• Et øjeblik...

    Doctors order

    Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal kalde det.

    Jeg har ikke ferie og jeg er ikke syg, men når jeg i morgen har fået 3. blokade skal jeg – efter ordre fra Allan Læge – blive hjemme torsdag og fredag og lave ingenting.

    Kan jeg kalde det arbejdsfri?

    Det kan jeg vel godt.

    Kombineret med en fridag på mandag bliver det til en hel lille ferie.

    Der er mange ting, der trænger til at blive lavet – særligt i haven – men det må vente. Jeg tænker, at jeg gør klogest i at følge lægens anvisninger.

    Og indtil der bliver ryddet op i haven, finder Lillebror åbenbart fornøjelse i at bruge affaldet som tæppe.

    Visne tulipaner er også langt at fortrække for en død måge eller det andet klamme han finder på at smide sig i!

  • Et øjeblik...

    Efterårsplaner

    Ryan Air har annonceret at de kommer til Aalborg i løbet af året og kan transportere nordjyderne til London ganske billigt.

    Jeg har i årevis talt om at tage Poden med en tur, men der er altid kommet en eller anden større udgift i vejen, som har ædt spareskillingerne.

    Med de billige flybilleter kom det pludselig inden for rækkevidde.

    Det var i det mindste hvad jeg troede.

    Det viser sig selvfølgelig, at man hos Ryan Air skal betale alverdens ekstra gebyrer og inden man får set sig om, har man betalt det samme som med Norwegian og KLM.

    Ryan Air ankommer til Standstedt, Norwegian til Gatwick og KLM til Heathrow. Både fra Standstedt og Gatwick skal der derfor også tillægges tog eller busbilletter ind til London – det er min. 300 pr. næse hver vej, mens man fra Heathrow kan hoppe på Picadilly line lige ind til centrum.

    På turen hjem ligger både Ryans Air og Norwegians afgange tidligt om morgenen, mens KLM flyver om eftermiddagen.

    Som I nok kan høre har jeg efterhånden fået mig selv overbevist om, at vi vist lige så godt kan tage med det etablerede KLM og slippe for alle ekstra udgifterne og komme nemt til og fra London og på bekvemme tidspunkter.

    Opsparingen er gået igang og med lidt tilbage i skat, bonus og feriepenge skal det nok lykkes.

    Desuden er pundet billigt, så skal det være, skal det være nu!

  • Et øjeblik...

    Turen gik til Nibe

    I Nibe ligger den fineste tøjbutik. Blossom hedder den.

    Jeg havde købt noget i deres webshop, som skulle byttes og i stedet for at sende det retur brugte jeg en del af mandagsfridagen på at køre derud.

    Det gav mig lejlighed til at kigge både på butikken og på byen.

    De har så meget lækkert og specielt tøj.

    Jeg har nogle fester jeg skal til i foråret og havde håbet, at finde lige dét outfit, som kunne passe til de lejligheder.

    Som nævnt nærmest til hudløs herinde har jeg lidt fysiske udfordringer og har mere end svært ved at komme af og i tøjet.

    De kjoler og bluser jeg faldt for, ville jeg simpelthen ikke være i stand til at komme i.

    Jeg kørte tomhændet hjem. Et par topfede støvler fristede, men til kr. 2850… det stod ikke akkurat på dagens budget.

  • Et øjeblik...

    Dagens

    udfordring: lægge sengetøj på med en arm
    optur: mandagsfri
    gode nyhed: penge retur fra skat
    dårlige nyhed: dem er der ikke nogen af

    En anden af søndagens positive var en meget lav vandstand i Kattegat. Det betyder, at overgangen mellem øerne i Nordmandshage er reduceret til noget, der ligner en stor vandpyt og derfor giver adgang til den store sydlige ø.

    Det benyttede vi os af og gik hele turen ud til sejlrenden.

    Nogen brugte turen på at rulle sig i en død måge og hente to døde fisk i vandkanten. En anden skruede op for det skrappe i stemmen og selvom om han forsøgte at liste sig tilbage så snart jeg vendte ryggen til, lykkedes det at komme hjem uden han fik ædt noget ulækkert, der kunne slå maven i stykker.

    Solen skinnede og vi hørte en par lærkers energiske sang langt oppe fra.

    Søndag var god.

