• Et øjeblik...

    Det er så uklædeligt

    Der er to slags mennesker i verden:
    der er dem, der er fedtede og smålige og så
    er der dem, der ikke er fedtede og smålige.

    – Jens Gaardbo

    Jeg er ret enig med Gaardbo.

    Og det handler langt fra kun om penge.

    Men det ér påfaldende som de, der sidder hårdt på tegnebogen, ofte også er smålige på andre områder… med deres menneskelige overskud og deres vilje til at gi’ noget af sig selv.

    Det koster så uendelig lidt at vise overskud og venlighed – og er du heldig, får du en masse igen!

    (billedet er taget fra Interiørfabrikkens butiksrude – denne fede butik ligger i Fredensgade i Arhus)

  • Et øjeblik...

    8000 Aarhus C

    Man tager en stor tom hal. Smider nogle store containere samt borde og bænke ind. Lader nogen initiativrige og dygtige folk åbne køkken i hver deres container og så har man Aarhus Streetfood.

    Her er ikke plads til bestik og fine fornemmelser. Man sidder bænket på lange rækker, spiser med fingrene eller en plastik gaffel. Oprydningen står man selv for og har man spildt forventes det også, at man tørrer bordet af efter sig.

    Fantastisk og velfungerende koncept.

    Og på en lørdag også særdeles velbesøgt.

  • Et øjeblik...

    Comfy

    Jeg var til fys i dag og hans forudsigelser var de samme som lægens… det kommer til at vare meget længe før min skulder igen er funktionsdygtig.

    Vi er gået i gang med øvelser, der skal forbedre og gøre mig i stand til at klare de daglige udfordringer jeg oplever.

    En af de udfordringer er at tage tøj af og på.

    Jeg har hurtigt fundet ud af, at kropssnært tøj og faste materialer er no-go. Det er komplet umuligt at komme af og i.

    Løse bukser, sweatre og oversize t-shirts magter jeg.

    Min begejstring for et sæt fra Comfy Copenhagen jeg købte fornylig er derfor stor. Det er lige til at hoppe i og dresset op med støvler med lidt hæl skriger det heller ikke af py.

    Der er et sæt mere på vej.

    Less shit – more comfy

  • Et øjeblik...

    Var det ikke forår?

    Jeg blev taget lidt på sengen… jeg havde ikke hørt at vinteren skulle vende tilbage, så jeg havde hverken hue eller vanter med på strandturen.

    Heldigvis har jeg strikket tørklædet langt nok til, at det kan varme både ører og hals.

    Og det var nødvendigt.

    Der var pivstorm og vinden bed fra sig.

    Oven i hatten var det højvande, så øen var utilgængelig.

    Havde jeg vidst det, var vi fortsat en kilometer længere og valgt at lægge turen i skoven, hvor der også er læ.

    Mandag blev i det hele taget ikke rigtig min dag.

    Jeg har haft ondt i dag. Hele dagen. Ikke voldsomt, men nok til, at jeg heletiden er bevidst om, at jeg har en skulder/overarm. Brand irriterende,  hvis du spørger mig.

    Til gengæld var det den sidste arbejdsmandag i to måneder… det opvejer det meste 🙂

  • Et øjeblik...

    Jeg har optur over

    At det ser ud til, at smerterne i min skulder endelig er på retur. Stivheden i leddet er status quo og stærkt begrænsende for bevægelsen, men det er til at leve med. Det er smerterne ikke.

    At jeg bliver ‘kurtiseret’ (indtil videre forgæves) af en sprød og langt yngre mand.

    At der er er tegn i sol og måne på, at Poden næsten i forlængelse af sin læretid kan få et års barselsvikariat. Godt at få på cv’et.

    At den kommende uge er den sidste fulde arbejdsuge i lang tid.

    At jeg har homemade boller i karry i køleskabet

  • Et øjeblik...

