• Et øjeblik...

    Forårsjævndøgn og mandagsfri

    At få lov at vågne af sig selv en mandag morgen uden vækkeurets insisterende kimen kan ikke anbefales nok. I det hele taget behøver jeg næppe at opremse fortræffelighederne ved at holde mandagsfri.

    Gad vide hvad det koster at gøre det til en permanent ordning at gå ned i tid?

    Vi mødtes ved stranden med John og hans fjorten år gamle Jack Russel Terrier.

    De to hunde fik en herlig time i vandkanten mens vi vendte verdenssituationen. John er stærkt handicappet efter en arbejdsskade og vi bevæger os derfor ikke så langt, men hundene får alligevel den motion de skal have ved at storme rundt.

    Det er overhovedet ingen tvivl om hvem der er chefen og Felix har stor respekt for den lille terrier.

    Da John var træt, skiltes vi og Lillebror og jeg fortsatte turen ud mod fyret.

    Jeg satte mig i klitterne og vendte næsen mod solen mens pelsdyret tog sig en morfar ved siden af.

    Mandagsfridagens lyksagelighed.

  • Et øjeblik...

    Alvor og sjov

    Det blev en alvorstung aften, da 7 barndomskammerater i aftes/nat mødtes til en af vores efterhånden mange ‘gensyn’.

    Vi var naboer fra 1969 og mange år frem. Vi legede på gaden og hos hinanden. Vi var ikke skolekammerater, men legekammerater, venner og veninder med en aldersspredning på 9-10 år, så vi har selvfølgelig være sammen på forskellig vis.

    Jeg husker det som trygt og godt, men de sidste års mange gensyn har vist, at ikke alt var hverken trygt eller godt bag de lukkede døre. Det har været en barsk opvækst for nogen… tunge oplevelser i barndommen, som nu over 50 år senere stadig er en væsentlig faktor i livet.

    På turen hjem kunne jeg godt mærke, at særligt denne aften påvirkede mig og åbnede for en del spørgsmål. Jeg har gransket mit sind, men kan simpelthen ikke komme i tanke om situationer, som kunne have trukket mig ud af min lykkelige uvidenhed. Måske fordi jeg selv bare var et barn.

    Udover alvoren blev det også en aften fyldt med sjove historier og latter… og jeg glæder mig allerede til næste gensyn.

  • Et øjeblik...

    Fredag på den lade side

    – Hvad har du så lavet i dag?
    – Jeg har været i bad!
    – ???

    Efter gårsdagen blokade havde jeg forventet samme umiddelbare bedring som efter de to første.

    Sådan gik det ikke. Jeg har sovet rent ud sagt elendigt. Været vågen 5-6-7 gange i løbet af natten og føler mig af den grund som en hængt kat.

    Derudover er der også fysiske reaktioner som jeg ikke har oplevet før. Jeg har ondt og der er en tydelig irritation af huden på skulderen.

    Det er ikke ukendte bivirkninger og jeg har sikkert blot været heldig de første to gange ikke at få de reaktioner.

    Det eneste jeg har magtet i dag, er altså omtalte bad.

    Tør jeg satse på bedre søvn og mindre smerte i morgen?

    Jeg er inviteret i byen lørdag aften, så jeg gider godt, at jeg ikke også ligner udskidt æblegrød i morgen.

    På forhånd tak!

  • Et øjeblik...

    Gider du at være gift med dig selv?

    Sådan spørges der i introen til nogle nye programmer på tv2.

    Man kunne stille spørgsmålet i andre sammenhænge.

    “Ville du have lyst til at være kollega med dig selv?”
    “Ville du gide at være ven med dig selv?”

    Forsæt selv rækken…

    Jeg tænker, at det er meget relevant at overveje spørgsmålet nærmest uanset hvilken relation man indgår i. Se på dig selv med andres øjne. Har du nogle sider, som du ikke ville kunne acceptere hos din partner, kollega, ven?

    Det er kun dig, der kan ændre på de mindre flatterende sider hos dig selv.

    Det kræver tolerance, respekt og rummelighed for hinandens forskelligheder, at indgå i en nær relation til et andet menneske.

    Forskellighed er godt. Det er det, der gør os spændende for hinanden. Det er det, der skaber dynamik. Og jeg tror, at det er vigtigt at acceptere og rumme forskelligheden og ikke se den som noget, der skal partout overvindes.

  • Et øjeblik...

    Tredie gang er lykkens gang

    Tredie besøg hos Aleris-Hamlet.

    Tredie og sidste blokade.

    Flere må man tilsyneladende ikke få på et år. Hvorfor ved jeg ikke og jeg glemte at spørge.