  • Et øjeblik...

    Det er så uklædeligt

    Der er to slags mennesker i verden:
    der er dem, der er fedtede og smålige og så
    er der dem, der ikke er fedtede og smålige.

    – Jens Gaardbo

    Jeg er ret enig med Gaardbo.

    Og det handler langt fra kun om penge.

    Men det ér påfaldende som de, der sidder hårdt på tegnebogen, ofte også er smålige på andre områder… med deres menneskelige overskud og deres vilje til at gi’ noget af sig selv.

    Det koster så uendelig lidt at vise overskud og venlighed – og er du heldig, får du en masse igen!

    (billedet er taget fra Interiørfabrikkens butiksrude – denne fede butik ligger i Fredensgade i Arhus)

  • Et øjeblik...

    8000 Aarhus C

    Man tager en stor tom hal. Smider nogle store containere samt borde og bænke ind. Lader nogen initiativrige og dygtige folk åbne køkken i hver deres container og så har man Aarhus Streetfood.

    Her er ikke plads til bestik og fine fornemmelser. Man sidder bænket på lange rækker, spiser med fingrene eller en plastik gaffel. Oprydningen står man selv for og har man spildt forventes det også, at man tørrer bordet af efter sig.

    Fantastisk og velfungerende koncept.

    Og på en lørdag også særdeles velbesøgt.

  • Et øjeblik...

    Comfy

    Jeg var til fys i dag og hans forudsigelser var de samme som lægens… det kommer til at vare meget længe før min skulder igen er funktionsdygtig.

    Vi er gået i gang med øvelser, der skal forbedre og gøre mig i stand til at klare de daglige udfordringer jeg oplever.

    En af de udfordringer er at tage tøj af og på.

    Jeg har hurtigt fundet ud af, at kropssnært tøj og faste materialer er no-go. Det er komplet umuligt at komme af og i.

    Løse bukser, sweatre og oversize t-shirts magter jeg.

    Min begejstring for et sæt fra Comfy Copenhagen jeg købte fornylig er derfor stor. Det er lige til at hoppe i og dresset op med støvler med lidt hæl skriger det heller ikke af py.

    Der er et sæt mere på vej.

    Less shit – more comfy

  • Et øjeblik...

    Var det ikke forår?

    Jeg blev taget lidt på sengen… jeg havde ikke hørt at vinteren skulle vende tilbage, så jeg havde hverken hue eller vanter med på strandturen.

    Heldigvis har jeg strikket tørklædet langt nok til, at det kan varme både ører og hals.

    Og det var nødvendigt.

    Der var pivstorm og vinden bed fra sig.

    Oven i hatten var det højvande, så øen var utilgængelig.

    Havde jeg vidst det, var vi fortsat en kilometer længere og valgt at lægge turen i skoven, hvor der også er læ.

    Mandag blev i det hele taget ikke rigtig min dag.

    Jeg har haft ondt i dag. Hele dagen. Ikke voldsomt, men nok til, at jeg heletiden er bevidst om, at jeg har en skulder/overarm. Brand irriterende,  hvis du spørger mig.

    Til gengæld var det den sidste arbejdsmandag i to måneder… det opvejer det meste 🙂

  • Et øjeblik...

    Jeg har optur over

    At det ser ud til, at smerterne i min skulder endelig er på retur. Stivheden i leddet er status quo og stærkt begrænsende for bevægelsen, men det er til at leve med. Det er smerterne ikke.

    At jeg bliver ‘kurtiseret’ (indtil videre forgæves) af en sprød og langt yngre mand.

    At der er er tegn i sol og måne på, at Poden næsten i forlængelse af sin læretid kan få et års barselsvikariat. Godt at få på cv’et.

    At den kommende uge er den sidste fulde arbejdsuge i lang tid.

    At jeg har homemade boller i karry i køleskabet

  • Et øjeblik...

    En blandet buket

    Sprøde knitrende tulipaner i blandede farver.

    I låååve it!

    Weekenden ser også ud til at bliver en blandet buket med gæstebud i morgen og søsterfødselsdag på søndag.

    Det er den sidste korte weekend i foråret.

    Mine resterende feriedage er aftalt med chefen og jeg holder fri de næste mange mandage.

    Næste gang jeg skal arbejde en mandag er 1. maj.

    I låååve it!