-
Kulturbroen
Hanne Mortensen testamenterede over otte millioner kroner til sin daværende bopælskommune Hals – men da hun døde, var Hals blevet sammenlagt med Aalborg kommune. Trods voldsomme protester besluttede Aalborg Byråd i 2010 at bruge størstedelen af arven på et projekt i Aalborg – nemlig på en gang- og cykelbro over Limfjorden.
Dét gav ballade. Så meget ballade, at politikerne droppede at bruge arven fra Hals på kulturbroen. Arven er nu i stedet brugt, som den var tiltænkt, på forskellige projekter rundt omkring i den gamle Hals Kommune.
Man har dog fundet pengene (25 millioner) et sted, for i marts fik jernbanebroen over Limfjorden en tilbygning i form af en gang- og cykelbro… eller en Kulturbro, som man kalder den. Den skal binde Aalborg og Nørresundby sammen og så vidt jeg har hørt, er den meget brugt.
Jeg havde er ærinde i den ende af byen og Felix og jeg gik turen frem og tilbage. Han var ikke vildt begejstret, hverken for toget, der larmende kørte forbi kun få meter fra os eller for broklappen, hvor man går på trådnet, men cool som han er, overvandt han sin frygt.
Den er helt sikkert fin og anvendelig for folk der bor og arbejder i den ende af byen… jeg kunne så godt have tænkt mig, at den var på den østlige side af broen, så man fik viewet ind over Aalborg når man gik over. Men det er en helt anden historie.
-
Særdeles effektiv
Da jeg var højgravid fik jeg noget halsbrand. Jeg havde ladet mig fortælle, at det var ganske almindeligt og at Balancid kunne hjælpe. Jeg købte en æske som jeg lagde i køkkenskabet og havde aldrig igen halsbrand.
I aftes var min entre pludselig invaderet af myrer. Mit eneste våben var støvsugeren. I dag købte jeg myrelokkedåser (stavekontrollen foreslår ‘lyremokkedåser’) og satte op… og har ikke set skyggen af myrer siden.
Begge produkter får min varmeste anbefaling 🙂
-
Det var en fredag aften
For 23 år siden vil jeg ikke påstå, at jeg havde det skide godt ved den er tid.
Godt nok havde hun meldt sin ankomst på terminsdagen, men hun var dæleme længe om finde vejen ud. Der gik 13 timer fra vi mødte ind på fødegangen tidligt fredag morgen – med hvad de kaldte ‘små veer’ – til hun ankom kl. 19.02.
Bortset fra længden var det en fødsel helt efter bogen, naturlig og udramatisk.
Billedet er det første, der nogensinde er taget af hende.
Hun er fotograferet af jordemoderen lige efter fødslen og mens hun blev vejet, men det her er det første portræt.
Hun er én time gammel.
Snart er det 23 år siden.
-
Pigen med de smukke brune øjne
Iflg. Danmarks Statistik er der 12.386 med fornavnet Nanna.
Nanna er et nordisk pigenavn, der betyder “dristig”, “modig” eller “smuk”.
Smuk passer ret godt til min Nanna… og det gælder både indvendig og udvendig.
I dag bliver hun treogtyve!
Jeg har sagt det før, men det tåler sagtens en gentagelse.
Jeg glæder mig hver eneste dag over det menneske, hun er blevet.
Smilende, imødekommende, rummelig, betænksom, omsorgsfuld, sjov, kærlig, positiv, varm..!
Jeg føler mig meget meget heldig over at være blevet mor til lige præcis den her Nanna.
Tillykke min skat ♥
-
Jeg trækker pause kortet… og vejret… henover påske. I hvert fald noget af den. Tror jeg.
See you later og …
-
En forårsdag i helvede
Overskriften refererer til dagens cykelløb Paris-Roubaix og ikke til søndagen. Den har nemlig været helt fin med sol på kinderne og strandtur ved Borgmestermolen.
Poden kom forbi med en masse vasketøj og et par raske arme, som kunne hjælpe med at klare de ting, som jeg, med min ene vatarm, ikke kan klare.
Jeg bryder mandagsfridagsrækken og møder ind på jobbet i morgen. Ugen er i forvejen kort og de tre dage, hvor rigtig rigtig mange holder fri, er en god anledning til, at få ryddet op i de bunker, som har været forsømt længe.
Også blandt mine egne kolleger er der ferie og jeg forventer, at det bliver stille dage, hvor det måske er muligt at holde lidt tidligere fri og sænke skuldrene i en ellers rygende travl hverdag.
Det er en underlig tid. På onsdag skal vi sige farvel til en kollega og igen i slutningen af måneden. Begge har søgt nye udfordringer. Når vi kommer til udgangen af året vil vi være 3½ tilbage i afdelingen. Vi var 10 da jeg startede for 5 år siden!
Jeg har det stramt med farvel. Undgår det helst, selvom om det af og til er nødvendigt… både på grund af omstændigheder jeg intet kan gøre ved, men også indimellem til nogen/noget som ikke længere gør mig godt.
-
Men dra åt helvete
Da jeg stod op fredag morgen have Trump angrebet en militærbase i Syrien og da jeg kom hjem havde der været et formodet terror angreb i Stockholm med tre dræbte og adskillige sårede.
Jeg ved ikke, hvad jeg frygter mest!?!
En Trump, der lægger sig ud med Putin’s allierede i Syrien? Eller terroren?
Begge virker sprængfarlige og utilregnelige.
En kollega spurgte, om jeg fortsat ville til London. Og selvfølgelig vil jeg det. Terroren – eller frygten for den – skal pokkermig ikke spærre mig inde i Nordjylland.
-
Klar til weekend
Vi har fået nye sko – iGo og jeg – og er klar til weekend og sommer.
God weekend til dig derude!
-
Det behøver vel ikke være sort det hele
Der er støvler på vej med posten.
Af den skæve slags.
De vil helt sikkert dele vandene, men det er okay… det gør jeg sikkert også!
Jeg forestiller mig, at de vil give et twist til min sorte garderobe og så er det ikke nogen man ser på ethvert gadehjørne som de sidste jeg kiggede på.
Måske er det også dem, som jeg skal iføre mig på første date… løber ‘han’ ikke skrigende bort, men synes de er top fede og godt vil følges med mig… så er det en mand for mig 🙂
-
Knib
Jeg undrede mig lidt da fysioterapeuten begyndte at tale om knibeøvelser eftersom det er skulderen jeg er i behandling for, men efter en længere forklaring omkring balancepunkt og holdning kunne jeg godt se, hvorfor det er nødvendigt at starte ‘nedefra’.
Knibeøvelserne skal være med mig i alt hvad jeg foretager mig, de skal ligge i de skrå mavemuskler, ikke i ballerne og ikke blot være noget jeg gør 5 minutter inden jeg skal sove.
Samtidig med knibningen skulle armen løftes, brystet skydes frem, skulderen sænkes og skulderbladets muskel aktiveres… på én gang!!!
Det var skuette ikke en præstation jeg høstede mange point for.
Nåmen bortset fra det, så gjorde sidste behandling mig godt.
Rigtig godt faktisk.
Henover weekenden glemte jeg næsten mine begrænsninger og sov bedre end jeg har gjort længe.
Rotationsbevægelserne er jeg fortsat ikke i stand til, men armen kan løftes forholdsvist højt. Det vil sige, at jeg nu – næsten ubesværet – kan vaske hår og hænge tøj op, men fortsat ikke kan ikke klø mig i r**** 🙂