    Er der ikke mærkbar effekt om tre måneder – det vil sige, at ledkapslen har sluppet sit faste tag i skulderknoglerne – snakker vi pludselig operation, langvarig sygemelding og genoptræning.

    Det synes jeg overhovedet ikke om og inden jeg kommer dertil, skal alternative metoder afprøves. Jeg har ladet mig fortælle, at akupunktur er godt netop for en frossen skulder.

    Jeg satser på, at det slet ikke bliver nødvendigt, men at det heler sig selv.

  • Et øjeblik...

    Doctors order

    Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal kalde det.

    Jeg har ikke ferie og jeg er ikke syg, men når jeg i morgen har fået 3. blokade skal jeg – efter ordre fra Allan Læge – blive hjemme torsdag og fredag og lave ingenting.

    Kan jeg kalde det arbejdsfri?

    Det kan jeg vel godt.

    Kombineret med en fridag på mandag bliver det til en hel lille ferie.

    Der er mange ting, der trænger til at blive lavet – særligt i haven – men det må vente. Jeg tænker, at jeg gør klogest i at følge lægens anvisninger.

    Og indtil der bliver ryddet op i haven, finder Lillebror åbenbart fornøjelse i at bruge affaldet som tæppe.

    Visne tulipaner er også langt at fortrække for en død måge eller det andet klamme han finder på at smide sig i!

  • Et øjeblik...

    Efterårsplaner

    Ryan Air har annonceret at de kommer til Aalborg i løbet af året og kan transportere nordjyderne til London ganske billigt.

    Jeg har i årevis talt om at tage Poden med en tur, men der er altid kommet en eller anden større udgift i vejen, som har ædt spareskillingerne.

    Med de billige flybilleter kom det pludselig inden for rækkevidde.

    Det var i det mindste hvad jeg troede.

    Det viser sig selvfølgelig, at man hos Ryan Air skal betale alverdens ekstra gebyrer og inden man får set sig om, har man betalt det samme som med Norwegian og KLM.

    Ryan Air ankommer til Standstedt, Norwegian til Gatwick og KLM til Heathrow. Både fra Standstedt og Gatwick skal der derfor også tillægges tog eller busbilletter ind til London – det er min. 300 pr. næse hver vej, mens man fra Heathrow kan hoppe på Picadilly line lige ind til centrum.

    På turen hjem ligger både Ryans Air og Norwegians afgange tidligt om morgenen, mens KLM flyver om eftermiddagen.

    Som I nok kan høre har jeg efterhånden fået mig selv overbevist om, at vi vist lige så godt kan tage med det etablerede KLM og slippe for alle ekstra udgifterne og komme nemt til og fra London og på bekvemme tidspunkter.

    Opsparingen er gået igang og med lidt tilbage i skat, bonus og feriepenge skal det nok lykkes.

    Desuden er pundet billigt, så skal det være, skal det være nu!

  • Et øjeblik...

    Turen gik til Nibe

    I Nibe ligger den fineste tøjbutik. Blossom hedder den.

    Jeg havde købt noget i deres webshop, som skulle byttes og i stedet for at sende det retur brugte jeg en del af mandagsfridagen på at køre derud.

    Det gav mig lejlighed til at kigge både på butikken og på byen.

    De har så meget lækkert og specielt tøj.

    Jeg har nogle fester jeg skal til i foråret og havde håbet, at finde lige dét outfit, som kunne passe til de lejligheder.

    Som nævnt nærmest til hudløs herinde har jeg lidt fysiske udfordringer og har mere end svært ved at komme af og i tøjet.

    De kjoler og bluser jeg faldt for, ville jeg simpelthen ikke være i stand til at komme i.

    Jeg kørte tomhændet hjem. Et par topfede støvler fristede, men til kr. 2850… det stod ikke akkurat på dagens budget.

  • Et øjeblik...

    Dagens

    udfordring: lægge sengetøj på med en arm
    optur: mandagsfri
    gode nyhed: penge retur fra skat
    dårlige nyhed: dem er der ikke nogen af

    En anden af søndagens positive var en meget lav vandstand i Kattegat. Det betyder, at overgangen mellem øerne i Nordmandshage er reduceret til noget, der ligner en stor vandpyt og derfor giver adgang til den store sydlige ø.

    Det benyttede vi os af og gik hele turen ud til sejlrenden.

    Nogen brugte turen på at rulle sig i en død måge og hente to døde fisk i vandkanten. En anden skruede op for det skrappe i stemmen og selvom om han forsøgte at liste sig tilbage så snart jeg vendte ryggen til, lykkedes det at komme hjem uden han fik ædt noget ulækkert, der kunne slå maven i stykker.

    Solen skinnede og vi hørte en par lærkers energiske sang langt oppe fra.

    Søndag var god.