    En blandet buket

    Sprøde knitrende tulipaner i blandede farver.

    I låååve it!

    Weekenden ser også ud til at bliver en blandet buket med gæstebud i morgen og søsterfødselsdag på søndag.

    Det er den sidste korte weekend i foråret.

    Mine resterende feriedage er aftalt med chefen og jeg holder fri de næste mange mandage.

    Næste gang jeg skal arbejde en mandag er 1. maj.

    I låååve it!

  • Et øjeblik...

    Kundeaften

    Den røde løber var rullet ud, da der i aftes var lukket ekstraordinært op til Nilens Jord kundeaften hos Matas i Vejgaard.

    Det var en rigtig fin aften med 28 glade og positive damer, som lagde en anselig sum penge i kassen.

    Jeg tror, at Nanna så rigeligt fik opfyldt det budget, der er lagt for fagprøven.

    På søndag er fagprøven slut og så skal hun skrive rapport om forløbet.

    Lige om lidt er hun helt flyvefærdig 🙂

  • Et øjeblik...

    Det var den vinter

    Selvom der faldt store snefnug uden for kontorvinduet i dag, så siger kalenderen, at det er den første forårsdag.

    I rabarberbedet  er de første knopper bristet og jeg tænker, at jeg også i år drukner i rabarber. I samme bed er skvalderkålen begyndt at røre på sig… det er jeg knap så begejstret for.

    Jeg er sådan en anelse bekymret for havelivet denne sommer. Hvis min skulderskade bliver så langvarig, som jeg er stillet i udsigt, har jeg en udfordring som jeg må se at finde en løsning på.

    Jeg har en tid på Hamlet i morgen. Ikke til blokade denne gang, men til fysioterapi og jeg tænker, at det nu er op til mig selv at arbejde med at få ‘tøet’ skulderen op. Gerne inden havesæsonen starter.

  • Et øjeblik...

    Viktor Krum

    Det her er Viktor.

    Viktor Krum.

    Jeg tog imod ham da han blev født for knap ti år siden den 23. april 2007.

    I går kunne han ikke mere og sov stille ind.

    Ti år er en forholdsvis høj alder for en Dogue de Bordeaux. Seks – otte år er mere almindeligt.

    Jeg ved med sikkerhed, at der er en mere tilbage af kuldet på 7 og det synes jeg er ganske flot taget i betragtning, at vi fik vi skudt mange ubehageligheder i skoene da vi for mange år siden valgte at avle to kuld hvalpe på vores tæve Dagmar.

    Hun var ikke en champion tæve, nej – men hun var både racetypisk og sund, og det sidste vægter langt højere i min verden.

    Viktor boede hos en af mine kolleger, så jeg har haft fornøjelsen, at kunne følge med i hans liv.

    Vi valgte vores hvalpekøbere med omhu og jeg ved, at både han og de 11 andre, vi har sendt ud i verden, har haft et godt hundeliv.

  • Et øjeblik...

    Fastelavn er mit navn

    Jeg kan ikke helt vurdere om Poden på billedet er knap 3 år eller knap 4 år… men at hun er skide sød i mors egen fastelavnskreation, kan der ikke herske tvivl om.

    Kostumet blev syet til firmaets og børnehavens fastelavnsfest.

    Hun var ikke stor nok til at nå op til tønden og havde dermed ingen chance for at blive kattedronning – til gengæld vandt hun for dagens bedste udklædning og fik en firmataske fyldt med lækre sager.

    På det tidpunkt var hun ikke meget for at være centrum for opmærksomhed og det var en lille bitte og meget genert mus, der med mor i hånden, trådte op på scenen og fik overrakt præmien.

    I dag er det fastelavns mandag, men jeg tvivler på, at det er ret mange udklædte børn jeg får at se. Set fra hvor jeg sidder, er det som om, det mere er ‘halloween’ ungerne går op i i dag.

    God mandag og fastelavn!