigheder, hører jeg garanteret ingen klagesang (jf. forrige indlæg).
-
Must see…
Fire film jeg nødvendigvis må se…
- Changeling
- Mænd der hader kvinder
- Milk
- Revolutionary Road
Nogle gange er der ikke en eneste se-værdig film i biffen – andre gange, som nu, dukker de op i stimer.
Jeg fik biografbilletter til jul – så jeg kan bare gå i gang fra en ende af 🙂
Jeg havde bestilt plads til premieren på “Mænd der hader kvinder”, men dem har jeg, af forskellige årsager, afbestilt igen!
Jeg når det nok, selvom det ikke lige bliver på premieredagen.
.